Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til antennemast i Lejre Kommune

Kommunens afgørelse

Lejre Kommune vurderede, at det ansøgte er i overensstemmelse med planlovens formål, landzonebestemmelserne og retningslinjerne i Lejre Kommuneplan 2021. Kommunen lagde vægt på den særlige samfundsmæssige interesse i at sikre mobildækning og på, at der var redegjort for manglende alternative placeringsmuligheder. I forhold til kystnærhedszonen vurderede kommunen, at placeringen var afhængig af den kystnære placering, da staten har udpeget området med dårlig dækning. Endelig vurderede kommunen, at antennemasten ikke væsentligt ville påvirke Natura 2000-området eller have negative konsekvenser for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Tilladelsen blev givet med vilkår om, at masten stilles til rådighed for andre operatører, at der plantes afskærmende beplantning inden for 1 år, at beplantningen skal fremstå tæt og afskærmende inden for 5 år og vedligeholdes, samt at masten nedtages senest 1 år efter endt brug.

Planklagenævnet har i sin afgørelse stadfæstet Lejre Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en 42 meter høj antennemast. Nævnet har vurderet sagen ud fra sin kompetence til at behandle kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Naboorientering

Klageren anførte, at processen var uhensigtsmæssig og udemokratisk på grund af manglende inddragelse af beboerne. Kommunen bemærkede, at ansøgningen havde været i høring hos naboer i en radius af 5 gange mastens højde, hvilket er almindelig praksis, samt hos interesseorganisationer, Roskilde Lufthavn, Trællerup Bylaug og Roskilde Museum. Sagen havde desuden været behandlet i det samlede byråd. Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Lejre Kommunes skønsmæssige vurdering af, hvilke ejendomme der skulle naboorienteres. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde orienteret alle ejere af de ejendomme, der grænser op til den ansøgte placering, samt Trællerup Bylaug. Nævnet bemærkede, at det kun kan tilsidesætte kommunens vurdering, hvis den er åbenbart urimelig, og at der ikke er krav om, at kommunen skal imødekomme modtagne indsigelser, jf. Planlovens § 35, stk. 4 og Planlovens § 35, stk. 5.

Krav om landzonetilladelse til antennemaster

Nævnet fastslog, at opførelse af en antennemast til mobilkommunikation kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1, da den ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Planlovens § 5 u, Planlovens § 36, Planlovens § 37 eller [Planlovens § 38]. Specifikt er den ikke omfattet af Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9, da den kræver byggetilladelse, og heller ikke af Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17, da denne undtagelse ikke omfatter opførelse af nye master.

Vurdering af landzonetilladelse til antennemast

Klageren anførte, at masteløsningen ikke var teknisk optimal, stred mod kommuneplanen og planloven på grund af manglende tilknytning til eksisterende byggeri, og ville have negativ påvirkning på landskabet i Nationalpark [A2]. Klageren mente også, at værdifulde landskaber og rekreative stier burde tillægges større vægt, og at ansøgeren ikke havde undersøgt alle alternativer. Kommunen bemærkede, at placeringen i en lavning bidrog til, at masten syner mindre markant, og at det ikke havde betydning for oplevelsen, at den ikke var placeret umiddelbart op ad en bygning. Kommunen vurderede desuden, at masten ikke ville sløre landskabstrækkene i væsentligt omfang.

Planklagenævnet bemærkede, at der er et klart behov for antennemasten i området, og at der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at sikre mobildækning, jf. Planlovens § 1, stk. 2 og Planlovens § 35, stk. 12. Nævnet fandt det godtgjort, at der ikke er andre høje konstruktioner i området, som masten kan placeres i tilknytning til for at opnå den ønskede dækning. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Lejre Kommunes vurdering af, at der kan gives landzonetilladelse til antennemasten på den ansøgte placering. Nævnet lagde vægt på, at der er afsøgt en række alternative placeringer, og at kommunen i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at den valgte placering har den mindste påvirkning af landskabet, samtidig med at den er forenelig med opfyldelse af dækningsforpligtelsen. Selvom telemasten vil være synlig, vurderede nævnet, at opførelsen ikke vil medføre nabogener i et omfang, der kan føre til et andet resultat. Nævnet konkluderede, at der ikke er væsentlige hensyn til naboer, natur, landskab eller miljø, der taler afgørende imod opførelse af antennemasten på den ansøgte placering. Nævnet henviste desuden til muligheden for ekspropriation efter Lov om etablering og fælles udnyttelse af infrastruktur for elektroniske kommunikationstjenester § 15, stk. 3.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet stadfæstede Lejre Kommunes afgørelse af 29. august 2024. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Nævnets Vurdering

• Nævnet vurderede, at der var et tilstrækkeligt behov for en antennemast i området, og at der ikke var andre brugbare strukturer tilgængelige.
• Spørgsmålet om værdiforringelse blev anset for at være et privatretligt spørgsmål, som nævnet ikke kunne behandle.
• Nævnet fandt, at der ikke var afgørende forhold, der talte imod den ansøgte placering.