Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Vesthimmerland Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et nyt stuehus på en landbrugsejendom. Kommunen gav tilladelse til byggeriet, som Danmarks Naturfredningsforening efterfølgende påklagede til Natur- og Miljøklagenævnet.
Ansøgningen omfattede opførelse af et nyt stuehus til erstatning for det eksisterende. Det nye byggeri var planlagt med følgende dimensioner:
Kommunen vurderede, at byggeriet krævede landzonetilladelse, da det samlet set ville fremstå væsentligt større end en traditionel bolig. Kommunen mente dog, at tilladelse kunne gives, da byggeriet var velindpasset i landskabet og kun marginalt overskred den vejledende grænse på 400 m² for bebygget/overdækket areal. I beregningen fratrak kommunen et areal svarende til et normalt tagudhæng fra terrassens størrelse. Desuden lagde kommunen vægt på, at ejendommen ligger i et vanskeligt stillet landdistrikt, hvor hensynet til udvikling og bosætning kunne tillægges særlig vægt.
Klager anførte, at byggeriet på grund af sin størrelse og højde ville virke dominerende i det åbne land. Det blev fremhævet, at sagen fraviger fast praksis om at meddele afslag til boliger over 400 m², og at en tilladelse ville skabe en uheldig præcedens for byggeri i landzonen.
Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Vesthimmerland Kommunes afgørelse til et afslag. Nævnet fandt, at en landzonetilladelse til det ansøgte byggeri ville være i strid med de hensyn, der skal varetages efter planloven.
Nævnet var uenig i kommunens beregning af det samlede areal. Det blev fastslået, at den overdækkede terrasse på 225 m² skulle medregnes i sin helhed, da den fremtræder som en integreret del af huset. Det afgørende er projektets samlede størrelse og dets visuelle påvirkning af landskabet. Med et samlet overdækket areal på over 430 m² (209 m² + 225 m²) overskred byggeriet væsentligt den praksis, hvor der som udgangspunkt gives afslag til boliger på over 400 m².
Nævnet afviste kommunens henvisning til den såkaldte landdistriktsbestemmelse i Planloven § 35, stk. 1. Nævnet præciserede, at denne bestemmelse er målrettet specifikke situationer som opførelse af boliger i tilknytning til landsbyer eller omdannelse af overflødiggjorte bygninger, og ikke opførelse af en ny, stor bolig i det åbne land.
Natur- og Miljøklagenævnet konkluderede, at byggeriet på grund af sin markante størrelse ville virke dominerende i landskabet. Der forelå ingen særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse fra den restriktive praksis for store boliger i landzonen. En tilladelse ville desuden kunne skabe præcedens for lignende sager og dermed underminere formålet med landzonebestemmelserne.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Brønderslev Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et stuehus. Kommunen havde givet tilladelse til et stuehus på en landbrugsejendom, men Natur- og Miljøklagenævnet ændrede afgørelsen til et afslag.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ikast-Brande Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en lagerha...
Læs mere
Kalundborg Kommune har den 21. oktober 2019 meddelt landzonetilladelse til etablering af en jordvold på ca. 270 meter la...
Læs merePlan for udpegning af ca. 28.000 hektar ny urørt statsskov for at styrke biodiversiteten