Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Ringsted Kommune gav den 27. juni 2019 landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj telemast på en ejendom i landzone. Ejendommen, der har et areal på ca. 0,9 ha, ligger på A 1, 4100 Ringsted, og omfatter en erhvervsbygning på den østlige del. Den ansøgte masteplacering var i det sydvestlige hjørne af ejendommen, ca. 83 meter fra erhvervsbygningen og 2,5 meter fra skel. Området omkring ejendommen er præget af åbent marklandskab, men med spredt bebyggelse og eksisterende tekniske anlæg, herunder en husstandsmølle og andre master.
Ejendommen er beliggende i et jordbrugsområde ifølge kommuneplan 2017 for Ringsted Kommune. En landskabskarakteranalyse fra 2013 beskriver området som et storbakket, åbent, intensivt dyrket morænelandskab med spredt bebyggelse og flere tværgående tekniske anlæg. Analysen anbefaler at undgå større tekniske anlæg i dette særligt karakteristiske delområde for at beskytte udsigtsmulighederne over Haraldsted tunneldal og Gyrstinge sø.
Kommuneplanens retningslinjer for telemaster fremhæver, at antenneudstyr primært skal placeres i bymæssig bebyggelse eller på eksisterende høje konstruktioner. Hvis dette ikke er muligt, skal nye master placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse for at undgå, at de fremstår som fritstående elementer i landskabet. Der stilles også krav om koordinering på tværs af kommunegrænser og vilkår om deling af masten.
Et teleselskab ansøgte om tilladelsen med begrundelsen, at en ny mast var nødvendig for at opretholde og forbedre mobildækningen i området. Ansøgeren oplyste, at alternative placeringer på eksisterende master eller høje bygninger var undersøgt, men ikke fundet egnede. Den valgte placering blev fremhævet som værende i tilknytning til let industri og med eksisterende træbeplantning, der kunne skærme.
Kommunen besigtigede området og konstaterede, at det var kuperet med en del beplantning og eksisterende tekniske anlæg. Kommunen gav tilladelse i medfør af Planloven § 35, stk. 1, idet den vurderede, at projektet var i overensstemmelse med kommunens administrationsgrundlag og kommuneplanens retningslinjer. Kommunen lagde vægt på den samfundsmæssige interesse i digital infrastruktur og vurderede, at der ikke var tungtvejende landskabelige hensyn eller nabohensyn, der talte imod. Kommunen mente, at masten ikke ville have en væsentlig indvirkning på oplevelsen af Haraldsted tunneldal og Gyrstinge Sø, og at den ansøgte placering var den bedst mulige.
En beboer klagede på vegne af flere beboere over kommunens afgørelse. Klagen anførte navnlig:
Kommunen fastholdt, at dækningen ville blive forbedret, at masten ikke ville ødelægge de primære udsigtsmuligheder, og at ansøgeren havde undersøgt alternativer. Kommunen afviste desuden, at projektet ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter væsentligt, og henviste til Sundhedsstyrelsens vurderinger vedrørende stråling.
Planklagenævnet behandlede klagen over Ringsted Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj telemast. Nævnet er kompetent til at behandle afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kunne dog ikke tage stilling til klagepunktet om mastens påvirkning af klagerens virksomhed, da dette blev anset for en privatøkonomisk og indirekte interesse, der ligger uden for planlovens rammer.
Landzonereglerne i Planloven § 35, stk. 1 har til formål at forhindre byspredning og sikre en hensigtsmæssig udvikling af det åbne land under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser samt erhvervslivets vækst. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.
For telemaster er der en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig mobildækning, hvilket indgår med væsentlig vægt i vurderingen, jf. Planloven § 1, stk. 2. Samtidig skal der tages hensyn til at bevare værdifulde landskaber. Principper for placering af telemaster indebærer, at de så vidt muligt skal placeres i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner. Hvis dette ikke er muligt, bør de placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse. Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås. Kommunen skal sikre, at ansøgeren har undersøgt alternative placeringsmuligheder, og at den ansøgte placering er den bedste ud fra en samlet vurdering. Kommunen kan i den forbindelse overveje at udstede påbud efter Masteloven § 11 om udnyttelse af eksisterende konstruktioner.
Vedrørende sundhedsmæssige forhold henholder Planklagenævnet sig til Sundhedsstyrelsens vurderinger, som angiver, at der ikke er sundhedsfare forbundet med radiobølger fra mobilmaster, hvis grænseværdierne overholdes.
Planklagenævnet fandt, at der var et behov for at forbedre dækningsforholdene i området. Nævnet kunne dog ikke give landzonetilladelse til den ansøgte placering. Nævnet lagde vægt på, at masten ville blive placeret ca. 83 meter fra den eksisterende erhvervsbygning og ud til et åbent marklandskab, hvilket ville få masten til at fremstå som en frit placeret konstruktion set fra vest og øst. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at masten ikke ville virke mindre landskabeligt skæmmende, hvis den blev opført i tættere tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen eller andre ejendomme i området.
Kommunen havde ikke foretaget en tilstrækkelig landskabelig vurdering af alle relevante alternative placeringer, herunder i tilknytning til andre ejendomme med større bygningsmasser i nærheden. Nævnet antog, at en hensigtsmæssig dækning fortsat ville kunne opnås ved en anden placering.
På grund af denne væsentlige retlige mangel i kommunens sagsoplysning og vurdering, fandt Planklagenævnet, at afgørelsen var ugyldig.
Planklagenævnet ophæver Ringsted Kommunes afgørelse af 27. juni 2019 om landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj telemast på ejendommen A 1, 4100 Ringsted. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Randers Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter høj antennemast ved Gassum. Klagen kom fra naboer, der frygtede værditab, sundhedsrisiko og visuel gene.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en antennema...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes dispensation til at opstille en 30 meter høj gitt...
Læs mereHøring om ny energipark ved Farris: 301 hektar til sol og vind i Kolding Kommune