Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en afgørelse truffet af Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) den 30. november 2016. Afgørelsen vedrørte et afslag på landzonetilladelse til opførelse af et sommerhus på [adresse1]. Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.
En advokat anmodede den 7. april 2017 Planklagenævnet om at genoptage sagen. Ansøger anførte primært, at der ikke var tale om opførelse af et nyt sommerhus, men derimod en udvidelse af et eksisterende sommerhus eller opførelse af et større sommerhus end det eksisterende. Det blev gjort gældende, at praksis på området kun skulle anvendes, hvor der ikke forelå regulerende regler. Ansøger henviste til Silkeborg Kommuneplan (2013-2025), herunder retningslinjerne for landskabelige interesseområder, og påpegede, at kommuneplanens bemærkninger tillader en ny bolig på 250 m² – hvor der tidligere lå en på 100 m² – selvom det kan have en negativ indvirkning på landskabet. Ansøger fremhævede, at ordlyden ”bolig” ikke differentierer mellem helårsbeboelse og sommerhuse.
Ansøger anførte desuden, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse fejlagtigt angav ejendommen som liggende inden for et udpeget fint landskab, når kommuneplanen udelukkende omtaler et område med landskabelige værdier. Det blev hævdet, at det var i strid med lighedsgrundsætningen og forvaltningsretlige principper om forbud mod skøn under regel, at Natur- og Miljøklagenævnet ikke fulgte Silkeborg Kommunes praksis om at tillade boliger op til 250 m², men i stedet henviste til sin egen praksis. Endvidere blev det anført, at det nye projekt var fundamentalt anderledes end det tidligere ansøgte, og at Natur- og Miljøklagenævnet ved henvisning til den tidligere sag ikke havde foretaget et konkret skøn.
Ejendommen, [adresse1], ligger i landzone, cirka 150 meter nord for byzone i Sejs-Svejbæk. Ejendommens areal er 6.033 m², og der ligger et sommerhus på 58 m² opført i 1984, en overdækning på 6 m² samt en fritliggende carport på 20 m². Sommerhuset ligger i et uplanlagt område i en skov uden fredskovpligt, hvor der yderligere ligger 4-6 sommerhuse.
I kommuneplanen er området udpeget som landskabeligt interesseområde. Retningslinje N11 fastslår, at landskabelige værdier skal tillægges særlig stor vægt, og at byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabets værdier. Ikke-landbrugsmæssigt byggeri skal så vidt muligt undgås, og opførelse af byggeri skal vurderes med udgangspunkt i landskabets karakter, så væsentlige negative ændringer af landskabsoplevelsen undgås.
Den 16. december 2014 traf Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse om ændring af Silkeborg Kommunes landzonetilladelse af 3. februar 2014 til et afslag. Tilladelsen vedrørte udskiftning af et sommerhus og dispensation fra skovbyggelinjen, jf. Planloven § 35, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 17. Den 30. januar 2015 afslog nævnet at genoptage denne sag.
Natur- og Miljøklagenævnet traf den 30. november 2016 afgørelse om afslag på landzonetilladelse til et nyt projekt vedrørende opførelse af et sommerhus på [adresse1]. Det ansøgte projekt omfattede et bebygget areal på 125 m², bestående af et sommerhus på 89 m², en uopvarmet udestue på 30 m² og et udhus på 6 m² samt en overdækning på 22 m².
Ved sin afgørelse lagde Natur- og Miljøklagenævnet til grund, at størrelsen på det ansøgte byggeri lå væsentligt ud over det, der normalt kunne tillades efter nævnets praksis om udvidelse af sommerhuse i landzone. Nævnet lagde også til grund, at byggeriet lå inden for et i kommuneplanen udpeget fint landskab og i udkanten af skoven. Endvidere indgik det, at en landzonetilladelse ville kunne få betydning for fremtidige lignende sager. Nævnet fandt ikke, at der var tale om opførelse af et sommerhus i et område, der var præget af sommerhuse med ensartede grundstørrelser og havde karakter af et sommerhusområde. Nævnet bemærkede, at begrebet ”sommerhusklynge” ikke er et begreb i planlovens forstand, og at en placering i en sådan klynge ikke i sig selv kan begrunde en tilladelse. Nævnet var endvidere ikke bundet af kommunens upåklagede landzonetilladelser i andre sager, og størrelsen på helårshuse i landzoner kunne ikke tillægges betydning, da der i den konkrete sag ikke var tale om et helårshus.
Planklagenævnet har pligt til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part beder om det. Genoptagelse kan ske, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved Natur- og Miljøklagenævnets tidligere stillingtagen til sagen. Planklagenævnet kan også have pligt til at genoptage en sag, hvis Natur- og Miljøklagenævnet har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller hvis væsentlige nye retlige forhold, f.eks. en domstols underkendelse af nævnets fortolkning eller praksis, gør det nødvendigt.
Planklagenævnet vurderede, at anmodningen om genoptagelse ikke indeholdt nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der var en vis sandsynlighed for, at sagen havde fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige behandling af sagen.
Planklagenævnet afslog herefter anmodningen om genoptagelse, og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af den 30. november 2016 står således ved magt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Nævnenes HusNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Silkeborg Kommunes afslag på at ændre status for et sommerhus til helårsbolig. Klager ønskede at rive et eksisterende sommerhus ned og opføre et nyt helårshus på [adresse2]. Kommunen afslog ansøgningen, hvilket klager anfægtede med henvisning til ejendommens beliggenhed og de omkringliggende ejendomme.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholder, at indvinding af vand fra Gudenåen til elproduktion kræver en habitatvurdering, trods kommunens anmodning om genoptagelse.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag om genoptagelse af en tidligere afgørelse vedrørende en landzonetilladelse ...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Silkeborg Kommunes afslag på statusændring af et sommerhus til helår...
Læs mere