Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra omboende over Lyngby-Taarbæk Kommunes endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 235 for Kanalvejsområdet nord. Klageren anførte to hovedpunkter: at lokalplanens udformning var bestemt af bygherrens økonomi, og at den var vedtaget under økonomisk pression fra bygherren.
Klageren gjorde gældende, at lokalplanens udformning var bestemt af bygherrens økonomi, hvilket medførte uacceptable konsekvenser som skygge- og indbliksgener samt støj. Klageren påpegede, at kommunen havde afvist de væsentligste indsigelser med henvisning til bygherrens projekt, mens mindre tekniske indsigelser var imødekommet. Det blev fremført, at bygherren kunne justere projektet for egne formål, men ikke for at tilgodese naboerne. Klageren henviste til, at bygherren ikke kunne levere de krævede 800 parkeringspladser, og at kommunen primært fokuserede på bygherrens økonomi, hvilket var i strid med Planloven § 17.
Desuden hævdede klageren, at lokalplanen blev vedtaget under økonomisk afpresning. Det blev anført, at kommunalbestyrelsen under et møde den 31. oktober 2013 blev orienteret om et brev fra en virksomhed, der krævede sagen afsluttet senest denne dato, hvilket angiveligt påvirkede den endelige vedtagelse.
Klageren udtrykte også utilfredshed med kommunens sagsbehandling af en anmodning om aktindsigt, som blev opfattet som mangelfuld og langsommelig, og som angiveligt viste forskelsbehandling mellem bygherrens projekt og borgernes henvendelser. Klageren anmodede Natur- og Miljøklagenævnet om at indhente et specifikt dokument fra kommunen.
Lyngby-Taarbæk Kommune afviste klagen og anførte, at den i al væsentlighed var en klage over kommunens planretlige skøn, hvilket ikke er et retligt spørgsmål. Kommunen oplyste, at klagerens indsigelser var behandlet, og at der var afholdt møder for at finde løsninger. Kommunen fremhævede, at nogle af klagerens indsigelser havde ført til væsentlige ændringer i lokalplanen, herunder reduktion af bygningshøjder og krav til teknikbygninger, samt begrænsninger for tagterrasser, vareindlevering, skiltning og belysning.
Kommunen bekræftede, at der var en sammenhæng mellem lokalplanen og bygherrens ønsker, men understregede, at dette var naturligt og lovligt i henhold til Planloven § 13, stk. 3, som pålægger kommunen at fremme lokalplanforslag for projekter i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommunen afviste, at den ukritisk havde lagt bygherrens projekt til grund eller ladet bygherren diktere lokalplanen.
Vedrørende påstanden om økonomisk pression afviste kommunen, at økonomiske hensyn havde påvirket planprocessen. Kommunen fremhævede, at den havde foretaget en planmæssig afvejning af modstridende interesser og fastholdt kravet om 800 parkeringspladser, hvilket gik imod bygherrens ønsker. Kommunen afviste også at have modtaget trusler eller at være blevet afpresset. Kommunen oplyste, at der ikke var nogen retlig binding eller økonomisk konsekvens for kommunen, hvis lokalplanen blev vedtaget efter den 31. oktober 2013.
Angående aktindsigt oplyste kommunen, at klageren var meddelt aktindsigt i relevante dokumenter, og at den oprindelige anmodning var generel, hvilket krævede omfattende sagsbehandling. Kommunen fastholdt, at der ikke blev udleveret dokumenter fra borgmesteren til kommunalbestyrelsens medlemmer under mødet den 31. oktober 2013.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, hvilket betyder, at nævnet alene kan tage stilling til retlige spørgsmål og ikke til lokalplanens rimelighed eller hensigtsmæssighed.
Nævnet vurderede klagerens anbringender om, at lokalplanens udformning var bestemt af bygherrens økonomi, og at den var vedtaget under økonomisk pression. Nævnet bemærkede, at kommunen i henhold til Planloven § 13, stk. 3 har pligt til snarest at udarbejde og fremme et forslag til lokalplan for et projekt, der er i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme alle indsigelser mod et planforslag.
Vedrørende påstanden om økonomisk pression og manglende aktindsigt i et specifikt dokument fra kommunalbestyrelsesmødet den 31. oktober 2013, bemærkede nævnet, at kommunen havde oplyst, at der ikke blev udleveret dokumenter fra borgmesteren til kommunalbestyrelsens medlemmer under mødet. Nævnet fandt ikke grundlag i sagens oplysninger for at betvivle kommunens oplysning.
Efter en samlet vurdering fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at Lyngby-Taarbæk Kommune havde lagt ulovlige eller usaglige hensyn til grund i forbindelse med den endelige udformning og vedtagelse af Lokalplan nr. 235. Nævnet konkluderede, at lokalplanen var tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens regler.
Natur- og Miljøklagenævnet kunne på denne baggrund ikke give medhold i klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 235 for Kanalvejsområdet nord. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen har sendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt botilbud på Skallerne 1 i høring frem til april 2026.



Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog den 13. juni 2017 lokalplan nr. 405 for opstilling af seks vindmøller ved A 1 og kommuneplantillæg nr. 68 til kommuneplan 2013-2025. To klager blev indgivet til Planklagenævnet over disse afgørelser.
Klagerne, en forening mod vindmøller og en virksomhed med en privat landingsbane, anførte primært følgende:
Byrådet har endeligt vedtaget den reviderede kommuneplan, der sætter rammerne for fremtidens byudvikling, natur og erhverv i Struer.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Kommunen igangsatte planlægningen for vindmølleprojektet i september 2015 og gennemførte en foroffentlighedsfase fra maj til juni 2016. I januar 2017 blev der sendt en partshøring til klager 2 vedrørende VVM-redegørelsen, som konkluderede en øget risiko for landingsbanen.
Planforslagene blev vedtaget den 21. februar 2017 og var i offentlig høring fra den 24. februar til den 21. april 2017. I høringsperioden modtog kommunen 43 høringssvar, herunder fra klagerne, der blandt andet fremhævede problemer med landingsbanen. Det offentliggjorte lokalplanforslag indeholdt en fejl med en manglende figur 9 og en fejlagtig billedtekst til figur 10. Disse fejl blev rettet i den endeligt vedtagne lokalplan.
Den 13. juni 2017 vedtog Ringkøbing-Skjern Kommune endeligt lokalplan nr. 405 og kommuneplantillæg nr. 68. Ved byrådets behandling var et notat med resumé af indsigelser og forvaltningens forslag til besvarelse vedlagt, ligesom de fulde høringssvar var tilgængelige.
Kommuneplantillæg nr. 68 blev senere aflyst i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2017-2029 den 15. august 2017.
Klagerne uddybede deres klager flere gange, og kommunen kom med bemærkninger i juli 2020. Klagerne henviste til Århus-konventionens artikel 6, 7 og 8 vedrørende offentlig deltagelse og anførte, at kommunen ikke havde besvaret deres indsigelser tilstrækkeligt eller givet mulighed for at replicere. De fremhævede også, at høringsmaterialet var utilstrækkeligt på grund af de nævnte fejl. Klager 1 anførte desuden, at det var i strid med Århus-konventionen at planlægge vindmølleprojekter tæt på borgere, der påvirkes af støj og skyggekast, og nævnte konkrete eksempler på familier, der ville blive påvirket. Klager 2 anførte, at politikerne ikke havde haft et referat fra et møde om flyvepladsen, hvilket påvirkede beslutningsgrundlaget.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Skanderborg Kommunes afslag på at offentliggøre et forslag til lokal...
Læs mere
Planklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplanti...
Læs mere