Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til udstykning af forurenet areal

Sagen omhandler en klage over Odsherred Kommunes afslag på landzonetilladelse til udstykning af en del af en landbrugsejendom på ca. 0,8 ha. Ejendommen, der er beliggende i landzone, er registreret som en landbrugsejendom på 2,7 ha og indeholder et stuehus samt landbrugsbygninger. En del af ejendommen er kortlagt som forurenet med Vidensniveau 2, idet den i perioden 1964-1968 blev anvendt til deponering af dagrenovationsaffald.

Ansøgning og Kommunens Afslag

Klager ansøgte den 12. august 2015 om landzonetilladelse til udstykning af den forurenede nordlige del af ejendommen. Klager anførte, at jordforureningen gjorde ejendommen usælgelig, da potentielle købere var utrygge ved situationen, og at arealet ikke kunne dyrkes landbrugsmæssigt. Odsherred Kommune meddelte den 16. oktober 2015 afslag på ansøgningen. Kommunen begrundede afslaget med, at den ønskede udstykning ikke havde et jordbrugsmæssigt formål, og at der var tale om udstykning af en boligløs matrikel.

Klagerens Argumenter

Klager påklagede kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet den 9. november 2015 med følgende hovedargumenter:

• Ejendommen blev forurenet af den daværende Dragsholm Kommune.
• Den ønskede udstykning havde et jordbrugsmæssigt formål, da det forurenede areal ikke kunne dyrkes og hindrede salg af ejendommen.
• Forureneren (kommunen) burde rydde op, og udstykningen skulle muliggøre kommunens overtagelse af arealet.
• Klager følte sig stavnsbundet til ejendommen på grund af forureningen.
• Forureningen gjorde det umuligt at sælge ejendommen og opnå kreditforeningslån.

Kommunen fastholdt sin afgørelse den 10. december 2015 og bemærkede, at den ikke havde forpligtelser i forhold til forurenet jord under daværende lovgivning, og at ejendommen altid havde været i privat eje. Klager supplerede den 29. december 2015 med, at kommunen var den eneste instans, der kunne hjælpe, da kommunen havde bidraget til problemet ved at bruge arealet til affaldsdeponering og kloakering. Klager henviste også til, at kommunen tidligere havde overtaget lignende ejendomme med affaldsdepoter.

Natur- og Miljøklagenævnets Vurdering

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lagde vægt på lovens almene formål og den præcedens, afgørelsen kunne skabe for fremtidige sager. Kravet om landzonetilladelse til udstykning skal sikre, at udviklingen sker i overensstemmelse med planlægningen for området, og at der ikke sker udstykning med henblik på bebyggelse eller anden anvendelse, der kræver landzonetilladelse, uden en forudgående vurdering af formålet og de afledte følger. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til udstykning af nye, frit omsættelige ejendomme i det åbne land til boligformål, medmindre det er i områder udlagt til boligformål.