Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på husstandsvindmølle i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune meddelte den 19. december 2013 afslag på en ansøgning om opførelse af en ca. 24,5 meter høj 10 kW husstandsvindmølle på en ejendom i Bryndum By, Esbjerg N. Ejendommen er beliggende i landzone og er i kommuneplanen fastlagt som landbrugsområde samt udpeget som værdifuldt landskab. Ansøgningen vedrørte en Thymølle med en rotordiameter på 7,13 meter og en tårnhøjde på 21 meter. Kommunen havde besigtiget ejendommen og foretaget en konkret vurdering af de stedlige forhold. Kommunen tilkendegav dog, at de ville se positivt på en ansøgning om en lavere husstandsvindmølle på maksimalt 18 meter, da dette bedre ville kunne indpasses i landskabet.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen vurderede, at en vindmølle af den ansøgte højde ville udgøre en iøjnefaldende påvirkning af det omkringliggende landskab, som er kendetegnet ved store, åbne marker og friholdt for tekniske installationer. Det blev anført, at møllen ikke ville kunne indgå som en integreret del af den eksisterende bebyggelse uden at påvirke de betydningsfulde landskabsinteresser. En husstandsvindmølle, der bevæger sig, tiltrækker mere visuel opmærksomhed end stationære genstande og vil blive opfattet som et nyt og fremmed element i landskabet.

Klagerens anbringender

Ansøger påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager anførte, at det var uforståeligt, at området blev betragtet som "værdifuldt landskabsområde", når der allerede var opført en 25 meter høj vindmølle 800 meter mod sydøst og en 25 meter høj silo 400 meter mod nord. Klager påpegede desuden, at en 18 meter høj vindmølle ikke ville være rentabel på grund af specialproduktion og lav elproduktion. Det undrede klager, at kommunen afviste en miljøvenlig husstandsvindmølle, når kommunens mål var at blive CO2-neutral. Klager fremhævede også tilstedeværelsen af en gyllebeholder og højspændingsmaster i horisonten, hvilket modsagde kommunens påstand om fravær af væsentlige tekniske anlæg.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Et af formålene med planlovens landzonebestemmelser er at sikre, at opstilling af anlæg – herunder husstandsvindmøller – i det åbne land sker under hensyntagen til blandt andet landskabelige værdier samt i overensstemmelse med den overordnede planlægning.

Vurdering af landzonetilladelse

NMK henviste til Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 5, stk. 1, som fastslår, at der ved behandling af ansøgninger om landzonetilladelse skal tages størst muligt hensyn til nabobeboelser og til de øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af det åbne land, herunder natur, kulturhistoriske værdier og jordbruget. Cirkulæret angiver desuden, at der kun må meddeles landzonetilladelse, hvis opstillingen er i overensstemmelse med kommuneplanretningslinjer, der udpeger området til opstilling af vindmøller, jf. . Dog er opstilling af husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg undtaget fra dette krav, jf. . Kommunen skal dog altid foretage en konkret vurdering af det ansøgte, herunder af den landskabelige virkning.