Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2019/1 SF.L L 104
Dato
6. februar 2020
Vedtaget
17. juni 2020
Ikraft
27. juni 2020
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Justitsministeriet
Lovforslaget har til formål at styrke politiets muligheder for at efterforske kriminalitet, der begås på internettet. Baggrunden er den teknologiske udvikling, hvor kriminelle kan operere anonymt, samt et ønske om en forstærket indsats mod salg af bl.a. våben og eksplosivstoffer online. Loven ændrer retsplejeloven for at give politiet mere effektive efterforskningsværktøjer.
Lovforslaget udvider politiets adgang til at anvende hemmelige agenter. Før lovændringen var agentvirksomhed primært forbeholdt efterforskning af lovovertrædelser med en strafferamme på fængsel i 6 år eller derover.
Med ændringen i retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, kan politiet nu også anvende agenter i sager med lavere strafferammer, forudsat at kriminaliteten begås via internettet. Dette gælder for:
For alle områder gælder det, at den indledende kontakt mellem politiet og den mistænkte skal være sket via internettet.
En ny bestemmelse i retsplejelovens § 754 a, stk. 2, fastslår, at det ikke udgør agentvirksomhed, hvis politiets handling alene består i at erhverve rettigheder, genstande eller materiale, der er udbudt på internettet i et nærmere bestemt omfang.
Denne ændring gør det administrativt lettere for politiet at foretage testkøb for at identificere sælgere, da det ikke kræver retskendelse som ved egentlig agentvirksomhed.
Lovforslaget ændrer retsplejelovens § 754 b, stk. 2, så agentvirksomhed ikke længere kun kan udføres af polititjenestemænd. Fremover kan opgaven også varetages af ansatte i politiet med særlige efterforskningsmæssige kvalifikationer.
Formålet er at kunne trække på specialiserede kompetencer, f.eks. fra universitetsuddannede analytikere med ekspertise i efterretningsarbejde på internettet (open source intelligence). Det er en forudsætning, at den ansatte har de nødvendige kompetencer til at udføre opgaven korrekt.
Som en direkte følge af, at civile specialister nu kan agere agenter, udvides reglerne om beskyttelse af agenters identitet til også at omfatte denne gruppe. Ændringerne i §§ 29 a, 837 og 856 sikrer, at disse ansatte kan:
Loven foreslås at træde i kraft den 1. maj 2020. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da de har deres egne retsplejelove.
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et nyt lovforslag, der skærper straffen for seksuelt materiale med børn og giver politiet bedre redskaber til at bekæmpe digital udnyttelse af mindreårige.
Dette lovforslag har til formål at modernisere retsplejeloven for Grønland for at sikre, at den er tidssvarende i forhold til det nuværende og fremtidige kriminalitets- og trusselsbillede. Hovedformålet er at udvide offentlighedens adgang til aktindsigt i domme, forbedre politiets efterforskningsmuligheder mod alvorlig og organiseret kriminalitet, og styrke beskyttelsen af vidner. Lovforslaget indeholder en række ændringer vedrørende aktindsigt, kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner, digital forkyndelse og politiets anvendelse af agenter.
Folketinget har netop vedtaget en ny lov, som skal styrke indsatsen mod ulovligt salg af lattergas – særligt på sociale medier.
Regeringen fremsætter lovforslag, der skal give PET bedre tekniske værktøjer og klare rammer for behandling af store datasæt for at styrke indsatsen mod terror og spionage.
Lovforslaget foreslår en omfattende revision af reglerne om aktindsigt. Enhver får ret til aktindsigt i dommes konklusioner inden for en uge efter afsigelse og kopi af domme og beslutninger, der skal begrundes. Denne ret er dog begrænset i sager om rent private forhold (f.eks. familieretlige sager) og i kriminalsager, der er afsluttet for mere end et år siden, medmindre aktindsigt søges til videnskabelig forskning eller journalistisk arbejde. Aktindsigt kan begrænses yderligere af hensyn til statens sikkerhed, fremmede magter, forebyggelse/opklaring af lovovertrædelser, eller hvis dokumentet indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder, og anonymisering ikke er tilstrækkelig. Personnumre er undtaget fra aktindsigt.
Parter i civile sager bevarer deres brede adgang til aktindsigt i sagens dokumenter, med undtagelse af interne arbejdsdokumenter. Sigtede i afsluttede kriminalsager får også ret til aktindsigt i sagens dokumenter, med lignende undtagelser for interne dokumenter og hensyn til statens sikkerhed, efterforskning eller beskyttelse af medsigtede, vidner eller andre.
Massemedier får en ny adgang til at gennemse domme afsagt inden for de seneste fire uger. Deres adgang til anklageskrifter, retsmødebegæringer, hjælpebilag og retsbøger videreføres med krav om anonymisering af forurettede og vidner. Der indføres bødestraf for overtrædelse af reglerne om massemediers brug og opbevaring af udleverede dokumenter, og juridiske personer kan pålægges kriminalretligt ansvar. Lovforslaget understreger også princippet om meroffentlighed, hvilket betyder, at myndighederne kan give aktindsigt i videre omfang end loven kræver, medmindre tavshedspligt forhindrer det.
Der indføres nye regler i retsplejelovens § 50, der fastslår, at en dommer er inhabil til at deltage i hovedforhandlingen i en kriminalsag, hvis den pågældende tidligere har truffet afgørelse om, at materiale er undtaget fra forsvarerens eller sigtedes aktindsigt, eller har haft kendskab til sådanne oplysninger i forbindelse med andre afgørelser. Dette skal sikre, at dommeren ikke er i besiddelse af oplysninger, som forsvareren ikke kender.
