Lovforslaget giver børne- og undervisningsministeren en bred bemyndigelse til midlertidigt at fravige eksisterende love på børne- og undervisningsområdet som reaktion på COVID-19.
Der indføres et krav om 'nødundervisning', primært som fjernundervisning, for at erstatte almindelig undervisning under nedlukning af skoler og institutioner.
Ministeren får mulighed for at ændre regler for prøver og eksamener, herunder at aflyse prøver og ophøje standpunktskarakterer til prøvekarakterer.
Regler for optagelse på ungdomsuddannelser kan justeres for at sikre, at elever ikke stilles ringere på grund af de ekstraordinære omstændigheder.
Loven sikrer fortsat udbetaling af statslige tilskud til institutioner og opkrævning af forældre- og deltagerbetaling trods ændret undervisningsform.
Der kan ydes særlige tilskud til institutioner for at dække eventuelle merudgifter i forbindelse med etablering af nødundervisning.
Loven er midlertidig og indeholder en ophørsklausul, der automatisk ophæver loven den 1. marts 2021.
Dette lovforslag har til formål at skabe de nødvendige juridiske rammer for at afbøde de negative konsekvenser af en midlertidig lukning af dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner som følge af COVID-19-pandemien. Loven giver børne- og undervisningsministeren en række midlertidige bemyndigelser til at fravige den eksisterende lovgivning for at sikre kontinuitet i pasning og undervisning samt for at beskytte elever, institutioner og arbejdsgivere mod urimelige konsekvenser.
Dagtilbud (§ 1)
Børne- og undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler, der fraviger dagtilbudsloven. Dette kan omfatte ændringer i:
Kommunernes forsyningspligt og pasningsgaranti.
Krav til sprogvurdering, sprogstimulering og sundt frokostmåltid.
Regler for tilskud og forældrebetaling.
Forpligtelser vedrørende det obligatoriske læringstilbud for 1-årige.
Formålet er at give kommunerne fleksibilitet i en situation, hvor de ikke kan levere det normale serviceniveau på grund af nedlukning eller nødpasning.
Nødundervisning (§ 2)
Alle private og offentlige skoler og uddannelsesinstitutioner, der er berørt af en nedlukning, forpligtes til i videst muligt omfang at tilbyde .
nødundervisning
Nødundervisningen skal være i overensstemmelse med uddannelsens formål og faglige mål.
Den forventes primært at blive gennemført som fjernundervisning via digitale medier, men kan også inkludere hjemmeopgaver og brug af analoge materialer.
Institutionerne skal have særlig opmærksomhed på socialt og fagligt udsatte elever og sikre, at de deltager og modtager den nødvendige støtte.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler for nødundervisningens rammer, omfang og gennemførelse, herunder fravige regler om timetal, fravær og undervisningens tilrettelæggelse.
Prøver og Eksamener (§ 3)
For at sikre, at elever ikke forsinkes i deres uddannelsesforløb, får ministeren bemyndigelse til at ændre reglerne for prøver og eksamener. Mulige tiltag inkluderer:
Aflysning eller udskydelse af prøver.
Ændring af prøvedatoer og antallet af prøver i en eksamen.
Ophøjelse af standpunktskarakterer til prøvekarakterer.
Indførelse af standpunktskarakterer på uddannelser, der normalt ikke har det (f.eks. hf-enkeltfag), for at skabe et bedømmelsesgrundlag.
Målet er at sikre, at elever kan få et eksamensbevis og søge videre uddannelse, selvom de normale prøver ikke kan afholdes.
Vejledning og Optagelse (§ 4)
Ministeren kan fravige reglerne for vejledning og optagelse på ungdomsuddannelserne for at imødekomme de udfordringer, som nedlukningen skaber. Dette kan indebære:
Fravigelse af krav om beståede prøver for at have retskrav på optagelse.
Mulighed for optagelse uden en optagelsesprøve, hvis denne ikke kan afholdes.
Justering af reglerne for uddannelsesparathedsvurdering.
En særlig bestemmelse giver ministeren mulighed for at pålægge prøvefrie skoler at give standpunktskarakterer eller anden bedømmelse, så deres elever har et grundlag for at søge optagelse.
