Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om Kommuneplantillæg 11A/2013 for Dyrehavegårds Jorder i Lyngby-Taarbæk Kommune

Kommunens Bemærkninger

Lyngby-Taarbæk Kommune fastholdt, at kommuneplantillægget var vedtaget i overensstemmelse med gældende forskrifter, herunder Planloven og Fingerplan 2013.

Kommunens hovedargumenter var:

• Justering af Bebyggelsesomfang: Bebyggelsen i ramme 6.2.94 blev ved den endelige vedtagelse nedsat til 33.000 etagemeter, hvilket svarede til trafikanalysens forventninger.
• Trafikanalyse: Kommunen oplyste, at Planlovens § 11e ikke kræver en trafikanalyse som led i udarbejdelsen af et kommuneplantillæg. Miljørapporten forholder sig generelt til de miljømæssige konsekvenser af øget trafik, og yderligere belysning af trafikale forhold skulle ske i den videre lokalplanlægning.
• Rampeanlæg: Løsningen med et nyt rampeanlæg var én af flere mulige løsninger, og afklaringen heraf var udskudt til efter vedtagelsen af kommuneplantillæg 11A. Miljøvurderingen inkluderede ikke anlæggets miljømæssige konsekvenser, da placeringen ikke var fastlagt.
• Stationsnært Område: Kommunen henviste til bemærkningerne til Fingerplan 2013 § 11, stk. 2, som giver kommunerne mulighed for at afgrænse stationsnære områder omkring kommende standsningssteder for letbanen, som vist i bilag B.1 til Fingerplanen.
• Fredskov og Beskyttelseslinjer: Kommunen anførte, at Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1 afgør, om en skov afkaster en byggelinje baseret på ejerforhold og størrelse. Salg af en offentlig skov til privat side ville medføre byggelinjens bortfald, hvis den var mindre end 20 ha. Kommunen afviste desuden, at der var naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 i området.
• DTU's Restrummelighed: Kommunen bemærkede, at Fingerplan 2013 § 13 ikke indeholder krav om, at restrummeligheden skal udnyttes, før yderligere byggeri kan opføres.
• Grønne Kiler: Overensstemmelse med bestemmelserne om grønne kiler var sikret gennem Kommuneplan 2013.
• Offentlig Høring: Kommunen oplyste, at der var gennemført forhøring og almindelig høring efter Planloven for at sikre offentlig debat, og at alle interessenter, herunder Vejdirektoratet, havde haft mulighed for at komme med høringssvar.

Supplerende Bemærkninger

Klagerne fastholdt, at miljørapporten var misvisende, og at trafikale forhold burde belyses og besluttes i kommuneplanregi. De gentog, at der var sagsbehandlingsfejl i strid med Århus Konventionen vedrørende manglende vurdering af indvirkning på fredede arter og naturbeskyttede områder. Kommunen fastholdt, at screening for VVM-pligt vedrører konkrete projekter, og at miljørapporten vurderede, at der ikke var risiko for overtrædelse af habitatbekendtgørelsen.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne over Lyngby-Taarbæk Kommunes miljøvurdering og vedtagelse af Kommuneplantillæg 11A/2013. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.

Nævnet vurderede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og Miljøvurderingslovens § 16, stk. 1, idet kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planloven. Nævnet understregede, at det kun kan tage stilling til retlige spørgsmål og ikke til planforslagets hensigtsmæssighed eller kommunens skøn.

Miljøvurderingsloven

Nævnet fandt ikke, at de trafikale oplysninger i miljørapporten var utilstrækkelige eller misvisende. Selvom trafikanalysen var baseret på 32.000 m2 bebyggelse, og forslaget åbnede for 90.000 m2, blev det endelige vedtagne omfang reduceret til 33.000 m2, hvilket nævnet fandt gav et retvisende billede af de trafikale implikationer.

Nævnet fandt heller ikke, at det udgjorde en retlig mangel, at der ikke var foretaget en nærmere undersøgelse af rampeanlæg til afvikling af trafikken, da dette ikke var omfattet af den aktuelle planlægning. Miljømæssige påvirkninger af et sådant anlæg skulle vurderes ved en eventuel fremtidig planlægning herfor.

Anvendelsen af begrebet "tæt-lav bebyggelse" i kommuneplantillægget og miljøvurderingen blev ikke anset for at skabe en sådan tvivl om planens miljømæssige påvirkninger, at miljøvurderingen ikke opfyldte Miljøvurderingslovens kriterier.

Vedrørende klager om indvirkning på fredede arter og naturbeskyttede områder, herunder Århus Konventionen, fandt nævnet ikke grundlag for at antage, at planlægningen var i strid med internationale naturbeskyttelsesregler eller habitatreglerne. Miljørapporten havde vurderet, at der ikke var væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. Nævnet præciserede, at Miljøvurderingsloven regulerer procedurer, mens spørgsmål om indgreb i beskyttet natur henhører under kommunens tilsyn med Naturbeskyttelsesloven.

