Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om genoptagelse af sag vedrørende Aarhus Kommunes dispensation fra Lokalplan nr. 480

Aarhus Kommune gjorde over for Natur- og Miljøklagenævnet gældende, at klagen skulle afvises på grund af overskridelse af klagefristen. Klager anførte, at han først blev bekendt med sagens omfang, da byggeriet gik i gang, og at han derefter måtte undersøge sagen grundigt, før han kunne klage.

Natur- og Miljøklagenævnet bad kommunen om yderligere oplysninger og en kommentar til klagefristen. Kommunen oplyste i en udtalelse af 7. januar 2014, at byggeriet blev påbegyndt i april-maj 2011, og at der var rejsegilde den 15. december 2011, hvor bygningerne var opført i fuld højde. Kommunen mente, at klager allerede på dette tidspunkt burde have haft kendskab til afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet afviste den 18. marts 2014 klagen på grund af overskridelse af klagefristen på fire uger, idet nævnet lagde til grund, at klager burde have haft kendskab til afgørelsen senest ved rejsegildet i december 2011.

Anmodning om genoptagelse

Efter nævnets afgørelse anmodede klager den 19. marts 2014 om genoptagelse af sagen. Klager oplyste, at han ikke havde fået mulighed for at se det materiale, som Aarhus Kommune havde sendt til nævnet. Klager bestred også, at byggeriet havde nået sin fulde højde ved rejsegildet i december 2011, og anførte, at han først i løbet af de første måneder af 2012 kunne konstatere byggeriets fulde omfang, herunder etagearealet. Klager henviste desuden til, at kommunens klagevejledning af 28. september 2012 måtte være bindende.

Aarhus Kommune oplyste den 8. august 2014, at de ikke kunne dokumentere, at en kopi af kommunens udtalelse af 7. januar 2014 faktisk var sendt til klager. Kommunen fastholdt dog, at byggeriet var opført i en højde, der kunne konstateres ved rejsegildet i december 2011, selvom det ikke var færdigt.

Natur- og Miljøklagenævnet har genoptaget sagen, da det ikke med fornøden sikkerhed kunne lægges til grund, at klageren havde fået mulighed for at kommentere Aarhus Kommunes udtalelse af 7. januar 2014 under den oprindelige sagsbehandling. Dette er i overensstemmelse med nævnets beføjelse til at behandle retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.

Fornyet vurdering af klagefrist

Efter en fornyet vurdering fastholdt Natur- og Miljøklagenævnet sin tidligere afgørelse om, at klagefristen var overskredet. Nævnet lagde til grund, at klageren burde have haft kendskab til byggeriets omfang omkring den 15. december 2011, hvor der var rejsegilde, og hvor byggeriet var opført i en højde, der gjorde det muligt at danne sig et indtryk af dets omfang. Klagefristen på fire uger udløb derfor midt i januar 2012.

Klagerens handlinger og kommunens vejledning

Nævnet konstaterede, at klageren først henvendte sig til kommunen om byggeriet i midten af marts 2012, hvilket var efter klagefristens udløb. Kommunens klagevejledning af 28. september 2012 kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat, da klagefristen allerede var udløbet på det tidspunkt, klageren modtog denne vejledning. Ligeledes kunne klagerens ønske om at undersøge sagen nærmere, herunder gennemgå lokalplanen og kommunens byggesag, inden klagen blev indgivet, ikke ændre på overskridelsen af klagefristen.

Endelig afvisning

På baggrund af ovenstående afviste Natur- og Miljøklagenævnet på ny at realitetsbehandle klagen over Aarhus Kommunes afgørelse af 8. juni 2011 om dispensation fra Lokalplan nr. 480 og kommunens byggetilladelse af 6. juli 2011. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden seks måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Planklagenævnets oprindelige afgørelse

Planklagenævnet afviste klagen den 5. januar 2021 med den begrundelse, at klagefristen var overskredet. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde partsstatus i sagen, da der var mindst 40 meter fra tilbygningen til klagerens hus og en 4 meter bred vej imellem. Der var ingen oplysninger om, at tilbygningen medførte væsentlige gener for klageren. Manglende partsstatus betød, at der ikke var krav om klagevejledning til klageren.

Klagefristen på 4 uger for indirekte afgørelser, der ikke offentliggøres eller meddeles, regnes fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen, eller hvor byggeriet er så fremskredent, at klageren i almindelighed må indse omfanget og karakteren af forholdet, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 2. Nævnet fastsatte fristen fra den 13. maj 2020, hvor fundamentarbejdet for udhuset/carporten blev påbegyndt, hvilket betød, at klagefristen udløb senest den 10. juni 2020. Klagen, indgivet den 4. september 2020, var derfor for sen. Nævnet fandt ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra overskridelsen.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede den 18. januar 2021 om genoptagelse af sagen. Klageren fastholdt, at klagen var rettidig, idet kommunen på mødet den 2. juni 2020 oplyste, at tilbygningen var ulovlig. Klageren afventede herefter svar fra kommunen. Først den 8. september 2020 modtog klageren en redegørelse med klagevejledning til Planklagenævnet, og blev dermed først da bekendt med klagemuligheden. Klageren anførte, at en almindelig borger ikke kan forventes at have kendskab til Planklagenævnet, og at kommunen som myndighed administrerer byggelovgivningen.