Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Frederikssund Kommunes afslag på en ansøgning om at anvende sortglaserede tegl som tagdækning på en ejendom beliggende [adresse1]. Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 83 fra 1999, hvis formål er at bevare eller tilbageføre bevaringsværdig bebyggelse til den oprindelige stil.
Lokalplanens § 8 indeholder bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden. Ejendommens bebyggelse er i lokalplanen udpeget med middel bevaringsværdi, hvilket betyder, at den er omfattet af § 8, stk. 1-8. Disse bestemmelser fastsætter, at bevaringsværdig bebyggelse ikke må ændres uden kommunens tilladelse. Specifikt for tage (§ 8, stk. 3) skal de bevares eller tilbageføres til oprindelig hovedform og tagmateriale, og det anføres, at der ikke "bør ... opsættes glaserede tegl på bygninger, som er født med almindelig tegl". For ny bebyggelse eller bebyggelse med lav bevaringsværdi (§ 8, stk. 9-13) kan glaseret tegl anvendes som tagmateriale (§ 8, stk. 12).
Klager ansøgte den 11. marts 2013 om tilladelse til at oplægge sortglaserede tegl. Frederikssund Kommune meddelte afslag den 14. maj 2013. Kommunen begrundede afslaget med, at ejendommen er udpeget med middel bevaringsværdi i lokalplanen, og at en besigtigelse viste, at huset oprindeligt var et traditionelt muret enfamiliehus fra 1930 med rødt tegltag. Selvom huset i kommunens kommuneatlas fra 2002 er registreret med lav bevaringsværdi, er det lokalplanen, der er gældende. Kommunen lagde vægt på, at sort glaseret tegltag ikke er karakteristisk for det oprindelige hus eller området, og at det ville have en negativ indvirkning på områdets bevaringsværdi samt potentielt forårsage generende refleksioner.
Klageren anførte i sin klage, at ejendommen i kommuneplanatlasset fra 2002 er udpeget med lav bevaringsværdi, og at lokalplanens § 8, stk. 9, derfor burde gælde, hvilket ville tillade glaseret tegl jf. § 8, stk. 12. Klageren henviste desuden til andre ejendomme i området med sorte tegltage eller betontegl, som angiveligt var i strid med lokalplanen. Klageren mente også, at kommunen ikke tidligere havde gjort ham opmærksom på, at sortglaserede tegl ikke kunne anvendes.
Kommunen fastholdt, at ejendommen er udpeget med middel bevaringsværdi i lokalplanen, som har retsvirkning for borgerne. Kommunen oplyste, at den ikke tidligere har tilladt glaserede tegl på bevaringsværdig bebyggelse i området og ville undersøge eventuelle ulovlige oplægninger. Endvidere henviste kommunen til en byggetilladelse fra 2003, hvoraf det fremgik, at tagbeklædning ikke måtte ændres uden kommunens tilladelse, hvilket afviste klagerens forventning om tilladelse.
Natur- og Miljøklagenævnet har ikke givet medhold i klagen over Frederikssund Kommunes afslag på anvendelse af glaserede tegl som tagdækning.
Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Det blev fastslået, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dette betyder, at dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation fra kommunen. En lokalplanbestemmelse skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves.
Nævnet vurderede, at lokalplanens § 8, stk. 1, som er fastsat med hjemmel i Planloven § 15, stk. 2, nr. 14, klart udpeger bebyggelsen på klagers ejendom med middel bevaringsværdi på kortbilag 3. Dette medfører, at ejendommen er omfattet af lokalplanens § 8, stk. 1-8, herunder bestemmelsen i § 8, stk. 3, om tage, og ikke af § 8, stk. 9-13. Nævnet bemærkede, at kommunen ikke har pligt til at ændre denne udpegning som følge af et senere udarbejdet kommuneatlas, da kommuneatlasset ikke i sig selv har bindende retsvirkning.
Den ansøgte anvendelse af glaserede tegl krævede kommunens tilladelse efter lokalplanens § 8, stk. 1. Det er op til kommunens skønsmæssige vurdering, om en sådan tilladelse bør meddeles, og Natur- og Miljøklagenævnet kan som udgangspunkt ikke efterprøve denne vurdering. Kommunen skal dog overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder at afgørelsen skal være truffet på et sagligt grundlag, ikke må være i strid med lighedsgrundsætningen, og kommunen må ikke have bibragt klager en berettiget forventning.
Nævnet fandt, at Frederikssund Kommunes afgørelse var truffet på et sagligt grundlag, baseret på en konkret vurdering og besigtigelse, og i overensstemmelse med lokalplanens § 8, stk. 3, der forudsætter, at glaserede tegl ikke bør anvendes. Kommunen har ikke tilladt glaserede tegl på andre bevaringsværdige ejendomme i området, hvorfor der ikke var tale om usaglig forskelsbehandling. Endelig havde klageren ikke en berettiget forventning om tilladelse, da en byggetilladelse fra 2003 allerede havde informeret om krav om kommunal tilladelse til ændring af tagbeklædning.
Frederikssund Kommune havde hjemmel i Lokalplan nr. 83 og dermed i Planloven til at træffe den påklagede afgørelse om afslag på det ansøgte. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.

Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Greve Kommunes afslag på dispensation til opsætning af solceller på et garagetag i Greve Landsby. Kommunen havde begrundet afslaget med henvisning til lokalplanens bevarende formål og særlige bestemmelser for området.
Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at kommunens begrundelse var mangelfuld, da den ikke tilstrækkeligt præciserede, hvilke bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanen der var relevante for afgørelsen. Klagenævnet bemærkede, at Planlovens § 58 giver dem mulighed for at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse.
Kommunalbestyrelsen har sendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt botilbud på Skallerne 1 i høring frem til april 2026.
Viborg Kommune har vedtaget Lokalplan nr. 659 for et område til tekniske anlæg ved Kølsenvej med klagefrist i marts 2026.

Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tag...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende Slagelse Kommunes afslag på tilladelse til at male et tag på en ...
Læs mereHøring af ændringer i spildevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning som følge af lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand