Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler et boligselskabs klage over Gladsaxe Kommunes afslag på at fjerne skorstene på 69 dobbelthuse. Ejendommen er omfattet af Lokalplan 72 for [adresse1], som har til formål at sikre indpasning af ældreegnede boliger i harmoni med eksisterende bebyggelse, bevarelse af arkitektonisk helhedspræg og fastholdelse af områdets grønne karakter.
Gladsaxe Kommune begrundede sit afslag med henvisning til kommunens kommuneatlas og Lokalplan 72. Kommunen fremhævede især lokalplanens formålsbestemmelse om at sikre bebyggelsens arkitektoniske helhedspræg samt lokalplanens § 6.1.1, der fastsætter, at "ny bebyggelse og ændringer i bestående bebyggelse skal ske under hensyntagen til områdets arkitektoniske helhedspræg". Kommunen anførte desuden, at der var tale om bevaringsværdigt byggeri, hvor skorstenene var karaktergivende.
Boligselskabet anførte, at der ikke var hjemmel i lokalplanen for kommunen til at modsætte sig fjernelsen af skorstenene. De fastholdt, at kommunens afgørelse manglede den nødvendige lovhjemmel.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, for at vurdere, om Gladsaxe Kommune havde hjemmel til at træffe den påklagede afgørelse.
Nævnet henviste til Planloven § 18, som fastslår, at lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne. Dette indebærer, at dispositioner i overensstemmelse med lokalplanen er umiddelbart tilladt, mens afvigelser kræver dispensation. Nævnet præciserede følgende principper:
Nævnet vurderede, at bestemmelsen i Lokalplan 72, § 6.1.1, om "hensyntagen til områdets arkitektoniske helhedspræg" ikke opfyldte kravet om klarhed og præcision. Derfor kunne denne bestemmelse ikke håndhæves som en bindende lokalplanbestemmelse af kommunen. Da der ikke var fastsat andre bestemmelser i lokalplanen vedrørende skorstene, konkluderede nævnet, at den ansøgte fjernelse af skorstenene var umiddelbart tilladt i henhold til .
På baggrund af ovenstående ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Gladsaxe Kommunes afgørelse af 10. december 2013 som ugyldig.

Påbud om at fjerne asbestholdigt materiale fra ejendom ophævet grundet manglende lovhjemmel.



Sagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på ansøgning om dispensation fra Lokalplan 68 og naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje samt afslag på landzonetilladelse til lovliggørelse af et læskur til heste. Kommunen meddelte samtidig påbud om lovliggørelse af forholdet. Læskuret er opført på matr.nr. [...1] Ullerup By, Tårnby, som er en del af landbrugsejendommen [adresse1].
Ejeren har påklaget afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet med den begrundelse, at hesteløsdriften er en integreret del af landbrugsdriften. Klager fremhævede, at læskuret er flytbart, har en ikke-skæmmende farve, og er nødvendigt for at kunne holde løsgående heste året rundt. Det blev også anført, at der har været hestehold på ejendommen i over 40 år som en del af gårdens drift.
Landbrugsejendommen er på 10,5 ha og ligger i landzone. Den er omfattet af flere reguleringer:
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Den indledende dialog og høring har givet Gribskov Kommune et solidt grundlag for det videre arbejde med den bevarende lokalplan.
Læskuret, en rundbuehal på 6 x 4 meter med en højde på 3,5 meter, blev opført i 2008-2009. Det er placeret midt på en åben mark, langt fra beplantning og uden tilknytning til den nærmeste bebyggelse. Kommunen blev opmærksom på læskuret under et miljøtilsyn, da der ikke var meddelt tilladelse til opførelsen.
Ansøger begrundede placeringen med, at arealet nærmest vejen er vandlidende og derfor uhensigtsmæssigt til formålet. Tårnby Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at lokalplanens bestemmelser ønskes fastholdt. Kommunen anførte, at læskuret ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Planloven § 36, da det ikke er nødvendigt for ejendommens landbrugsdrift. Desuden er bygningen i strid med lokalplanens §§ 7.1 og 8.1, som kræver, at ny bebyggelse kun må opføres til skovformål og ikke må virke skæmmende. Endelig ligger bygningen inden for 300 meter fra skoven på den tilstødende ejendom, hvilket strider mod Naturbeskyttelsesloven § 17.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Odense Kommunes afslag på en ansøgning om udvidelse af en eksisteren...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Greve Kommunes afslag på dispensation til opsætning af solceller på ...
Læs mereMiljøvurdering af Program for Fremtidens S-bane: Sammenfatning af væsentlige miljøpåvirkninger