Klage over dispensation fra lokalplan vedrørende støjforhold for Hal 3 ved [...]-Hallerne

Sagens Forløb

Næstved Kommune meddelte byggetilladelse til Hal 3 den 14. juli 2014. Samtidig blev der meddelt dispensation fra lokalplanens § 11.2, dog betinget af, at hallen ikke måtte anvendes til koncerter eller lignende, før dokumentation for støjoverholdelse forelå. Kommunen havde tidligere vurderet, at projektet ikke var VVM-pligtigt, en afgørelse der blev offentliggjort den 16. juli 2013. Klager indbragte også denne VVM-afgørelse for Natur- og Miljøklagenævnet, men først i august 2014.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen og behandlede de rejste klagepunkter inden for nævnets kompetence, som er begrænset til retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.

Dispensation fra Lokalplan 046

Nævnet fortolkede lokalplanens § 11.2, der har overskriften "Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse", således at kravet om fremsendelse af en støjrapport skal opfyldes inden bygningens ibrugtagning og ikke inden byggeriets start. Denne fortolkning er i overensstemmelse med Planloven § 15, stk. 2, nr. 12, som fastsætter, at betingelser for ibrugtagning kan stilles i en lokalplan.

Da der således ikke var krav om dokumentation for støjoverholdelse inden byggeriets påbegyndelse, fandt nævnet, at kommunens meddelte dispensation fra § 11.2 på nuværende tidspunkt var ufornøden. På denne baggrund ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Næstved Kommunes dispensation af 14. juli 2014.

Nævnet bemærkede dog, at en dispensation, der betinger anvendelsen af hallen til koncerter og lignende af, at dokumentation for støjoverholdelse foreligger, ikke ville være i strid med lokalplanens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1.

Flagermus og Miljøbeskyttelsesloven

Vedrørende klagepunktet om flagermus fandt nævnet, at kommunen havde tilvejebragt et tilstrækkeligt oplyst grundlag for vurderingen af forekomsten af bilag IV-arten flagermus. Nævnet henviste til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 2 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 11, stk. 1, nr. 1 samt Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet). Tilsyn med støj fra hallen i henhold til lokalplanens § 12.1 vil blive varetaget af kommunen i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

VVM-vurdering

Nævnet vurderede, at lokalplan 046 er omfattet af Miljøvurderingsloven bilag 4, punkt 10 b) og dermed Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 1. Dog fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der var tale om et mindre område på lokalt plan, hvorfor en miljøvurdering kun er påkrævet, hvis planen må antages at have væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 3, stk. 2.

Klagen over kommunens afgørelse om ikke-VVM-pligt for selve projektet blev afvist fra realitetsbehandling, da klagefristen på 4 uger, jf. Planloven § 60, stk. 1, var overskredet. Afgørelsen var offentliggjort den 16. juli 2013, mens klagen først blev modtaget den 14. august 2014.

Byggetilladelsen og Øvrige Forhold

Nævnet bemærkede, at det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til vilkår stillet i byggetilladelser inden for byggelovgivningens område. Nævnet præciserede dog, at vilkår i en byggetilladelse ikke kan stilles efter miljøbeskyttelsesloven, da multihallen ikke er godkendelsespligtig efter denne lov. Nævnet gentog, at en støjrapport skal fremsendes inden byggeriets ibrugtagning, jf. lokalplanens § 11.2.

Nævnet bemærkede desuden, at kommunen i forbindelse med udarbejdelse af en ny lokalplan for området på ny skal træffe afgørelse om, hvorvidt der skal udarbejdes en miljøvurdering, jf. Miljøvurderingsloven § 4, stk. 1. Spørgsmål om erstatning for værditab på naboejendomme kunne nævnet ikke tage stilling til.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Danmarks Naturfredningsforening (Klager 2) påklagede specifikt:

• Støj: DN anførte, at Vindmøllebekendtgørelsen § 4 var et utilstrækkeligt beslutningsgrundlag på grund af rapporter om sundhedsskadelige effekter fra lavfrekvent støj.
• Flagermus: DN gjorde gældende, at tilladelsen var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 29a og Naturbeskyttelseslovens § 30, stk. 2, da alle danske flagermusarter er opført på habitatdirektivets bilag IV. De mente, at undersøgelserne var utilstrækkelige, især da Maribo Søerne er en vigtig flagermuslokalitet, og at tab af få individer kunne true bestanden. DN opfordrede nævnet til at fastlægge en principiel afgørelse om minimumskrav til flagermusundersøgelser og et overvågningsprogram.

Kommunens udtalelser

Lolland Kommune fastholdt, at planlægningen var i overensstemmelse med gældende regler og kommuneplanen. Kommunen vurderede, at udpegningen som vindmølleområde ikke var i væsentlig konflikt med frilufts- og landbrugsområder, og at projektet "Porten til Lolland" stadig kunne gennemføres. Kommunen anførte, at der var en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for placering i kystnærhedszonen, idet vindressourcerne var bedre langs kysterne, og store skovarealer slørede kystnærheden. Kommunen mente, at borgerinddragelsen havde fulgt gældende regler, og at miljørapporten tilstrækkeligt belyste sikkerhedsforhold, landskabspåvirkning, støj, lavfrekvent støj og skyggekast, idet grænseværdier og anbefalinger var overholdt eller kunne afhjælpes. Vedrørende flagermus henviste kommunen til, at feltundersøgelser var foretaget, og at møllerne ikke forventedes at have en væsentlig negativ effekt på flagermusbestande, da de ikke truede kolonier, dags- eller vinteropholdssteder. Kommunen mente at have iagttaget Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder § 11.