Landzonetilladelse til enfamiliehus i Kolding stadfæstes

Den ansøgte bebyggelse

Det eksisterende hus ønskes nedrevet, og et nyt enfamiliehus med udnyttet 1. sal og en højde på 8,3 m ønskes opført delvist samme sted, men roteret 90 grader. Den ansøgte bebyggelse er en knap 29 meter lang sammenbygget konstruktion på i alt 339 m2, bestående af et udhus, et beboelseshus på 254 m2 og en glasoverdækket mellemgang, der forbinder huset med en garage på 52 m2. Bygningen opføres i røde håndstrøgne teglsten med sort skifertag, mahognivinduer og zinkbeklædte kviste.

Kolding Kommunes landzonetilladelse og vilkår

Kommunen vurderede, at det ansøgte var i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-2025 og ikke i konflikt med planloven. Byggeriet ville med de fastsatte vilkår ikke have en væsentlig negativ indflydelse på landskabet og ville fremstå som et 1½-etages trempelhus. Tilladelsen blev givet med vilkår om, at udestuen skulle opføres i mørke materialer med refleksbehandlet glas, at den afskærmende beplantning langs ejendommens sydlige skel skulle fastholdes, og at terrænregulering kun måtte ske ved sænkning af terrænet. Kommunen bemærkede, at lokalplanen for Harte landsby ikke gjaldt for den ansøgte landzoneejendom, og at kommunens praksis tillader maksimalt 1 etage med udnyttet tagetage på op til 8,5 meter i landzone.

Klagerens indsigelser

Klageren anførte, at tilladelsen var i konflikt med Planloven § 1, Kommuneplan 2013-2025 og Lokalplan 0229-12 Harte. Klageren mente, at det var uforeneligt med planlovens intentioner at tillade et trempelhus i et værdifuldt landskab og naturbeskyttelsesområde, især da der ikke fandtes lignende huse i området. Klageren påpegede, at kommuneplanen kun tillader byggeri i maksimalt 1½ etage, og at lokalplanen for Harte landsby skelner skarpt mellem 1½-etages byggeri og trempelhuse, hvor trempelhuse kun er tilladt i et begrænset område, der ikke er udpeget som værdifuldt landskab. Klageren anfægtede også kommunens vurdering af den afskærmende beplantning og dens placering på naboejendommen, hvilket ville gøre tinglysning af en deklaration vanskelig. Klageren fremhævede, at der stilles strengere krav til nybyggeri i byzonen end i landzonen, selvom begge områder er udpeget som værdifuldt landskab og naturbeskyttet område.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Kolding Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af et enfamiliehus med garage og udestue. Nævnet fandt ikke grundlag for at statuere, at opførelsen af det ansøgte byggeri er i strid med de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne.

Landzoneadministration og praksis

Nævnet bemærkede, at afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 træffes med udgangspunkt i planlægningsmæssige og landskabelige hensyn. Formålet med landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning. Opførelse af et helt nyt hus til erstatning for et eksisterende kræver landzonetilladelse, uanset om det eksisterende hus efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 9 kunne være til- og ombygget op til 250 m2. Nævnets praksis tillader normalt opførelse af et nyt helårshus til erstatning for et ældre, forudsat at det eksisterende hus ikke er en ruin. Det nye hus skal normalt opføres med nogenlunde samme udformning, beliggenhed og størrelse som det eksisterende, men kravene afhænger af de konkrete landskabelige forhold, især i særligt værdifulde områder. For større huse er udgangspunktet, at der normalt gives tilladelse til huse op til 300 m2, medmindre der foreligger særlige modhensyn af landskabelig karakter. Huse på 300-400 m2 beror på et konkret skøn, mens huse over 400 m2 normalt medfører afslag.

Vurdering af kommune- og lokalplan

Nævnet fastslog, at en kommuneplans rammer ikke er bindende i landzoneadministrationen, men indgår som retningsgivende. Kommuneplanen har ikke en generel ramme for bygningshøjde eller etageantal i det åbne land, men har retningslinjer for byggeri inden for kirkefjernomgivelser og i værdifulde landskaber. Lokalplanen for Harte landsby i byzone har ingen betydning for denne sag, da den ikke gælder for det ansøgte landzoneområde.

Nævnets samlede vurdering

Nævnet vurderede, at den ansøgte bebyggelse på godt 339 m2, hvor boligdelen udgør ca. 287 m2, bør vurderes som et hus i kategorien 300-400 m2. Nævnet lagde vægt på, at kommunen aktivt havde påvirket byggeriets arkitektoniske udformning af landskabelige grunde og havde vurderet dets landskabelige påvirkning, herunder i forhold til kirkens beliggenhed og udsigten til og fra kirken. Nævnet lagde også til grund, at vilkåret om afskærmende beplantning vedrører beplantning på den ansøgte ejendom. Da opførelsen sker som udskiftning af et lovligt etableret enfamiliehus med garage med omtrent samme placering, fandt nævnet ikke grundlag for at ændre kommunens afgørelse. Klagerens øvrige anbringender, herunder om trempelhuse og skelhegn, kunne ikke føre til et andet resultat.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Køge Kommune meddelte landzonetilladelse på betingelse af, at husstandsmøllen skulle nedtages senest et år efter endt brug. Kommunen vurderede, at møllen ikke ville påvirke landskabelige eller kulturhistoriske værdier, og at den nye placering tæt på bebyggelsen ville få møllen og bebyggelsen til at fremstå som en samlet enhed i landskabet, også med hensyn til terrænforhold. Kommunen fandt desuden, at møllen overholdt kravene i vindmøllecirkulæret vedrørende støj.

Klagerens anbringender

Klageren, en nabo bosiddende cirka 250 meter fra den ansøgte placering, anførte følgende i sin klage til Natur- og Miljøklagenævnet:

• Placering og landskabspåvirkning: Møllen placeres ikke i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen og kan derfor ikke opfattes som en samlet enhed. Klageren ville have frit udsyn til møllen fra sin sydvendte terrasse, hvilket ville påvirke de landskabelige værdier negativt.
• Støjgener: Selvom møllen overholder lovkravene, ville den stadig medføre støjgener, hvilket var i strid med klagerens forventning om ro på landet.
• Alternativ løsning: Klageren støttede grøn energi, men mente, at problemet burde løses kollektivt med få store vindmøller frem for mange husstandsmøller, der kun gavner den enkelte ejer.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.