Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan til etablering af midlertidig boligpavillon

Nævnet fastslog, at det ikke havde kompetence til at behandle klager over fortolkning af byggelovens regler, da sådanne spørgsmål henhører under Statsforvaltningens område. Vedrørende den tinglyste servitut bemærkede nævnet, at en kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår af Planlovens § 43. En kommunes beslutning om ikke at bringe denne bestemmelse i anvendelse til håndhævelse af en privatretlig servitut er ikke en afgørelse efter planloven og kan derfor ikke påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Denne del af klagen blev derfor afvist fra realitetsbehandling.

Vurdering af dispensationen

Nævnet henviste til Planlovens § 18, der fastslår, at lokalplanbestemmelser er bindende over for borgerne. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, der er fastlagt ud fra formålet. Videregående afvigelser fra lokalplanbestemmelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.

Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at ejendommens anvendelse i lokalplanens delområde 2A er fastlagt til boligområde bestående af åben-lav bebyggelse, parcelhuse. Ved åben-lav boligbebyggelse forstås almindeligvis fritliggende beboelsesbygninger med én bolig pr. parcel. Nævnet fandt, at etablering af den ansøgte boligpavillon – uanset om den måtte anses for én eller flere boliger – på ejendommen, hvor der i forvejen var en bolig, var i strid med anvendelsesbestemmelsen. Dette udgjorde en afvigelse fra lokalplanens principper, som der ikke kan dispenseres fra, selvom opstillingen var midlertidig.

Afgørelse:
Idet kommunen ikke havde hjemmel til at realisere projektet ved en dispensation fra den gældende lokalplan, ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Egedal Kommunes afgørelse af 22. januar 2015 om etablering af en midlertidig boligpavillon på ejendommen matr.nr. [...1], Stenløse By, Stenløse, beliggende [adresse1], 3660 Stenløse. Nævnet henledte desuden kommunens opmærksomhed på en ændring af planloven fra april 2015, som giver kommuner øget mulighed for at finde boliger til flygtninge.

Forløbet før kommunens afgørelse

Ansøgeren søgte den 10. januar 2020 om midlertidig tilladelse til at opstille en ”shelta” på næsten 20 m². Ansøgningen beskrev ”sheltaen” som en luksus-shelter, lukket og indrettet med opholdsrum/køkken, sovealkove, bad og toilet med indlagt vand, varme og el. Den var tiltænkt primært som udstilling, men også delvist til udlån/udlejning. Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 10. marts 2020 at meddele en 3-årig dispensation.

Kommunens afgørelse

Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 17. marts 2020 midlertidig dispensation til opstilling af ”luksusshelteren”. Kommunen bemærkede, at byggeriet krævede dispensation fra lokalplanens § 3, stk. 2, da delområde II skal fremstå som ubebyggede naturarealer. Kommunen henviste til, at der i henhold til Planloven § 19 kun kan dispenseres midlertidigt fra en lokalplans principper, og dispensationen blev derfor tidsbegrænset til 3 år. Et vilkår for dispensationen var, at der ikke måtte opsættes hegn omkring shelteren. Kommunen vurderede, at shelteren ikke ville ændre områdets karakter eller hindre den tiltænkte anvendelse.

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren fastholdt, at afgørelsen var ugyldig på grund af manglende CVR-nummer for adressaten (V 1), hvilket gjorde det uklart, hvem ansvaret påhvilede. Kommunen svarede, at tilladelsen var meddelt V 1, en underafdeling af V 2, og at selskabsnavnet var tilstrækkeligt. Klageren anførte desuden, at bygningen var i strid med lokalplanen, da den var en lukket bygning og ikke en shelter, og at den reelt var et sommerhus, hvis erhvervsmæssige udlejning krævede tilladelse fra Naturstyrelsen. Kommunen henviste til den seneste ændring af planloven, som giver mulighed for midlertidig dispensation, selvom den er i strid med lokalplanens principper, og bemærkede, at shelteren var opført uden fast sokkel og kunne fjernes efter 3 år.