Afvisning af anmodning om genoptagelse i sag om bevarende lokalplan i Gl. Annisse grundet manglende partsstatus

Planklagenævnet har truffet afgørelse om at afvise en anmodning fra en beboer om at genoptage en tidligere afgjort sag vedrørende en ejendom i Helsinge. Sagen tog sit udgangspunkt i Gribskov Kommunes afgørelse af 23. juni 2022, hvor kommunen meddelte afslag på dispensation fra lokalplan nr. 69.99, Bevarende lokalplan for Gl. Annisse, til ændringer af facader mod øst og vest, gavltrekanter samt et ovenlysvindue. Ejerne af ejendommen påklagede dette afslag, hvilket førte til, at Planklagenævnet den 14. november 2022 ophævede kommunens afgørelse. Nævnet vurderede dengang, at det ville være i strid med proportionalitetsprincippet at kræve en fysisk lovliggørelse af de udførte arbejder.

Argumenter for genoptagelse og påstand om ond tro

En lokal beboer indsendte den 20. oktober 2023 en anmodning om at få sagen genoptaget. Anmoderen argumenterede for, at bygherren ikke havde været i god tro, som Planklagenævnet ellers havde lagt vægt på i sin oprindelige afgørelse. Tværtimod mente anmoderen, at bygherren handlede i ond tro og henviste i den forbindelse til korrespondance mellem bygherren og kommunen helt tilbage fra maj 2016.

Anmoderen påpegede desuden, at bygherren havde professionel bistand fra både et landinspektørfirma, et arkitektfirma og et advokatfirma, samt at bygherren selv er uddannet landmåler, hvilket ifølge anmoderen bestyrkede opfattelsen af bevidst regelbrud. Endelig anførte anmoderen, at sagsforløbet havde krænket vedkommendes retsbevidsthed.

Retsgrundlaget for partsstatus og genoptagelse

Planklagenævnet har som myndighed kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages, men dette forudsætter som udgangspunkt, at anmodningen kommer fra en part i sagen. Da partsbegrebet ikke er direkte defineret i forvaltningsloven, følger nævnet den administrative praksis, hvor en part defineres som en person med en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald.

For at opnå partsstatus skal afgørelsen berøre den pågældende med en vis styrke og intensitet, og interessen skal være værnet af de relevante lovbestemmelser. Der foretages altid en konkret vurdering af, hvor direkte interessen er, og om der er tale om gener, der rækker ud over, hvad en større, ubestemt kreds af personer må tåle.

Planklagenævnet afviste at behandle anmodningen om genoptagelse, da anmoderen ikke blev anset for at være part i den oprindelige klagesag. Nævnet foretog en konkret vurdering af de faktiske forhold og lagde afgørende vægt på den geografiske afstand mellem anmoderens ejendom og det pågældende byggeri.

Ved hjælp af billedmateriale og kort blev det konstateret, at der er cirka 97 meter mellem byggeriet og anmoderens ejendom. Desuden er arealet imellem de to ejendomme bebygget med flere andre bygninger. På den baggrund fandt nævnet det ikke godtgjort, at byggeriet medførte væsentlige gener for anmoderen. Da anmoderen dermed manglede den fornødne væsentlige og individuelle interesse, var vedkommende ikke berettiget til at kræve sagen genoptaget.