Lovforslaget udvider politiets muligheder for at anvende tvangsindgreb. Teleobservation indføres som et udtrykkeligt efterforskningsskridt, der giver politiet hjemmel til at indhente lokaliseringsdata fra mobiltelefoner eller registrere færden via GPS. Dette kræver som udgangspunkt rettens beslutning og kan kun ske ved efterforskning af grove lovovertrædelser.
Reglerne for edition (udleveringspålæg) ændres, så politiet i sager om hvidvask og terrorfinansiering kan få rettens bemyndigelse til at følge transaktioner over flere konti uden at skulle indhente en ny retskendelse for hvert led. Politiet får også mulighed for selv at træffe afgørelse om edition af oplysninger om transaktioner, konti, depoter mv. fra finansielle virksomheder, med mulighed for efterfølgende domstolsprøvelse.
Kriminalitetskravet for visse tvangsindgreb (brevåbning, telefonaflytning, rumaflytning, særligt kvalificeret observation) udvides til at omfatte forsætlige overtrædelser af kriminallovens kapitel 7 og 8 (forbrydelser mod statens sikkerhed og terrorisme), uanset om de konkret er 'særligt grove lovovertrædelser'.
Indberetning af uberettigede tvangsindgreb skal fremover ske til Rigsadvokaten, med undtagelse af indgreb foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, som fortsat indberettes til Justitsministeriet. Muligheden for at udsætte eller undlade underretning om afsluttede tvangsindgreb udvides, hvis det skader en verserende efterforskning af alvorlig kriminalitet eller beskyttelsen af fortrolige efterforskningsmetoder.
Nye bestemmelser om blokering af hjemmesider indføres, hvilket giver politiet mulighed for at blokere hjemmesider, hvorfra der begås specifikke former for it-kriminalitet (f.eks. terrorisme, bedrageri, børnepornografi). Dette kræver som udgangspunkt rettens beslutning. I ekstraordinære tilfælde kan politiet også forstyrre eller afbryde radio- eller telekommunikation eller overtage tv-overvågning fra andre myndigheder eller private, hvis der er afgørende grunde til det for at forebygge eller efterforske særligt grove lovovertrædelser eller terrorisme.
Lovforslaget indfører regler om anonym vidneførsel. Retten kan bestemme, at et vidnes bopæl eller navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, og det er uden betydning for tiltaltes forsvar. Forsvareren vil dog kende vidnets identitet. Polititjenestemænd, der har udført agentvirksomhed, eller har en særlig tjenestefunktion, kan afgive forklaring uden at oplyse deres eget navn og bopæl. Tiltalte kan udelukkes fra retslokalet under sådanne vidneforklaringer. En person, hvis identitet er undtaget fra aktindsigt, kan ikke indkaldes som vidne.
Der indføres nye forkyndelsesformer: digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse. Digital forkyndelse kræver, at modtageren aktivt bekræfter modtagelsen (f.eks. med digital signatur). Forenklet digital forkyndelse sker via en digital postkasse, hvor åbning eller anden behandling af meddelelsen anses for forkyndelse. Disse nye former skal udnytte digital kommunikation i retsplejen.
Lovforslaget etablerer et udtrykkeligt regelsæt for politiets anvendelse af agenter i efterforskningen. Agentvirksomhed er kun tilladt, hvis der er begrundet mistanke om en lovovertrædelse, efterforskningsskridtet er af afgørende betydning, og det angår en særlig grov lovovertrædelse eller specifikke internetrelaterede forbrydelser (f.eks. børnepornografi, bedrageri, hvidvask, narkotika, våben). Agentens handlinger må ikke forøge lovovertrædelsens omfang eller grovhed. Agentvirksomhed må kun udføres af polititjenestemænd eller særligt kvalificerede ansatte i politiet; civile kan kun yde yderst beskeden bistand. Agentoperationer kræver som udgangspunkt rettens godkendelse, men politiet kan handle i hastende tilfælde med efterfølgende retslig prøvelse. Forsvareren skal underrettes om agentanvendelse, hvis der rejses tiltale, med mulighed for tavshedspålæg.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Overgangsregler fastsætter, at de nye regler om aktindsigt i domme og beslutninger for enhver (§§ 101 b og 485 a) ikke finder anvendelse på domme og beslutninger afsagt før lovens ikrafttræden. For sådanne ældre sager gælder de hidtil gældende regler. Eksisterende administrative forskrifter om massemediers aktindsigt forbliver i kraft, indtil de afløses af nye regler. De øvrige ændringer, herunder vedrørende tvangsindgreb og anonyme vidner, finder anvendelse på igangværende efterforskninger og sager, hvis det er praktisk muligt. Dommeres inhabilitet som følge af kendskab til undtaget materiale træder i kraft med loven. For teleobservation, der hidtil ikke var et tvangsindgreb, skal der indhentes retskendelse ved lovens ikrafttræden, hvis den fortsættes.
Dette lovforslag fra Justitsministeriet har til formål at styrke den strafferetlige indsats mod seksuelt krænkende mater...
Læs mereDette lovforslag har til formål at styrke indsatsen mod seksuelt krænkende materiale, herunder seksuelt materiale med bø...
Læs mereLovforslag om tilbagerulning af pebersprayordningen, våbentilladelser til udenlandske myndigheder og regulering af udgangsstoffer til eksplosivstoffer