Klage over landzonetilladelse til telemast i Ringsted Kommune

Kommunen fastholdt, at dækningen ville blive forbedret, at masten ikke ville ødelægge de primære udsigtsmuligheder, og at ansøgeren havde undersøgt alternativer. Kommunen afviste desuden, at projektet ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter væsentligt, og henviste til Sundhedsstyrelsens vurderinger vedrørende stråling.

Planklagenævnet behandlede klagen over Ringsted Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj telemast. Nævnet er kompetent til at behandle afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kunne dog ikke tage stilling til klagepunktet om mastens påvirkning af klagerens virksomhed, da dette blev anset for en privatøkonomisk og indirekte interesse, der ligger uden for planlovens rammer.

Generelle principper for landzonetilladelser og telemaster

Landzonereglerne i Planloven § 35, stk. 1 har til formål at forhindre byspredning og sikre en hensigtsmæssig udvikling af det åbne land under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser samt erhvervslivets vækst. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

For telemaster er der en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig mobildækning, hvilket indgår med væsentlig vægt i vurderingen, jf. Planloven § 1, stk. 2. Samtidig skal der tages hensyn til at bevare værdifulde landskaber. Principper for placering af telemaster indebærer, at de så vidt muligt skal placeres i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner. Hvis dette ikke er muligt, bør de placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse. Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås. Kommunen skal sikre, at ansøgeren har undersøgt alternative placeringsmuligheder, og at den ansøgte placering er den bedste ud fra en samlet vurdering. Kommunen kan i den forbindelse overveje at udstede påbud efter Masteloven § 11 om udnyttelse af eksisterende konstruktioner.

Vedrørende sundhedsmæssige forhold henholder Planklagenævnet sig til Sundhedsstyrelsens vurderinger, som angiver, at der ikke er sundhedsfare forbundet med radiobølger fra mobilmaster, hvis grænseværdierne overholdes.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt, at der var et behov for at forbedre dækningsforholdene i området. Nævnet kunne dog ikke give landzonetilladelse til den ansøgte placering. Nævnet lagde vægt på, at masten ville blive placeret ca. 83 meter fra den eksisterende erhvervsbygning og ud til et åbent marklandskab, hvilket ville få masten til at fremstå som en frit placeret konstruktion set fra vest og øst. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at masten ikke ville virke mindre landskabeligt skæmmende, hvis den blev opført i tættere tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen eller andre ejendomme i området.

Kommunen havde ikke foretaget en tilstrækkelig landskabelig vurdering af alle relevante alternative placeringer, herunder i tilknytning til andre ejendomme med større bygningsmasser i nærheden. Nævnet antog, at en hensigtsmæssig dækning fortsat ville kunne opnås ved en anden placering.

På grund af denne væsentlige retlige mangel i kommunens sagsoplysning og vurdering, fandt Planklagenævnet, at afgørelsen var ugyldig.

Afgørelse

Planklagenævnet ophæver Ringsted Kommunes afgørelse af 27. juni 2019 om landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj telemast på ejendommen A 1, 4100 Ringsted. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales.

Nævnets Vurdering

• Nævnet vurderede, at der var et tilstrækkeligt behov for en antennemast i området, og at der ikke var andre brugbare strukturer tilgængelige.
• Spørgsmålet om værdiforringelse blev anset for at være et privatretligt spørgsmål, som nævnet ikke kunne behandle.
• Nævnet fandt, at der ikke var afgørende forhold, der talte imod den ansøgte placering.