Klage over landzonetilladelse til antennemast på Helgenæs

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale landzonetilladelser i henhold til Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.

Landzone- og Kystnærhedszoneregler

Landzonereglerne i Planloven § 35, stk. 1 har til formål at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Administrationen skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse, der ikke er nødvendig for primære erhverv. I kystnærhedszonen, jf. Planloven § 5a, må der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 35, stk. 3.

Generelt om Antennemaster

Efter hidtidig praksis bør nye antennemaster så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse for at friholde det åbne land for nye tekniske anlæg. Placering i værdifulde landskabsområder bør helt undgås. I det åbne land bør master placeres i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer eller integreres i eksisterende bebyggelse. Der stilles store krav til kommunens undersøgelse af alternative placeringsmuligheder og dokumentation for mastens nødvendighed. Hensynet til at undgå nabogener må normalt vige for hensynet til landskabet og naturen i mastesager.

Planklagenævnets Vurdering

Planklagenævnet fandt, at Syddjurs Kommune ikke havde foretaget den fornødne undersøgelse af alternative placeringsmuligheder for masten. Nævnet lagde vægt på, at forvaltningen selv havde oplyst, at det ikke var fuldt ud dokumenteret, at den af kommunen foreslåede alternative placering ikke kunne dække behovet. Da masten ønskes opstillet i det åbne land uden tilknytning til eksisterende bygninger, i et område med særlige landskabelige interesser og inden for kystnærhedszonen, skærpes kravene til kommunens undersøgelser.

Nævnet fandt desuden, at der ikke var sket en fornøden afvejning af formålet med antennemasten og de hensyn, der skal varetages efter landzonereglerne. Det blev bemærket, at masten ikke skulle benyttes til mobiltelefoni, og at forvaltningen havde oplyst, at der ikke forelå dokumentation for, at andre løsninger ville kunne anvendes, og at Helgenæs ikke ville blive afskåret fra at opnå dækning via andre bredbåndsløsninger. Dette indikerede, at alternative bredbåndsløsninger ikke var tilstrækkeligt vurderet.

Planklagenævnet konkluderede, at de manglende undersøgelser af alternative placeringer og den mangelfulde afvejning af relevante hensyn udgjorde væsentlige retlige mangler ved afgørelsen, hvilket gjorde den ugyldig.

Afgørelse og Bemærkninger til Fornyet Behandling

Planklagenævnet ophæver Syddjurs Kommunes afgørelse af 4. maj 2016 om landzonetilladelse til opstilling af antennemasten og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Ved den fornyede behandling skal kommunen undersøge, om antennemasten kan opstilles på en landskabeligt mindre skæmmende placering, herunder redegøre for mulige placeringer uden for områder med særlige landskabelige interesser. Kommunen skal endvidere foretage en afvejning af formålet med antennemasten set i forhold til de hensyn, som skal varetages efter landzonereglerne. Denne afgørelse tager ikke stilling til, hvorvidt der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte.

• [Virksomhed1] A/S søgte på vegne af [Virksomhed2] om opstilling af en 30 m høj rørmast og en teknikkabine på den sydlige del af arealet.
• Kommunen lagde vægt på, at masten opstilles i et teknisk landskab ved vejen, og at påvirkningen er gjort mindre ved reduktion af mastehøjden og trådhegn i stedet for plankeværk.

Klagepunkter

• Klager anførte, at afgørelsen er i strid med retningslinjerne for placering af antennemaster, hvor hensynet til nabogener må vige for hensynet til landskabet og naturen.
• Kommunen ikke har undersøgt mulighederne for at anvende eksisterende konstruktioner tilstrækkeligt.
• Der er en mangel ved afgørelsen, at de almindelige vilkår om afskærmende beplantning ikke er fastsat i tilladelsen.