Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet på internettet

Undtagelse for køb på internettet

En ny bestemmelse i retsplejelovens § 754 a, stk. 2, fastslår, at det ikke udgør agentvirksomhed, hvis politiets handling alene består i at erhverve rettigheder, genstande eller materiale, der er udbudt på internettet i et nærmere bestemt omfang.

• Betingelser: For at undtagelsen gælder, skal udbuddet som udgangspunkt specificere art, mængde og pris. Det svarer til en almindelig online handel.
• Anvendelsesområde: Undtagelsen omfatter køb af bl.a. hælervarer, narkotika, våben, dopingmidler og falske dokumenter, både i fysisk og digital form.
• Afsøgende dialog: Politiet kan føre en kort, afsøgende dialog for at afklare detaljer som minimumsmængde eller pris, men må ikke påvirke selve udbuddet.
• Mistankekrav: Politiet skal have en begrundet mistanke om en strafbar handling. For hæleri kan indikatorer være unormalt lav pris, anonym sælger eller viden om, at varen er stjålet.

Denne ændring gør det administrativt lettere for politiet at foretage testkøb for at identificere sælgere, da det ikke kræver retskendelse som ved egentlig agentvirksomhed.

Udvidet personkreds til agentvirksomhed

Lovforslaget ændrer retsplejelovens § 754 b, stk. 2, så agentvirksomhed ikke længere kun kan udføres af polititjenestemænd. Fremover kan opgaven også varetages af ansatte i politiet med særlige efterforskningsmæssige kvalifikationer.

Formålet er at kunne trække på specialiserede kompetencer, f.eks. fra universitetsuddannede analytikere med ekspertise i efterretningsarbejde på internettet (open source intelligence). Det er en forudsætning, at den ansatte har de nødvendige kompetencer til at udføre opgaven korrekt.

Konsekvensændringer og anonymitet

Som en direkte følge af, at civile specialister nu kan agere agenter, udvides reglerne om beskyttelse af agenters identitet til også at omfatte denne gruppe. Ændringerne i §§ 29 a, 837 og 856 sikrer, at disse ansatte kan:

• Få lukkede døre under retsmøder.
• Blive betegnet med et andet navn i retsdokumenter.
• Afgive forklaring i retten uden at oplyse eget navn og bopæl (tjenestested).
• Få tiltalte fjernet fra retslokalet under deres vidneforklaring for at beskytte deres identitet.

Ikrafttrædelse og anvendelsesområde

Loven foreslås at træde i kraft den 1. maj 2020. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da de har deres egne retsplejelove.

Aktindsigt

Lovforslaget foreslår en omfattende revision af reglerne om aktindsigt. Enhver får ret til aktindsigt i dommes konklusioner inden for en uge efter afsigelse og kopi af domme og beslutninger, der skal begrundes. Denne ret er dog begrænset i sager om rent private forhold (f.eks. familieretlige sager) og i kriminalsager, der er afsluttet for mere end et år siden, medmindre aktindsigt søges til videnskabelig forskning eller journalistisk arbejde. Aktindsigt kan begrænses yderligere af hensyn til statens sikkerhed, fremmede magter, forebyggelse/opklaring af lovovertrædelser, eller hvis dokumentet indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder, og anonymisering ikke er tilstrækkelig. Personnumre er undtaget fra aktindsigt.

Parter i civile sager bevarer deres brede adgang til aktindsigt i sagens dokumenter, med undtagelse af interne arbejdsdokumenter. Sigtede i afsluttede kriminalsager får også ret til aktindsigt i sagens dokumenter, med lignende undtagelser for interne dokumenter og hensyn til statens sikkerhed, efterforskning eller beskyttelse af medsigtede, vidner eller andre.

Massemedier får en ny adgang til at gennemse domme afsagt inden for de seneste fire uger. Deres adgang til anklageskrifter, retsmødebegæringer, hjælpebilag og retsbøger videreføres med krav om anonymisering af forurettede og vidner. Der indføres bødestraf for overtrædelse af reglerne om massemediers brug og opbevaring af udleverede dokumenter, og juridiske personer kan pålægges kriminalretligt ansvar. Lovforslaget understreger også princippet om meroffentlighed, hvilket betyder, at myndighederne kan give aktindsigt i videre omfang end loven kræver, medmindre tavshedspligt forhindrer det.

Dommeres inhabilitet

Der indføres nye regler i retsplejelovens § 50, der fastslår, at en dommer er inhabil til at deltage i hovedforhandlingen i en kriminalsag, hvis den pågældende tidligere har truffet afgørelse om, at materiale er undtaget fra forsvarerens eller sigtedes aktindsigt, eller har haft kendskab til sådanne oplysninger i forbindelse med andre afgørelser. Dette skal sikre, at dommeren ikke er i besiddelse af oplysninger, som forsvareren ikke kender.

