Afslag på landzonetilladelse til terrænregulering med 280.000 m³ jord i bevaringsværdigt landskab

Begrundelse for afslag

Planklagenævnet giver afslag på tilladelsen med henvisning til landzonebestemmelsernes formål om at beskytte det åbne land. Nævnet lægger afgørende vægt på:

• Landskabelige hensyn: Projektet vil have en væsentlig negativ effekt på det naturlige landskab, som i kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdigt.
• Projektets omfang: Der er tale om deponering af en betydelig mængde overskudsjord, som ikke er driftsmæssigt nødvendig for landbruget.
• Præcedens: Hensynet til at undgå en uhensigtsmæssig præcedens for lignende sager vejer tungt.

Nævnet vurderer, at de positive elementer som etablering af en ny sø og forbedret dyrkningsmulighed ikke kan opveje den negative påvirkning af landskabet. En eventuel samfundsmæssig interesse i at modtage jorden kan heller ikke føre til et andet resultat. Nævnet bemærker, at udfordringer med overskudsjord bør løses via planlægning frem for enkeltsagsbehandling i landzonen.

Fredning – Stevns Klint

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.

Kommunens vurdering

Kommunen lagde vægt på den dokumenterede støjmæssige begrundelse og vurderede, at projektet ikke stred mod kommuneplanens retningslinjer, herunder for landskabskarakterområdet A2. Kommunen bemærkede, at området allerede er præget af råstofindvinding, og at jordvolden ikke ville påvirke kulturhistoriske bevaringsværdier eller værdifuldt landbrugsareal. Kommunen vurderede desuden, at anlægsarbejdet ikke ville medføre urimelige gener for naboer, og at den færdige vold ikke ville øge støjgenerne for dem.

Klagerens indsigelser

En beboer, der bor ca. 55 meter fra den planlagte jordvold, klagede til Planklagenævnet. Klageren anførte, at kommunen ikke havde inddraget alternative forslag til jordvoldens udformning, herunder en kortere vold drejet ind mellem den eksisterende sø og ansøgerens bygninger. Klageren frygtede desuden forringelse af udsigten over søen og øgede støjgener fra A1 som følge af støjreflektion fra volden, samt gener under anlægsarbejdet.

Ansøgerens bemærkninger til klagen

Ansøgeren bestred klagerens klageberettigelse med henvisning til, at klageren ikke var umiddelbar nabo, og at klagerens grund lå lavere end A1, hvilket allerede spærrede for udsigten til anlægsområdet. Ansøgeren mente ikke, at projektet ville ændre udsigt, støjforhold eller ejendomsværdi for klageren.