Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Tønder Kommune traf den 3. juli 2024 afgørelse om aktindsigt i en sag vedrørende en landzonetilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle på matr.nr. [M1], [A1], 6780 Skærbæk. Klageren anmodede den 27. juni 2024 om aktindsigt i samtlige dokumenter og journalen i sagen.
Den 1. juli 2024 meddelte Tønder Kommune delvis aktindsigt i landzonesagen. Kommunen behandlede anmodningen efter Lov om aktindsigt i miljøoplysninger og Forvaltningsloven. Fire dokumenter blev undtaget fra aktindsigt med henvisning til Forvaltningslovens § 15 b, nr. 5 (enkeltpersoners private forhold). Kommunen overvejede meroffentlighed efter Forvaltningslovens § 10, stk. 1, men fandt ikke anledning hertil.
Den 3. juli 2024 meddelte Tønder Kommune, at de havde revurderet sagen, men fastholdt deres afgørelser. Kommunen korrigerede begrundelsen for undtagelse af dokumenter til at være interne dokumenter, jf. Forvaltningslovens § 12, i stedet for private forhold. Kommunen vurderede, at den forkerte henvisning ikke havde haft indflydelse på, hvilke dokumenter der kunne udleveres. Desuden gennemgik kommunen de interne dokumenter for at vurdere, om der var oplysninger omfattet af ekstraheringspligten i Forvaltningslovens § 14 a. Kommunen fandt, at de faktiske oplysninger i de interne dokumenter allerede fremgik af de udleverede dokumenter og dermed ikke var omfattet af ekstraheringspligten, jf. Forvaltningslovens § 14 a, stk. 2.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Tønder Kommunes afgørelse om aktindsigt. Nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder landzonetilladelser, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Da anmodningen om aktindsigt vedrører en landzonesag om en husstandsvindmølle, som kan påvirke miljøelementer som landskaber, finder nævnet, at oplysningerne udgør miljøoplysninger i henhold til Lov om aktindsigt i miljøoplysninger § 3, jf. Lov om aktindsigt i miljøoplysninger § 2, stk. 1. Anmodningen skal derfor behandles efter reglerne i Lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
Tønder Kommune undtog dokumenter fra aktindsigt uden at foretage den fornødne, konkrete afvejning af offentlighedens interesser over for de interesser, der varetages ved at afslå udleveringen, som krævet i . Denne bestemmelse adskiller sig fra reglerne om meroffentlighed, idet den indebærer en egentlig pligt til at give indsigt, hvis afvejningen falder ud til fordel for udlevering. Kommunen har heller ikke anvendt bestemmelsen restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i offentliggørelse, jf. .
Planklagenævnet finder, at kommunens manglende konkrete afvejning udgør en væsentlig retlig mangel, der har betydning for afgørelsens udfald. Afgørelsen er derfor ugyldig.
Planklagenævnet ophæver Tønder Kommunes afgørelse af 3. juli 2024 om delvis aktindsigt og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen.
Kommunen skal i den fornyede behandling:
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
JustitsministerietRegeringen og flere partier nedsætter nu et lovforberedende udvalg, der skal foreslå ændringer til offentlighedsloven med fokus på politiske beslutningsprocesser.
Ankestyrelsen
DatatilsynetSagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojektet Blåhøj Øst. Klageren, der er nabo til det planlagte vindmølleprojekt, anmodede om fuld aktindsigt i samtlige sagsdokumenter, idet klageren mente ikke at have modtaget alt relevant materiale i 2021, på trods af en tidligere fuld aktindsigt i 2020. Kommunen identificerede sagen som vedrørende kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 314 for vindmølleprojektet og gav delvis aktindsigt, idet visse dokumenter blev undtaget eller ekstraheret på grund af følsomme personoplysninger. Kommunen vurderede desuden, at klageren ikke havde partsstatus i sagen.
Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg. Nævnet fastslog, at det var kompetent til at behandle klagen, uanset hvilket regelsæt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter, da sagen vedrørte forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.
Årsrapporten giver et overblik over antallet af modtagne klager, sagsbehandlingstid, udvalgte faglige emner og fejl i kommunernes sagsbehandling.
Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af en boligforening, der fejlagtigt afviste en beboers anmodning om indsigt under henvisning til offentlighedsloven i stedet for GDPR.
Spørgsmålet om, hvorvidt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (partsaktindsigt) eller Offentlighedsloven § 7, stk. 1 (aktindsigt til offentligheden), afhang af klagerens partsstatus. Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var part i sagen om vindmølleprojektet. Dette blev begrundet med, at klagerens bolig lå ca. 670 meter fra lokalplanområdet, og de tre vindmøller ville blive opstillet mellem ca. 750 meter og 1,2 kilometer fra boligen. Desuden overholdt vindmøllerne grænseværdierne for støj, hvilket betød en miljø- og sundhedsmæssig acceptabel støjbelastning. Partsstatus kræver en væsentlig og individuel interesse, der er værnet af de relevante bestemmelser, og naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, medmindre der er konkrete og væsentlige gener.
Da klageren ikke havde partsstatus, skulle anmodningen behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, hvis der var tale om miljøoplysninger. Planklagenævnet fastslog, at sagens dokumenter var omfattet af begrebet ”miljøoplysninger” i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, som definerer miljøoplysninger bredt til at omfatte alle oplysninger, der kan påvirke miljøelementer, herunder planer. Nævnet fandt derfor, at kommunen korrekt havde behandlet anmodningen efter Miljøoplysningsloven, jf. den tidligere Offentlighedsloven.
Efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 gives aktindsigt under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven. Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt undtaget efter Offentlighedsloven § 7, men oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning skal ekstraheres efter Offentlighedsloven § 11, stk. 1. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold er undtaget efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, og der er pligt til at ekstrahere det øvrige indhold efter Offentlighedsloven § 12, stk. 2. For miljøoplysninger skal der desuden foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i udlevering over for interessen i at afslå udlevering, og undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Kommunen havde undtaget eller delvist undtaget følgende dokumenter:
Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af dokumenter tilstrækkeligt og ikke havde foretaget en vurdering efter reglerne om ekstraheringspligt. For de to første høringssvar (3419850#0 og 3643381#0) fandt nævnet ikke en væsentlig retlig mangel, da de undtagne oplysninger var af privat karakter og ikke kunne udleveres. For de øvrige fire dokumenter (3640864#0, 3648963#0, 3568585#0 og 3616519#0) fandt nævnet, at der var passager, som ikke var private eller interne vurderinger, og som derfor kunne overvejes udleveret efter ekstraheringspligten eller miljøoplysningslovens regler. Kommunens manglende vurdering heraf udgjorde en væsentlig retlig mangel.
Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af t...
Læs mereKlager anmodede den 19. april 2021 Vejle Kommune om aktindsigt i sager vedrørende terrænregulering omkring klagers ejend...
Læs mereOpdatering af Risikohåndbogen: Vejledning om forebyggelse af større uheld med farlige stoffer
