Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Aarhus Kommunes afgørelse af 8. juni 2011 om dispensation fra Lokalplan nr. 480 og en byggetilladelse af 6. juli 2011 til opførelse af to kontorbygninger på matr.nr. [...1] Viby By, Viby, [adresse1]. Natur- og Miljøklagenævnet har genoptaget sagen efter en klagers anmodning, da klageren ikke havde modtaget alt relevant materiale under den oprindelige sagsbehandling.
Projektet vedrører Aarhus Kommunes administrationsbygninger, som er et vinderprojekt fra en totalentreprisekonkurrence. Byggeriet består af to parallelle stænger i to og tre etager, forbundet af tre tårnbygninger. Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 480 fra 1995, der fastlægger områdets anvendelse til erhvervsformål.
Lokalplanens relevante bestemmelser omfatter:
Aarhus Kommune besluttede den 8. juni 2011 at dispensere fra lokalplanens bestemmelser for at tillade:
Byggetilladelse blev meddelt den 6. juli 2011 til nedrivning af to pavilloner og opførelse af de nye kontorbygninger.
Klager henvendte sig første gang til Aarhus Kommune i marts 2012 angående byggeriet. Efter yderligere korrespondance indgav klager en detaljeret klage den 8. juli 2012, hvor det bl.a. blev anført, at byggeriet var i strid med lokalplanens bestemmelser om etageareal og antal etager. Klager mente, at kælder og parterre skulle medregnes, og at en del af byggeriet var i fire etager. Klager gjorde også gældende, at kommunen kun kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper.
Aarhus Kommune svarede klager den 28. september 2012 og vedlagde en standardvejledning om klagemuligheder. Klager indgav herefter klage til Statsforvaltningen Midtjylland den 4. oktober 2012. Statsforvaltningen afviste klagen den 20. august 2013 på grund af manglende klageberettigelse efter byggeloven og videresendte sagen til Natur- og Miljøklagenævnet som klagemyndighed efter planloven.
Aarhus Kommune gjorde over for Natur- og Miljøklagenævnet gældende, at klagen skulle afvises på grund af overskridelse af klagefristen. Klager anførte, at han først blev bekendt med sagens omfang, da byggeriet gik i gang, og at han derefter måtte undersøge sagen grundigt, før han kunne klage.
Natur- og Miljøklagenævnet bad kommunen om yderligere oplysninger og en kommentar til klagefristen. Kommunen oplyste i en udtalelse af 7. januar 2014, at byggeriet blev påbegyndt i april-maj 2011, og at der var rejsegilde den 15. december 2011, hvor bygningerne var opført i fuld højde. Kommunen mente, at klager allerede på dette tidspunkt burde have haft kendskab til afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet afviste den 18. marts 2014 klagen på grund af overskridelse af klagefristen på fire uger, idet nævnet lagde til grund, at klager burde have haft kendskab til afgørelsen senest ved rejsegildet i december 2011.
Efter nævnets afgørelse anmodede klager den 19. marts 2014 om genoptagelse af sagen. Klager oplyste, at han ikke havde fået mulighed for at se det materiale, som Aarhus Kommune havde sendt til nævnet. Klager bestred også, at byggeriet havde nået sin fulde højde ved rejsegildet i december 2011, og anførte, at han først i løbet af de første måneder af 2012 kunne konstatere byggeriets fulde omfang, herunder etagearealet. Klager henviste desuden til, at kommunens klagevejledning af 28. september 2012 måtte være bindende.
Aarhus Kommune oplyste den 8. august 2014, at de ikke kunne dokumentere, at en kopi af kommunens udtalelse af 7. januar 2014 faktisk var sendt til klager. Kommunen fastholdt dog, at byggeriet var opført i en højde, der kunne konstateres ved rejsegildet i december 2011, selvom det ikke var færdigt.
Natur- og Miljøklagenævnet har genoptaget sagen, da det ikke med fornøden sikkerhed kunne lægges til grund, at klageren havde fået mulighed for at kommentere Aarhus Kommunes udtalelse af 7. januar 2014 under den oprindelige sagsbehandling. Dette er i overensstemmelse med nævnets beføjelse til at behandle retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.
