Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en genbo over Hedensted Kommunes besvarelse af indkomne bemærkninger til en naboorientering. Naboorienteringen vedrørte en byggesag om opførelse af sommerhuse på ejendommene [Adresse1] og [Adresse2] i Juelsminde.
Ejendommene er omfattet af en deklaration fra 1974 (servitut) om udstykning. Hedensted Kommune meddelte den 5. februar 2025, at den ikke ønskede at anvende Planloven § 43 i udstykningssagen eller i forbindelse med ansøgningen om opførelse af byggeri på ejendommene.
Klageren indgav klage den 4. marts 2025 og supplerende bemærkninger den 26. marts 2025. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 6. marts 2025. Klageren gjorde gældende, at:
Klageren henviste til en tidligere sag (sagsnr. 19/08692), hvor Planklagenævnet ikke fandt, at klagerne havde partsstatus i sagen om principgodkendelse til udstykning. Klageren argumenterede, at da kommunen nu behandler ansøgninger om byggetilladelse for begge ejendomme, burde klageren have partsstatus, og Planklagenævnet burde realitetsbehandle de gældende deklarationer.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da betingelserne for at klage til nævnet ikke var opfyldt.
Planklagenævnet kan kun behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Kommunens beslutning om ikke at anvende Planloven § 43 til at håndhæve servitutbestemmelser er ikke en afgørelse efter planloven. Kommunen beslutter selv, om den ønsker at anvende denne bestemmelse. Da kommunen i dette tilfælde har besluttet ikke at håndhæve servituttens bestemmelser, har den ikke truffet en afgørelse, der kan påklages til Planklagenævnet. Hvis klageren ønsker at få efterprøvet, hvorvidt udstykningen er i strid med servitutten, må dette ske via et civilretligt søgsmål ved domstolene.
Planklagenævnet kunne ikke behandle klagepunktet vedrørende byplanvedtægten, da kommunen endnu ikke havde truffet en afgørelse i sagen. Kommunen afventede, at ansøgeren fremsendte et revideret projekt, der overholder byplanvedtægtens bestemmelser. En eventuel fremtidig byggetilladelse, der vurderes at være i overensstemmelse med byplanvedtægten, vil kunne påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Sagen omhandler Guldborgsund Kommunes indirekte afgørelser om, at opførelsen af sommerhuse på A 1, Væggerløse, er i overensstemmelse med lokalplan nr. 19. Kommunen traf disse afgørelser den 27. og 28. april samt den 18. og 26. juni 2020. Flere klagere, alle beboere inden for lokalplanområdet, indgav klager til Planklagenævnet over disse afgørelser.
De omhandlede ejendomme ligger på A 1, Væggerløse, og er omfattet af lokalplan nr. 19, et feriecenter ved A 3 i Marielyst, vedtaget i 1987 med et tillæg fra 1990. Lokalplanens formål er at modernisere det eksisterende feriecenter ved at tillade nyopførelse af 130-150 ferieboliger og fællesbygninger samt at etablere en samlet bebyggelse inden for et landskabeligt og brugsmæssigt sammenhængende område. Ifølge lokalplanens § 3.1 må området kun anvendes til feriecenter i form af koncentreret feriebebyggelse til udlejning/ferieby, bestående af ferieboligbebyggelse med tilhørende fællesbygninger som reception, restaurant, fælleslokaler, svømmehus og diverse fritidsfaciliteter. Lokalplanens § 7.6 angiver, at bebyggelsen skal placeres retningsgivende som vist på kortbilag 3, der viser grupper af huse i ovale formationer.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Vestre Landsret har slået fast, at tinglysning af tillæg til en servitut kræver udtrykkeligt samtykke fra den nuværende ejer, uanset om ændringen vurderes som en fordel.
Byggeprojektet omfatter 10 sommerhuse på mellem 182 m² og 242 m² med 10-14 sengepladser hver, hvilket giver et samlet antal på 124 sengepladser. Der etableres desuden "bakker" mellem de fire nordlige huse og den øvrige bebyggelse. Kommunen anførte i byggetilladelserne, at lokalplanens krav skulle overholdes, og at bygherren selv skulle undersøge eventuelle tinglyste servitutter.
Klagerne gjorde gældende, at byggeprojektet var i strid med lokalplanens principper og formål, da de nye sommerhuse ville blive privatejede ferieboliger, hvilket ikke opfyldte begrebet "feriecenter" som defineret i lokalplanen. De anførte, at lokalplanen var forældet, og at afvigelserne var så store, at en ny lokalplan var påkrævet, jf. Planloven § 13, stk. 2. Desuden blev det anført, at projektet ville være i strid med Planloven § 39 om opførelse af mere end én bolig pr. ejendom, en tinglyst servitut, og sommerhusloven vedrørende udlejning og videresalg uden Erhvervsstyrelsens tilladelse. Klagerne kritiserede også kommunen for ikke at oplyse om igangværende arbejde med en ny lokalplan for området.
Kommunen fastholdt, at byggeprojektet var i overensstemmelse med lokalplanens formålsbestemmelse. De påpegede, at de eksisterende ferieboliger også var privatejede, og at de nye sommerhuse ville have samme ejerforhold. Kommunen mente ikke, at 10 nye sommerhuse udgjorde videregående afvigelser, der krævede en ny lokalplan. De anførte, at de nye ejere ville blive forpligtet til at indgå i grundejerforeningen for F 3 og bidrage til vedligeholdelse af fællesarealer og faciliteter. Vedrørende Planloven § 39 oplyste kommunen, at de arbejdede på en ejerkonstruktion, der ville afklare ejerforholdene. Kommunen afviste at håndhæve servitutten med hjemmel i Planloven § 43, da dette er en skønsmæssig beslutning, der ikke kan påklages til Planklagenævnet. Endelig bemærkede kommunen, at bebyggelsesprocenten var under 15 %, hvilket var i overensstemmelse med lokalplanen.

Sagen omhandler Slagelse Kommunes afslag på genoptagelse af en afgørelse fra den 6. juni 2019, hvor kommunen gav dispens...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes byggetilladelse til en til- og ombygning af en ejen...
Læs mere