Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et påbud fra Svendborg Kommune om at fjerne to tilbygninger til en garage og ophøre med at anvende bygningen til tømrervirksomhed. Ejendommen er beliggende i landzone.
En garage på 53 m², opført i 1988, blev udvidet med ca. 20 m² i 1991 af den tidligere ejer. Den nuværende ejer, som overtog ejendommen i 2020, tilføjede yderligere 10 m² i 2021. Den samlede garage er dermed på ca. 83 m² og anvendes til tømrervirksomhed.
Svendborg Kommune blev opmærksom på forholdene i 2024 og meddelte den 10. marts 2025 et påbud om fysisk lovliggørelse. Kommunen vurderede, at både opførelsen af tilbygningerne og den ændrede anvendelse til erhverv krævede en landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, som ikke var meddelt. Kommunen henviste til sin tilsynspligt til at foranledige ulovlige forhold lovliggjort, jf. Planlovens § 51, stk. 3.
Klageren har efterlevet påbuddet om at ophøre med erhvervsanvendelsen, men klager over kravet om fysisk fjernelse af tilbygningerne. Klageren argumenterer for, at kommunen har udvist myndighedspassivitet, da den har haft kendskab til forholdene i mange år uden at reagere. Desuden anføres det, at der foreligger indrettelseshensyn, da klageren har indrettet sig i tillid til, at byggeriet var lovligt.
Planklagenævnet ophæver Svendborg Kommunes afgørelse af 10. marts 2025. Det betyder, at påbuddet om at fjerne tilbygningerne og ophøre med erhvervsanvendelsen ikke længere er gyldigt.
Nævnet finder, at kommunens afgørelse er ugyldig, da den lider af en væsentlig retlig mangel. Det fremgår ikke tilstrækkeligt klart af afgørelsen, at kommunen har vurderet muligheden for en retlig lovliggørelse – altså at give en efterfølgende landzonetilladelse – før den traf afgørelse om fysisk lovliggørelse ved nedrivning. En myndighed er forpligtet til at vælge den mindst indgribende foranstaltning, og kommunen skulle derfor have undersøgt muligheden for at lovliggøre byggeriet retligt, før der blev udstedt et påbud om nedrivning.
Planklagenævnet har med afgørelsen ikke taget stilling til, om der kan meddeles en landzonetilladelse. Hvis Svendborg Kommune genoptager sagen, skal kommunen først vurdere, om der kan gives en tilladelse. I denne vurdering skal kommunen også tage stilling til klagerens argumenter om, hvorvidt retten til at kræve fysisk lovliggørelse kan være fortabt på grund af myndighedspassivitet eller indrettelseshensyn.

Påbud om at fjerne asbestholdigt materiale fra ejendom ophævet grundet manglende lovhjemmel.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes påbud om lovliggørelse af anvendelsen og bebyggelsen på en ejendom i Dragør. Kommunen havde givet afslag på landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Sagen omhandler et påbud fra Næstved Kommune om at fjerne et skur på 10 m², som en grundejer havde opført på en støjvold...
Læs mere
Sagen omhandler et påbud fra Frederikssund Kommune om at fjerne et oplag på en mark beliggende på [adresse1], 4050 Skibb...
Læs mereEffektivisering af klagesagsbehandling for vedvarende energiprojekter og andre nævn