Efter en fornyet vurdering fastholdt Natur- og Miljøklagenævnet sin tidligere afgørelse om, at klagefristen var overskredet. Nævnet lagde til grund, at klageren burde have haft kendskab til byggeriets omfang omkring den 15. december 2011, hvor der var rejsegilde, og hvor byggeriet var opført i en højde, der gjorde det muligt at danne sig et indtryk af dets omfang. Klagefristen på fire uger udløb derfor midt i januar 2012.
Nævnet konstaterede, at klageren først henvendte sig til kommunen om byggeriet i midten af marts 2012, hvilket var efter klagefristens udløb. Kommunens klagevejledning af 28. september 2012 kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat, da klagefristen allerede var udløbet på det tidspunkt, klageren modtog denne vejledning. Ligeledes kunne klagerens ønske om at undersøge sagen nærmere, herunder gennemgå lokalplanen og kommunens byggesag, inden klagen blev indgivet, ikke ændre på overskridelsen af klagefristen.
På baggrund af ovenstående afviste Natur- og Miljøklagenævnet på ny at realitetsbehandle klagen over Aarhus Kommunes afgørelse af 8. juni 2011 om dispensation fra Lokalplan nr. 480 og kommunens byggetilladelse af 6. juli 2011. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden seks måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 5. januar 2021, hvor nævnet afviste en klage over Jammerbugt Kommunes indirekte afgørelse om, at opførelse af en tilbygning på ejendommen A 1, Brovst, var i overensstemmelse med lokalplanen.
Jammerbugt Kommune udstedte den 3. januar 2013 en byggetilladelse til en tilbygning til et sommerhus, hvilket indebar en indirekte afgørelse om overensstemmelse med lokalplan nr. 003. Ifølge klageren startede byggeriet omkring 2015-2016, stoppede, og genoptog den 13. maj 2020 med etablering af fundament for et udhus/carport.
Klageren henvendte sig til kommunen, og efter et møde den 2. juni 2020 og aktindsigt den 10. august 2020, indgav klageren den 4. september 2020 en klage til Planklagenævnet over kommunens indirekte afgørelse fra 2013.
Kommunalbestyrelsen har sendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt botilbud på Skallerne 1 i høring frem til april 2026.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Planklagenævnet afviste klagen den 5. januar 2021 med den begrundelse, at klagefristen var overskredet. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde partsstatus i sagen, da der var mindst 40 meter fra tilbygningen til klagerens hus og en 4 meter bred vej imellem. Der var ingen oplysninger om, at tilbygningen medførte væsentlige gener for klageren. Manglende partsstatus betød, at der ikke var krav om klagevejledning til klageren.
Klagefristen på 4 uger for indirekte afgørelser, der ikke offentliggøres eller meddeles, regnes fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen, eller hvor byggeriet er så fremskredent, at klageren i almindelighed må indse omfanget og karakteren af forholdet, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 2. Nævnet fastsatte fristen fra den 13. maj 2020, hvor fundamentarbejdet for udhuset/carporten blev påbegyndt, hvilket betød, at klagefristen udløb senest den 10. juni 2020. Klagen, indgivet den 4. september 2020, var derfor for sen. Nævnet fandt ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra overskridelsen.
Klageren anmodede den 18. januar 2021 om genoptagelse af sagen. Klageren fastholdt, at klagen var rettidig, idet kommunen på mødet den 2. juni 2020 oplyste, at tilbygningen var ulovlig. Klageren afventede herefter svar fra kommunen. Først den 8. september 2020 modtog klageren en redegørelse med klagevejledning til Planklagenævnet, og blev dermed først da bekendt med klagemuligheden. Klageren anførte, at en almindelig borger ikke kan forventes at have kendskab til Planklagenævnet, og at kommunen som myndighed administrerer byggelovgivningen.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle en klage over Vejle Kommunes byggetilladelse og dispensation fra...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle en klage over Jammerbugt Kommunes afslag på dispensation fra en ...
Læs mereNyt landsplandirektiv skal muliggøre udvidelse af høreapparatgiganten WS Audiology i Allerød Kommune