Klage over Viborg Kommunes afgørelse om lokalplanpligt for enfamiliehus på [A1], Viborg

Viborg Kommune traf den 28. november 2022 afgørelse om, at opførelsen af et enfamiliehus på ejendommen [A1], 8800 Viborg, ikke var lokalplanpligtig. En gruppe beboere i området klagede over denne afgørelse, idet de mente, at byggeriet ville ændre karakteren af det eksisterende boligområde og derfor krævede en lokalplan. Sagen blev herefter forelagt Planklagenævnet for at vurdere, om forholdet var lokalplanpligtigt i henhold til Planloven § 13, stk. 2.

Ejendommen og kommuneplanen

Ejendommen er beliggende i et boligområde, der i Kommuneplan 2017-2029 er udlagt til åben-lav boligbebyggelse under rammeområde VIBØ.B1.03, Viborg Øst Åben-lav boliger. Området er i forvejen bebygget med enfamiliehuse og er ikke omfattet af en lokalplan.

Afgørelsen og klagen

Kommunen havde den 28. november 2022 givet byggetilladelse til enfamiliehuset. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 19. januar 2023. I forbindelse med klagesagen blev der anmodet om opsættende virkning, hvilket Planklagenævnet afviste den 25. januar 2023.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Viborg Kommunes afgørelse om, at opførelsen af enfamiliehuset ikke var lokalplanpligtig. Kommunens afgørelse blev dermed stadfæstet.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at kommunens byggetilladelse indebar en indirekte afgørelse om, at byggeriet ikke var lokalplanpligtigt, og at denne afgørelse derfor kunne påklages til nævnet.

Vurdering af lokalplanpligt

Klagen gjorde gældende, at byggeriet ville medføre en væsentlig ændring af det bestående miljø og derfor krævede en lokalplan i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Planklagenævnet vurderede dog, at opførelsen af det ansøgte enfamiliehus ikke medførte en sådan ændring. Nævnet lagde vægt på, at området allerede var præget af fritliggende enfamiliehuse, og at det ansøgte hus ikke adskilte sig væsentligt i højde og volumen fra mange andre bygninger i området.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet afviste at behandle flere af klagepunkterne, da de faldt uden for nævnets kompetence:

• Servitut: Klagen om, at byggeriet var i strid med en servitut, blev afvist. En kommunes beslutning om ikke at håndhæve en privatretlig servitut efter er ikke en afgørelse, der kan påklages til Planklagenævnet. Klagerne blev henvist til at anlægge et civilretligt søgsmål ved domstolene.