Afslag på landzonetilladelse til stuehus på grund af størrelse og landskabelig påvirkning

Sagen omhandler Vesthimmerland Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et nyt stuehus på en landbrugsejendom. Kommunen gav tilladelse til byggeriet, som Danmarks Naturfredningsforening efterfølgende påklagede til Natur- og Miljøklagenævnet.

Det ansøgte byggeri

Ansøgningen omfattede opførelse af et nyt stuehus til erstatning for det eksisterende. Det nye byggeri var planlagt med følgende dimensioner:

• Grundplan: 209 m²
• Overdækket terrasse: 225 m²
• Kælder: ca. 200 m² (heraf 78 m² integreret garage)
• Samlet bygningshøjde: ca. 7,8 meter

Kommunens begrundelse for tilladelse

Kommunen vurderede, at byggeriet krævede landzonetilladelse, da det samlet set ville fremstå væsentligt større end en traditionel bolig. Kommunen mente dog, at tilladelse kunne gives, da byggeriet var velindpasset i landskabet og kun marginalt overskred den vejledende grænse på 400 m² for bebygget/overdækket areal. I beregningen fratrak kommunen et areal svarende til et normalt tagudhæng fra terrassens størrelse. Desuden lagde kommunen vægt på, at ejendommen ligger i et vanskeligt stillet landdistrikt, hvor hensynet til udvikling og bosætning kunne tillægges særlig vægt.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Klager anførte, at byggeriet på grund af sin størrelse og højde ville virke dominerende i det åbne land. Det blev fremhævet, at sagen fraviger fast praksis om at meddele afslag til boliger over 400 m², og at en tilladelse ville skabe en uheldig præcedens for byggeri i landzonen.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Vesthimmerland Kommunes afgørelse til et afslag. Nævnet fandt, at en landzonetilladelse til det ansøgte byggeri ville være i strid med de hensyn, der skal varetages efter planloven.

Vurdering af byggeriets samlede størrelse

Nævnet var uenig i kommunens beregning af det samlede areal. Det blev fastslået, at den overdækkede terrasse på 225 m² skulle medregnes i sin helhed, da den fremtræder som en integreret del af huset. Det afgørende er projektets samlede størrelse og dets visuelle påvirkning af landskabet. Med et samlet overdækket areal på over 430 m² (209 m² + 225 m²) overskred byggeriet væsentligt den praksis, hvor der som udgangspunkt gives afslag til boliger på over 400 m².

Landdistriktsbestemmelsens anvendelse

Nævnet afviste kommunens henvisning til den såkaldte landdistriktsbestemmelse i Planloven § 35, stk. 1. Nævnet præciserede, at denne bestemmelse er målrettet specifikke situationer som opførelse af boliger i tilknytning til landsbyer eller omdannelse af overflødiggjorte bygninger, og ikke opførelse af en ny, stor bolig i det åbne land.