Nævnet fandt desuden, at miljørapporten i tilstrækkeligt omfang havde behandlet rimelige alternativer, herunder det såkaldte 0-alternativ. Der er ikke pligt til at udarbejde en miljøvurdering for alle foreslåede alternative løsninger, især når et alternativ er vurderet og fundet for dyrt.

Planloven

Nævnet bemærkede, at en vedtaget planlægning kan forudsætte yderligere myndighedsgodkendelse, tilladelse eller dispensation for at aktiviteterne kan virkeliggøres, og dette gør ikke en vedtaget plan ugyldig.

Forholdet til Fingerplanen

Nævnet fandt, at kommunen havde hjemmel til at udlægge området som stationsnært område i overensstemmelse med Fingerplan 2013 § 11, stk. 2, da kortbilag B1 til Fingerplanen viser kommende letbanestationer i nærheden af de planlagte rammeområder. Planområdet indgår ikke som en del af de grønne kiler i kortbilag til Fingerplan 2013, og kommunens planlægning var derfor ikke i strid med bestemmelserne om grønne kiler. Nævnet fandt heller ikke, at Fingerplan 2013 § 13 indeholder krav om udnyttelse af restrummelighed for DTU’s områder.

Ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse

Nævnet vurderede, at ændringerne i kommuneplantillægget ved den endelige vedtagelse – herunder reduktion af det maksimale antal etagemeter i ramme 6.2.94 fra 90.000 til 33.000 og bygningshøjden fra 16 til 12 meter – ikke var så omfattende, at der reelt var tale om et helt nyt planforslag, der krævede en ny offentliggørelse efter Planlovens § 27, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at planens hovedindhold var det samme, at muligheden for bebyggelse blev mindre, og at der var tale om planlægning på et overordnet niveau.

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagerne.

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Miljøvurdering (VVM-redegørelse)

VVM-redegørelsen dækker projektets miljøpåvirkninger i både anlægs- og driftsfasen, herunder:

• Luftforurening: Vurderinger er foretaget med modellerne OSMP og OML for stoffer som CO, NOx, partikler, VOC og SO2. Beregningerne viste minimale ændringer i emissioner og overholdelse af gældende grænseværdier for NO2, Benzen og CO i boligområder. Dog var der bekymring for partikelkoncentrationer nær tunnelmundingerne. Der blev ikke foretaget beregninger for PM2,5, da det ikke var et krav på daværende tidspunkt.
• Grundvand og overfladevand: Midlertidig grundvandssænkning er nødvendig under anlægsfasen, men det færdige anlæg vil være vandtæt. Afværgeforanstaltninger og overvågning er beskrevet for at minimere påvirkninger.
• Støj: Støjberegninger er udført med Nord2000-modellen. Projektet inkluderer støjafskærmning langs vejstrækninger og rampeanlæg for at reducere støjbelastningen, især i områder der allerede er stærkt støjbelastede.

Klager og kommunens svar

To klagere indbragte sagen for Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne anførte en række punkter:

• Misvisende lokalplan og ulovlig ekspropriation: Klager 1 hævdede, at lokalplanen var forældet og misvisende, da den ikke afspejlede den endeligt valgte A0-løsning, og at varslede ekspropriationer var ulovlige, da alternative løsninger uden ekspropriationer ikke var tilstrækkeligt undersøgt. Kommunen svarede, at A0-løsningen lå inden for lokalplanens rammer, og at illustrationer var vejledende. Ekspropriationer er en særskilt proces.
• VVM-redegørelsens mangler: Klagerne kritiserede VVM-redegørelsen for manglende detaljer om geografisk beskrivelse, utilstrækkelige beregninger for støv, overfladevand og støj, samt manglende overholdelse af EU's direktiv om tunnelsikkerhed, EU-direktivet om luftkvalitet (2000) og EU-direktivet om drikkevandskvalitet (2007). Kommunen fastholdt, at VVM-redegørelsen var tilstrækkelig, at den anvendte anbefalede beregningsmetoder, og at EU-direktiverne var overholdt eller ikke relevante for Nordhavnsvej.
• Overlap mellem lokalplaner: Klager 1 mente, at Lokalplan nr. 445 overlappede Lokalplan nr. 411. Kommunen afviste dette med henvisning til lokalplanernes tekstlige afgrænsninger.
• Fremtidssikring og kapacitet: Klagerne anførte, at den valgte firesporede løsning ikke var fremtidssikret til den forventede trafikmængde, især med en potentiel havnetunnel, og at dette ville medføre uacceptable miljøpåvirkninger.
• Tidsplan og bygningsbevaring: Klagerne påpegede ændringer i tidsplanen og bekymringer vedrørende nedrivning og genopbygning af bevaringsværdige bygninger på Svanemøllens Kaserne.

Kommunen afviste de fleste klagepunkter og fastholdt, at det vedtagne plangrundlag var lovligt og tilstrækkeligt.