Økonomiske Forhold: Ydelser, Betaling og Tilskud (§ 5-7)
Loven regulerer en række økonomiske aspekter for at sikre stabilitet:
§ 5 (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag - AUB): Ministeren kan fravige reglerne for at sikre, at arbejdsgivere fortsat kan modtage lønrefusion, og at andre ydelser fra AUB kan udbetales, selvom elever i erhvervsuddannelser modtager nødundervisning i stedet for almindelig skoleundervisning.
§ 6 (Statstilskud): Institutionerne vil som udgangspunkt modtage deres ordinære statslige tilskud som normalt. Ministeren får desuden hjemmel til at yde særlige tilskud til dækning af eventuelle merudgifter forbundet med nødundervisning.
§ 7 (Deltagerbetaling): Det fastslås, at institutioner og kommuner fortsat kan opkræve deltager- og forældrebetaling (f.eks. for SFO, kostskoleophold, VEU-kurser) efter de gældende regler, selvom undervisningen foregår som nødundervisning eller adgangen er begrænset. Betalingen kan dog højst udgøre institutionens faktiske udgifter i perioden.
Tilsyn og Ikrafttrædelse (§ 8 & § 10)
§ 8 (Påbud): Ministeren kan udstede påbud til institutioner, der ikke lever op til kravene om f.eks. nødundervisning. Hvis et påbud ikke efterleves, kan tilskud blive tilbageholdt, bortfalde eller krævet tilbagebetalt.
§ 10 (Ikrafttrædelse og ophør): Loven træder i kraft straks efter vedtagelse og bekendtgørelse. Den er midlertidig og ophæves automatisk den 1. marts 2021.
Lovforslaget fremsætter en ny, permanent epidemilov, der skal erstatte den eksisterende lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. Formålet er at skabe et moderne og robust juridisk grundlag for at beskytte samfundet og enkeltpersoner mod smitsomme sygdomme ved at forebygge, inddæmme og begrænse deres udbredelse. Loven balancerer hensynet til folkesundheden med retssikkerhed for den enkelte borger og indfører øget parlamentarisk kontrol.
Lovens Formål og Sygdomskategorier
Lovens primære formål er at beskytte samfundet og enkeltpersoner mod specifikke sygdomme. Den opererer med en ny tredelt klassifikation af sygdomme, som er afgørende for, hvilke foranstaltninger der kan tages i brug.
Statsminister Mette Frederiksen har til aften fremlagt yderligere tiltag for at bekæmpe coronasmitten og afbøde negative konsekvenser.
Opsamling af erfaringer gjort under COVID-19 i danske dagtilbud - april til juni 2020
Dette er en opsamling af de vigtigste resultater fra undersøgelsen om COVID-19 på dagtilbudsområdet.
Sygdomskategori
Definition
Eksempler
Ansvarlig for klassifikation
Smitsom sygdom
En sygdom forårsaget af mikroorganismer eller smitstoffer, der kan overføres mellem mennesker.
Fnat, klamydia, sæsoninfluenza.
Sundhedsstyrelsen
Alment farlig sygdom
En smitsom sygdom, der er særligt smitsom, har høj dødelighed eller kan give alvorlige skader, og som udgør en trussel mod folkesundheden.
Meningokoksygdom, pest, ebola, SARS, covid-19.
Sundhedsstyrelsen
Samfundskritisk sygdom
En alment farlig sygdom, hvis udbredelse risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.
Pest, kopper, SARS, covid-19.
Sundheds- og ældreministeren (efter indstilling fra Epidemikommissionen)
Klassificeringen af en sygdom som samfundskritisk er tidsbegrænset til højst seks måneder ad gangen og er underlagt parlamentarisk kontrol.
Myndighedsstruktur og Kontrol
Lovforslaget reorganiserer myndighedsstrukturen og indfører nye kontrolmekanismer:
Epidemikommissionen (§ 7-8): Der nedsættes en ny, permanent national Epidemikommission. Den består af repræsentanter fra centrale ministerier og myndigheder (bl.a. Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Rigspolitiet) samt kommuner og regioner. Kommissionens opgave er at rådgive regeringen om håndteringen af alment farlige og samfundskritiske sygdomme. Den skal afgive indstilling, før visse vidtgående bekendtgørelser kan udstedes.