Kriminalprocessuelle tvangsindgreb

Lovforslaget udvider politiets muligheder for at anvende tvangsindgreb. Teleobservation indføres som et udtrykkeligt efterforskningsskridt, der giver politiet hjemmel til at indhente lokaliseringsdata fra mobiltelefoner eller registrere færden via GPS. Dette kræver som udgangspunkt rettens beslutning og kan kun ske ved efterforskning af grove lovovertrædelser.

Reglerne for edition (udleveringspålæg) ændres, så politiet i sager om hvidvask og terrorfinansiering kan få rettens bemyndigelse til at følge transaktioner over flere konti uden at skulle indhente en ny retskendelse for hvert led. Politiet får også mulighed for selv at træffe afgørelse om edition af oplysninger om transaktioner, konti, depoter mv. fra finansielle virksomheder, med mulighed for efterfølgende domstolsprøvelse.

Kriminalitetskravet for visse tvangsindgreb (brevåbning, telefonaflytning, rumaflytning, særligt kvalificeret observation) udvides til at omfatte forsætlige overtrædelser af kriminallovens kapitel 7 og 8 (forbrydelser mod statens sikkerhed og terrorisme), uanset om de konkret er 'særligt grove lovovertrædelser'.

Indberetning af uberettigede tvangsindgreb skal fremover ske til Rigsadvokaten, med undtagelse af indgreb foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, som fortsat indberettes til Justitsministeriet. Muligheden for at udsætte eller undlade underretning om afsluttede tvangsindgreb udvides, hvis det skader en verserende efterforskning af alvorlig kriminalitet eller beskyttelsen af fortrolige efterforskningsmetoder.

Nye bestemmelser om blokering af hjemmesider indføres, hvilket giver politiet mulighed for at blokere hjemmesider, hvorfra der begås specifikke former for it-kriminalitet (f.eks. terrorisme, bedrageri, børnepornografi). Dette kræver som udgangspunkt rettens beslutning. I ekstraordinære tilfælde kan politiet også forstyrre eller afbryde radio- eller telekommunikation eller overtage tv-overvågning fra andre myndigheder eller private, hvis der er afgørende grunde til det for at forebygge eller efterforske særligt grove lovovertrædelser eller terrorisme.

Anonyme vidner

Lovforslaget indfører regler om anonym vidneførsel. Retten kan bestemme, at et vidnes bopæl eller navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, og det er uden betydning for tiltaltes forsvar. Forsvareren vil dog kende vidnets identitet. Polititjenestemænd, der har udført agentvirksomhed, eller har en særlig tjenestefunktion, kan afgive forklaring uden at oplyse deres eget navn og bopæl. Tiltalte kan udelukkes fra retslokalet under sådanne vidneforklaringer. En person, hvis identitet er undtaget fra aktindsigt, kan ikke indkaldes som vidne.

Digital og forenklet digital forkyndelse

Der indføres nye forkyndelsesformer: digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse. Digital forkyndelse kræver, at modtageren aktivt bekræfter modtagelsen (f.eks. med digital signatur). Forenklet digital forkyndelse sker via en digital postkasse, hvor åbning eller anden behandling af meddelelsen anses for forkyndelse. Disse nye former skal udnytte digital kommunikation i retsplejen.

Politiets anvendelse af agenter

Lovforslaget etablerer et udtrykkeligt regelsæt for politiets anvendelse af agenter i efterforskningen. Agentvirksomhed er kun tilladt, hvis der er begrundet mistanke om en lovovertrædelse, efterforskningsskridtet er af afgørende betydning, og det angår en særlig grov lovovertrædelse eller specifikke internetrelaterede forbrydelser (f.eks. børnepornografi, bedrageri, hvidvask, narkotika, våben). Agentens handlinger må ikke forøge lovovertrædelsens omfang eller grovhed. Agentvirksomhed må kun udføres af polititjenestemænd eller særligt kvalificerede ansatte i politiet; civile kan kun yde yderst beskeden bistand. Agentoperationer kræver som udgangspunkt rettens godkendelse, men politiet kan handle i hastende tilfælde med efterfølgende retslig prøvelse. Forsvareren skal underrettes om agentanvendelse, hvis der rejses tiltale, med mulighed for tavshedspålæg.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Overgangsregler fastsætter, at de nye regler om aktindsigt i domme og beslutninger for enhver (§§ 101 b og 485 a) ikke finder anvendelse på domme og beslutninger afsagt før lovens ikrafttræden. For sådanne ældre sager gælder de hidtil gældende regler. Eksisterende administrative forskrifter om massemediers aktindsigt forbliver i kraft, indtil de afløses af nye regler. De øvrige ændringer, herunder vedrørende tvangsindgreb og anonyme vidner, finder anvendelse på igangværende efterforskninger og sager, hvis det er praktisk muligt. Dommeres inhabilitet som følge af kendskab til undtaget materiale træder i kraft med loven. For teleobservation, der hidtil ikke var et tvangsindgreb, skal der indhentes retskendelse ved lovens ikrafttræden, hvis den fortsættes.