Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Rudersdal Kommunes afgørelse af 8. oktober 2015, hvor kommunen vurderede, at en ansøgt tagterrasse var umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.
Ejendommen er beliggende i et område omfattet af lokalplan nr. 43 for Bistrup, vedtaget i 1987. Lokalplanens formål er at regulere anvendelsen til bolig- og rekreative formål samt fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser. Ejendommen ligger i delområde A, hvor bygninger ifølge lokalplanens § 6.1.2 ikke må opføres med mere end én etage med udnyttelig tagetage. Desuden skal bebyggelsens ydre fremtræden, herunder tagflader, gives en udformning, der sikrer en god helhedsvurdering, jf. lokalplanens § 7.1.
Rudersdal Kommuneplan 2013 indeholder retningslinjer for beregning af etageantal. Det fremgår, at opholdsarealer i tagetager, på tage, hemse over 4,5 m² og tagterrasser medregnes i etageantallet, medmindre kommunalbestyrelsen vurderer, at arealet ikke udgør en etage på grund af placering eller størrelse, og at det ikke giver væsentlige indbliksgener eller ændrer områdets karakter.
Ejendommens ejere ansøgte oprindeligt om en 20 m² stor tagterrasse, som kommunen afslog dispensation til, da den blev vurderet som en fuld etage. Efterfølgende blev et reduceret projekt på 14,75 m² indsendt. Kommunen vurderede, at denne tagterrasse ikke var en "større tagterrasse" og derfor ikke skulle medregnes som en fuld etage. Kommunen lagde vægt på, at arealet kun var 15 m², og at tagterrassen var en integreret del af bygningsmassen. Kommunen henviste til Bygningsreglement 2010 (BR10) Bilag 1, B.1.1.6 stk. 2, som fastslår, at det er kommunens vurdering, hvorvidt en tagterrasse skal medregnes som en etage. På dette grundlag fandt kommunen tagterrassen umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanens § 6.1.2 og § 7.1.
Klager gjorde gældende, at kommunens vurdering var baseret på et forkert grundlag. Klager mente, at vurderingen skulle have været foretaget ud fra lokalplan 43 og Bygningsreglement 1985 (BR85) med tilhørende vejledninger, som var gældende ved lokalplanens vedtagelse i 1987, og ikke BR10 eller kommuneplanen fra 2013. Klager henviste til, at BR10's beregningsregler kun gælder for lokalplaner vedtaget under BR10, og at tidligere reglementer skal anvendes for ældre lokalplaner, jf. NKN-33-02788.
Klager anførte desuden:
Kommunen fastholdt, at tagterrassen var umiddelbart tilladt og ikke brød med områdets karakter eller medførte væsentlige indbliksgener. Kommunen gentog, at det er kommunens vurdering, hvorvidt en tagterrasse skal medregnes som en etage, jf. BR10 Bilag B.1.1.6 stk. 2, og at den konkrete terrasse på 15 m² ikke var en "større tagterrasse". Kommunen afviste klagers henvisning til BR85 for etageantal, idet BR85 omhandler etageareal, mens etageantal beregnes efter BR10. Kommunen bekræftede, at afgørelsen var truffet på baggrund af en 15 m² terrasse, hvilket ansøger havde bekræftet.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, vedrørende hvorvidt den ansøgte tagterrasse var umiddelbart tilladt efter lokalplanen.
Nævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planlovens § 18. Dette indebærer, at dispositioner i overensstemmelse med lokalplanen er umiddelbart tilladt, mens afvigelser kræver dispensation.
Nævnet bemærkede, at hverken planloven eller byggelovgivningen definerer udtrykket "en etage med udnyttelig tagetage", som anvendt i lokalplanens § 6.1.2. I mangel af en entydig definition skal der i tvivlstilfælde lægges vægt på bebyggelsens ydre fremtræden i relation til de hensyn, planbestemmelserne skal varetage. Afgørende er, om bebyggelsen fremstår som en bygning i to etager set i forhold til naboer, forbipasserende og kvarterets præg.
Natur- og Miljøklagenævnet baserede sin vurdering på de fremsendte tegninger og parternes beskrivelser. Det blev konstateret, at tagterrassen er 14,75 m², rækker 1,9 meter frem fra sadeltaget, og har et værn udført i træ. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at bygningen efter etablering af tagterrassen fortsat vil fremstå som en bygning med én etage med udnyttelig tagetage. Nævnet lagde vægt på, at anlægget ikke er en fritliggende tagterrasse, men en integreret del af bygningen, og at den derfor ikke har et så dominerende præg, at bebyggelsen fremstår som en bygning i to etager. Nævnet understregede, at vurderingen var en konkret vurdering i forhold til planloven og ikke baseret på et bestemt bygningsreglement.
Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Rudersdal Kommunes afgørelse af 8. oktober 2015 om, at den ansøgte tagterrasse er umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Sagen omhandler Rudersdal Kommunes afslag på dispensation fra en lokalplanbestemmelse om maksimal bebyggelsesprocent til en ansøgt udvidelse af en kælder til opbevaring af træpiller. Klager anførte, at kommunens afgørelse var baseret på ulovlige og usaglige hensyn, herunder fejlagtig beregning af bebyggelsesprocenten og manglende overholdelse af forvaltningsretlige principper.
Kommunalbestyrelsen har sendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt botilbud på Skallerne 1 i høring frem til april 2026.
Vestre Landsret stadfæster Tinglysningsrettens afgørelse om krav til geografisk stedfæstelse af vedligeholdelsespligt.

Sagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af en tagterrasse på en...
Læs mere
En omboende klagede den 21. september 2011 til Natur- og Miljøklagenævnet og Statsforvaltningen Nordjylland over Frederi...
Læs mere