Parlamentarisk Kontrol (§ 9-11): En central nyskabelse er indførelsen af en parlamentarisk kontrolmekanisme. For en række af lovens mest indgribende bemyndigelser (f.eks. forsamlingsforbud, nedlukning af skoler og erhverv) gælder det, at ministeren skal forelægge de planlagte regler for et særligt folketingsudvalg. Hvis udvalget udtaler sig imod, kan reglerne ikke udstedes. I akutte situationer kan ministeren udstede reglerne først og forelægge dem efterfølgende, men skal ophæve dem, hvis udvalget efterfølgende er imod. Epidemikommissionens indstillinger i disse sager skal offentliggøres.
Foranstaltninger over for Enkeltpersoner (Kapitel 5)
Loven giver Styrelsen for Patientsikkerhed beføjelse til at påbyde en række foranstaltninger over for personer, der lider af eller formodes smittet med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Alle foranstaltninger skal overholde principper om nødvendighed, proportionalitet og mindste middels princip. Frivillig medvirken skal altid forsøges først.
Undersøgelse (§ 13): Påbud om at lade sig undersøge af en sundhedsperson.
Indlæggelse (§ 14): Påbud om indlæggelse på sygehus eller anden egnet facilitet, f.eks. til observation. Kan maksimalt vare fire uger ad gangen.
Isolation (§ 15): Påbud om at lade sig isolere. Kan maksimalt vare fire uger ad gangen. Kommuner og regioner skal stille faciliteter til rådighed for frivillig isolation.
Behandling (§ 18): Påbud om at lade sig behandle. Kan maksimalt vare fire uger ad gangen. Lovforslaget indeholder ikke hjemmel til tvangsvaccination.
Foranstaltningerne skal efterprøves af Styrelsen for Patientsikkerhed efter 3, 10, 20 og 30 dage. Gennemførelse kan ske med politiets bistand (§ 22) og i visse tilfælde med magtanvendelse på institutioner efter tilladelse (§ 21).
Samfundsmæssige Foranstaltninger (Kapitel 6)
For at håndtere en samfundskritisk sygdom kan relevante ministre udstede regler om vidtgående restriktioner, typisk med en gyldighed på højst fire uger ad gangen og underlagt parlamentarisk kontrol:
Forsamlingsforbud (§ 24): Forbud mod at flere personer befinder sig på samme sted. Gælder ikke politiske eller meningsbefordrende forsamlinger.
Restriktioner for adgang: Der kan indføres restriktioner eller forbud mod adgang til:
Plejehjem, sygehuse, botilbud m.v. (§ 30).
Offentlige institutioner og faciliteter (§ 32).
Dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner (§ 34).
Personlige værnemidler (§ 37): Krav om brug af f.eks. mundbind i det offentlige rum.
Smitteopsporing og Personoplysninger (Kapitel 9)
For at sikre effektiv smitteopsporing og -overvågning indføres der udvidede beføjelser:
Oplysningspligt (§ 49): Fysiske og juridiske personer forpligtes til efter anmodning at give Styrelsen for Patientsikkerhed oplysninger til brug for smitteopsporing (f.eks. kontaktoplysninger, opholdssteder).
Registreringspligt (§ 49, stk. 4): Ministeren kan pålægge f.eks. virksomheder at registrere oplysninger om gæster og ansatte.
Behandling af data (§ 53): Ministeren kan fastsætte regler om behandling af personoplysninger, der kan fravige anden lovgivning, hvis det er nødvendigt for at bekæmpe en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Retssikkerhed, Klageadgang og Øvrige Beføjelser
Klage og domstolsprøvelse (Kapitel 12): Der oprettes et nyt, uafhængigt Ankenævnet for Epidemiloven, hvortil afgørelser over for enkeltpersoner kan påklages. Foranstaltninger, der har karakter af frihedsberøvelse (f.eks. tvangsindlæggelse eller -isolation), skal automatisk indbringes for domstolene til prøvelse.
Ekspropriation (Kapitel 11): Sundheds- og ældreministeren kan i særlige tilfælde ekspropriere privat ejendom mod fuld erstatning for at gennemføre foranstaltninger.
Fravigelse af anden lovgivning (Kapitel 10): Ministre kan midlertidigt fravige rettigheder og forpligtelser i anden lovgivning for at sikre f.eks. kapacitet i sundhedsvæsenet eller forsyning af varer.
Straf (§ 65): Overtrædelse af påbud eller forbud kan straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder.
Ikrafttrædelse
Loven foreslås at træde i kraft den 1. marts 2021 og ophæver samtidig den hidtidige lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.
Styrelsen for It og Læring
Børne- og Undervisningsministeriet
