Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fredensborg Kommunes endelige vedtagelse af Lokalplan N103 og Kommuneplantillæg nr. 7. Planerne skulle muliggøre etablering af en skole samt andre formål i et område ved Mariehøj, der tidligere var udlagt til blandet bolig og erhverv.
Formålet med lokalplanen var at ændre anvendelsen af området til offentlige formål, boliger, lagervirksomhed og liberale erhverv. Dette krævede en fravigelse af den gældende kommuneplan, blandt andet ved at udvide anvendelsesmulighederne til at omfatte en skole og ved at øge den tilladte bygningshøjde fra 6,5 meter til 8,5 meter. For at sikre overensstemmelse blev der sideløbende udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.
Planforslagene var i offentlig høring fra 9. februar til 13. april 2015. En omboende klager indsendte høringssvar med indsigelser mod bl.a. den øgede bygningshøjde og en nedsættelse af grundstørrelser ved udstykning. På baggrund af indsigelserne afholdt kommunen en supplerende høring specifikt om bygningshøjden.
Klager anførte efterfølgende, at kommunen havde begået sagsbehandlingsfejl, herunder:
Efter høringsperioden foretog kommunen visse ændringer i lokalplanen før den endelige vedtagelse. Den mest markante ændring var en begrænsning af bygningshøjden til 6,5 meter i den nordlige del af området, hvilket var en delvis imødekommelse af klagers indsigelse.
Natur- og Miljøklagenævnet afviste at give medhold i klagen. Nævnet fastslog, at dets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, og at det ikke kan vurdere, om en plans indhold er hensigtsmæssigt. Salget af en kommunal ejendom til skolebrug faldt uden for nævnets prøvelseskompetence, da det ikke er en afgørelse efter planloven.
Nævnet fandt, at kommunens behandling af klagerens indsigelser var sket i overensstemmelse med reglerne. Selvom forvaltningen havde udarbejdet et resumé af indsigelserne, var klagerens fulde høringssvar vedlagt som bilag til byrådets behandling af sagen. Resuméet blev vurderet til loyalt at gengive hovedpunkterne i indsigelserne, og proceduren overholdt kravene i Planloven § 27, stk. 1.
Nævnet vurderede, at de ændringer, kommunen foretog i forbindelse med den endelige vedtagelse, ikke var så væsentlige, at de udløste en ny høringspligt efter Planloven § 27, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at planens hovedindhold var uændret, og at den væsentligste ændring – en lavere bygningshøjde i en del af området – var en direkte imødekommelse af klagerens egen indsigelse.
Kommunen havde korrekt sikret, at lokalplanen ikke var i strid med kommuneplanen ved samtidig at vedtage et kommuneplantillæg, der tilpassede rammebestemmelserne. Dette er i overensstemmelse med kravet i Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. På denne baggrund stadfæstede nævnet kommunens afgørelse.
Albertslund KommuneKommunalbestyrelsen har sendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt botilbud på Skallerne 1 i høring frem til april 2026.
Fredensborg KommunePlanklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 170, Boligområde PH Park, den 28. oktober 2019. Klagen blev indgivet den 28. oktober 2019 og uddybet flere gange frem til januar 2020.
Området, der tidligere var et hospitalsområde, blev i 2017 ryddet for bygninger. Hørsholm Kommune købte grunden i oktober 2015 med henblik på byudvikling. Processen for udviklingen af området har været omfattende og er ifølge kommunen sket med stor inddragelse af offentligheden, naboer, interessenter og fagfolk. Processen bestod af fem faser:
Byrådet har endeligt vedtaget den reviderede kommuneplan, der sætter rammerne for fremtidens byudvikling, natur og erhverv i Struer.
Fredensborg Kommune foreslår at flytte byens kommende sundhedshus til en mere central placering på Bystrøget.
Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.
Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.
Sagen omhandler klager over Svendborg Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 2017.08 og lokalplan nr. 633...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Fredericia Kommunes vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 324 og k...
Læs mereHøring af 7. rapport om implementering af Århuskonventionen
