Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Planklagenævnet har behandlet en klage over Middelfart Kommunes påbud om lovliggørelse af flere bygninger på ejendommen [adresse1]. Ejendommen, der er en beboelses- og forretningsejendom på 4862 m², ligger i landzone inden for landsbyafgrænsningen i Indslev Tårup. Ifølge Danmarks Miljøportal er nogle af bygningerne delvist placeret på naboejendomme.
I maj 2014 konstaterede Middelfart Kommune, at flere bygninger på ejendommen ikke var registreret i BBR. Ejeren indsendte herefter en ansøgning om byggetilladelse/anmeldelse for en allerede opstillet skurvogn og telthal, et opført redskabsrum samt en udvidelse af en eksisterende værkstedsbygning.
Kommunen oplyste i august 2015, at en landzonetilladelse forudsatte, at bygningerne var placeret på egen matrikel. Det blev konstateret, at tilbygningen til bygning 7 (redskabsrummet) og bygning 8 (skurvognen) delvist lå på naboens ejendom. Disse kunne lovliggøres ved arealoverførsel, hvis naboen indvilligede i en skelplacering mindst 2,5 meter fra bygningerne. Tilbygningen til bygning 5 (værksted) og bygning 9 (telthal) lå også på naboens grund, men da matriklen udgjorde landsbyafgrænsningen, var arealoverførsel ikke mulig for disse. Telthallen var desuden vanskelig at lovliggøre grundet brandmæssige krav, og værkstedsbygningen skulle reduceres. Efter flere rykkere varslede kommunen i februar 2016 et påbud om lovliggørelse.
Klagerens advokat bestred kommunens vurdering af skellets placering og fremsendte luftfoto som dokumentation. Advokaten anførte, at telthallen ikke var en bygning, der krævede byggetilladelse. Desuden gjorde advokaten gældende, at kommunen havde udvist passivitet, idet der var gået over et år fra ansøgningen i maj 2014, til kommunen reagerede i august 2015. Klageren havde i den mellemliggende periode antaget, at bygningerne var lovliggjort.
Middelfart Kommune forklarede den lange sagsbehandlingstid med et stort antal lovliggørelsessager. Kommunen fastholdt, baseret på luftfotos og skelmarkeringer, at bygningerne var opført delvist uden for egen matrikel, og at dette var en forudsætning for landzonetilladelse. Kommunen havde oplyst, at korrekt skelplacering skulle dokumenteres af en landinspektør.
Planklagenævnet stadfæstede Middelfart Kommunes afgørelse af 25. februar 2016 om påbud om lovliggørelse af bygningerne på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Kommunen har tilsynspligt og skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning, jf. Planloven § 51, stk. 3. Nævnet vurderer, om påbuddet er gyldigt og overholder forvaltningsretlige grundsætninger som proportionalitetsprincippet og betydningen af myndighedspassivitet.
Nævnet fastslog, at der i landzone ikke må opføres ny bebyggelse uden tilladelse fra kommunen, jf. Planloven § 35, stk. 1. Udtrykket "bebyggelse" omfatter faste konstruktioner og anlæg af ikke ubetydelig størrelse. Planklagenævnet fandt, at telthallen måtte anses som bebyggelse i planlovens forstand, og at både bygningerne og telthallen krævede en landzonetilladelse. Kommunen havde således hjemmel til at kræve forholdene lovliggjort.
Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde fortabt retten til at kræve lovliggørelse på grund af passivitet. Tilsynspligten indtræder, når kommunen får kendskab til et muligt ulovligt forhold, og planloven fastsætter ikke frister for sagsbehandling. Nævnet fandt, at kommunens manglende reaktion på ansøgningen i den pågældende periode ikke i sig selv kunne give ejeren en berettiget forventning om, at det ansøgte var tilladt. Der forelå ikke omstændigheder, der kunne begrunde passivitet fra kommunens side.
I henhold til officialprincippet har myndigheder pligt til at oplyse sagerne tilstrækkeligt. Kommunen havde lagt matrikeldata fra Geodatastyrelsen og luftfotos til grund for vurderingen af, at bygningerne var placeret ind over skel til nabomatriklerne. Nævnet fandt, at kommunen havde oplyst sagen tilstrækkeligt og var berettiget til at lægge disse data til grund. En eventuel tvivl om en ejendomsgrænse skal håndteres ved en skelforretning, jf. Udstykningsloven § 35 og Udstykningsloven § 36, hvilket kommunen ikke har kompetence til at afgøre. Officialprincippet forpligter ikke kommunen til at anmode en landinspektør om en skelforretning i forbindelse med et påbud om lovliggørelse.
GeodatastyrelsenFå styr på hvor din grund stopper og naboens starter, før du går i gang med at plante hæk eller bygge skur i haven.
Geodatastyrelsen
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes påbud om lovliggørelse af anvendelsen og bebyggelsen på en ejendom i Dragør. Kommunen havde givet afslag på landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen.
Lær hvordan du finder dine korrekte ejendomsskel ved hjælp af skelpæle og måleblade for at sikre dine byggeprojekter.
Påbud om at fjerne asbestholdigt materiale fra ejendom ophævet grundet manglende lovhjemmel.
Sagen omhandler et påbud fra Næstved Kommune om at fjerne et skur på 10 m², som en grundejer havde opført på en støjvold...
Læs mereSagen omhandler et påbud fra Frederikssund Kommune om at fjerne et oplag på en mark beliggende på [adresse1], 4050 Skibb...
Læs mereÆndring af bekendtgørelse om matrikulære arbejder ved ekspropriation
