Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til udstykning af ny boliggrund i Mårslet

Aarhus Kommune traf den 7. juli 2023 afgørelse om at give afslag på en ansøgning om landzonetilladelse til udstykning af en ejendom på adressen [A1] i Mårslet. Sagen drejede sig om en ejer, der ønskede at opdele sin ejendom i to matrikler: En del på 785 m² med eksisterende bebyggelse, som skulle sælges, og en ny parcel på 700 m², hvor ejeren ønskede at opføre en ny helårsbolig. Ejendommen er beliggende i landzone, men grænser direkte op til byzonen mod nord og vest, hvilket gjorde spørgsmålet om zonegrænser centralt for sagens afgørelse.

Kommunens planlægningsmæssige overvejelser

Aarhus Kommune begrundede sit afslag med, at en tilladelse ville stride mod den normale udstykningspraksis og reelt medføre en udvidelse af et eksisterende boligområde i landzonen. Kommunen påpegede, at selvom ejendommen er omfattet af en kommuneplanramme, der udlægger området til boligformål, skal denne udnyttelse ske gennem en samlet lokalplanlægning og ikke via enkeltstående landzonetilladelser. Kommunen bemærkede desuden, at ejeren ikke havde deltaget i den forudgående proces for en tilstødende lokalplan, hvorved muligheden for at sikre en hensigtsmæssig vejadgang og matrikelstruktur var forpasset.

Klagerens indsigelser og argumenter

Ejeren klagede over afgørelsen og anførte blandt andet, at vedkommende ikke var blevet informeret om, at manglende deltagelse i lokalplanprocessen ville udelukke fremtidig udstykning. Klageren mente desuden, at der var tale om forskelsbehandling, da andre ejendomme i området angiveligt havde fået lov til at udstykke. Klagen fokuserede således på manglende vejledning og et ønske om lighed i sagsbehandlingen.

Landzonereglerne og princippet om byspredning

Planklagenævnet tog i sin vurdering udgangspunkt i Planloven § 35, stk. 1, hvorefter udstykning og nybyggeri i landzone kræver tilladelse. Nævnet fremhævede de overordnede formål med zoneinddelingen:

"Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at egentlig bymæssig udvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det."

Nævnet understregede, at administrationen af landzonereglerne skal ske på baggrund af landskabelige og planlægningsmæssige hensyn. Særligt i områder tæt på byzone er praksis meget restriktiv for at sikre en skarp og klar grænse mellem land og by. Udstykning til boligformål skal som udgangspunkt ske gennem lokalplanlægning, hvor offentligheden inddrages, fremfor ved individuelle dispensationer.

Planklagenævnet stadfæstede Aarhus Kommunes afslag på landzonetilladelse. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Afgørelsen blev truffet med henvisning til , og nævnet lagde afgørende vægt på, at ejendommen grænser op til byzonen, hvor en restriktiv praksis er nødvendig for at opretholde en klar afgrænsning. Nævnet afviste klagerens påstand om forskelsbehandling, da de sammenlignelige udstykninger, klageren henviste til, lå inden for en lokalplan i byzone og derfor ikke var juridisk sammenlignelige med det ansøgte i landzone. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis.