Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Varde Kommunes afgørelse af 28. juni 2023 om at iværksætte en selvhjælpshandling for at fjerne oplag fra en entreprenørvirksomhed på en landbrugsejendom i landzone. Oplaget bestod af jordvolde, affald og entreprenørmaskiner.
Forløbet startede, da Varde Kommune den 2. oktober 2014 gav afslag på en landzonetilladelse til oplaget. Efterfølgende udstedte kommunen den 18. februar 2015 et påbud om fysisk lovliggørelse, hvor ejeren skulle fjerne alt oplag relateret til entreprenørvirksomheden. Påbuddet blev givet i henhold til Planloven § 51, stk. 5 og Planloven § 63, stk. 1.
Da ejeren ikke efterkom påbuddet, blev sagen politianmeldt. Den 5. april 2017 dømte Retten i Esbjerg ejeren til at betale en bøde på 10.000 kr. samt ugentlige tvangsbøder på 1.000 kr., indtil påbuddet var opfyldt. Kommunale tilsyn i marts 2022 og januar 2023 konstaterede, at forholdene stadig ikke var lovliggjort. På denne baggrund varslede og traf kommunen afgørelse om selvhjælpshandling, hvilket ejeren efterfølgende klagede over til Planklagenævnet.
Planklagenævnet stadfæstede Varde Kommunes afgørelse om at gennemføre en selvhjælpshandling. Nævnet fandt, at betingelserne for en sådan handling var opfyldt.
Klageren anførte, at kommunen var inhabil, da den både førte tilsyn og traf afgørelse i en sag, hvor den selv var part. Planklagenævnet afviste dette og henviste til, at der ikke forelå oplysninger om, at kommunen var påvirket af uvedkommende interesser. At en myndighed fører tilsyn og træffer afgørelse i samme sag, medfører ikke i sig selv inhabilitet, da det er en del af myndighedens opgaver. Nævnet vurderede sagen ud fra de almindelige principper om myndighedsinhabilitet, som tager udgangspunkt i Forvaltningsloven § 3.
Planklagenævnet vurderede, at betingelserne i Planloven § 63, stk. 3 for at iværksætte en selvhjælpshandling var opfyldt. Nævnet lagde vægt på følgende:
Nævnet bemærkede, at en nærmere afklaring af, hvilke specifikke genstande der udgjorde entreprenøroplag, ville kræve en bevisførelse, som ligger uden for nævnets kompetence og i stedet hører under domstolene. Nævnet baserede sin afgørelse på de foreliggende oplysninger fra kommunens tilsyn. Nævnets kompetence til at behandle sagen fulgte af Planloven § 58, stk. 1.

Påbud om at fjerne asbestholdigt materiale fra ejendom ophævet grundet manglende lovhjemmel.



Sagen omhandler et påbud fra Frederikssund Kommune om at fjerne et oplag på en mark beliggende på [adresse1], 4050 Skibby. Påbuddet blev udstedt efter en naboklage, der gjorde kommunen opmærksom på oplagspladsen. Kommunen opfordrede først ejeren til at lovliggøre oplaget enten ved at søge landzonetilladelse eller fjerne det. Da der ikke blev reageret, varslede kommunen et påbud om lovliggørelse, og da dette heller ikke førte til handling, udstedte kommunen et endeligt påbud den 15. oktober 2012 om at fjerne oplaget inden to måneder.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager anførte, at sagen burde afvente en afgørelse om ejendomsberigtigelse af arealet, idet der var gjort hævd gældende over det pågældende areal, som angiveligt i mindst 20 år havde været anvendt som en del af en ikke-landbrugsejendom til privat oplag. Hvis ejendomsberigtigelsen blev gennemført, ville arealet blive en del af en helårsboligs haveareal, hvor et sådant privat oplag ikke ville kræve landzonetilladelse efter .
Højesteret fastslår, at domstolene kan tillægge et søgsmål opsættende virkning, selvom en myndighed har anket en dom om ugyldighed.
I februar gennemfører Vejen Kommune en målrettet kontrol på landbrugsejendomme for at sikre korrekt gyllehåndtering.
Frederikssund Kommune afviste at sætte sagen i bero, da kommunen mente, at sagen handlede om brugen af arealet og ikke ejerskabet. Kommunen fastholdt, at den nuværende brug som oplagsplads var i strid med planlovens landzonebestemmelser, uanset den verserende ejendomsberigtigelsessag. Kommunen havde forsøgt at indgå i dialog med ejeren om en tidsplan for afvikling af oplaget, men uden resultat.
Subsidiært gjorde klager gældende, at kommunens sagsbehandling var i strid med proportionalitetsprincippet, da ønsket om udsættelse af påbuddet med henblik på retlig lovliggørelse via ejendomsberigtigelsessagen ikke blev imødekommet. Klager fastholdt, at det private oplag ikke var i strid med planlovens landzonebestemmelser, da det var placeret på en ikke-landbrugsejendom i det åbne land, og at en sådan anvendelse ikke kræver landzonetilladelse. Natur- og Miljøklagenævnet foretog en uformel besigtigelse af oplaget den 13. juni 2013 og konstaterede, at oplaget var omfattet af planlovens landzonebestemmelser.

Sagen omhandler en klage indgivet af advokat på vegne af virksomheden [virksomhed1] A/S til Natur- og Miljøklagenævnet. ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Syddjurs Kommunes påbud af 2. januar 2013 om at fjerne et fyrværkerioplag tilhørende virks...
Læs mereLandmand dømt for overgødskning: Højesteret afviser anvendelse af den mildere straffelov (§ 3) efter lempede miljøregler