Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Hjørring Kommune traf den 23. maj 2022 afgørelse om ikke at nedlægge et forbud efter Planloven § 14 mod opførelse af et sommerhus med integreret udhus og overdækket terrasse på ejendommen [A1], 9480 Løkken. To naboer har klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen vedrører primært spørgsmålet om kommunens beslutningsgrundlag i henhold til officialprincippet. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 4.7.0.0, sommerhusområderne i Løkken - Vrå.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Hjørring Kommunes afgørelse om ikke at nedlægge et forbud efter Planloven § 14. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Kommunen traf en indirekte afgørelse om ikke at nedlægge et forbud efter Planloven § 14 ved at give byggetilladelse efter en politisk beslutning i Teknik- og Miljøudvalget.
Kommunen kan frit beslutte, om den ønsker at tilvejebringe en lokalplan, jf. Planloven § 13, stk. 1, og dette skøn kan ikke efterprøves af Planklagenævnet. Kommunens afgørelse skal dog være i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger, herunder officialprincippet.
Klagerne gjorde gældende, at administrationen ikke havde oplyst Teknik- og Miljøudvalget om problematikker ved etablering af nedsivningsanlæg i forbindelse med en mose, der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Planklagenævnet vurderede, at afgørelsen ikke lider af en væsentlig retlig mangel, selvom disse oplysninger ikke var nævnt i det interne notat. Nævnet lagde vægt på, at der ikke efter lovgivningen er et krav om, at sådanne hensyn skal inddrages i beslutningen om ikke at nedlægge et forbud efter Planloven § 14.
Planklagenævnet har ikke kompetence til at behandle klagepunkter vedrørende:
Planklagenævnet kan derfor ikke give medhold i klagen over Hjørring Kommunes afgørelse af 23. maj 2022 om ikke at nedlægge et forbud efter Planloven § 14. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Sagen omhandler en klage over Hjørring Kommunes afgørelse af 5. september 2019 om ikke at igangsætte planlægning for opførelse af et friplejehjem i Tornby. Klageren, en selvejende institution stiftet i april 2019, ønskede at opføre 24 boliger i overensstemmelse med lov om friplejehjem.
Den ansøgte ejendom, matr.nr. , øst for A1 i Tornby, ligger i landzone syd for byen. Området er i dag mark og er ikke omfattet af en lokalplan eller kommuneplanramme for byudvikling. Nord for det ansøgte område er der dog kommuneplanrammer, der udlægger områder til bolig.
Klageren præsenterede i marts 2019 et forslag til placering, som kommunen umiddelbart vurderede som fin. Efter afvisning fra Teknik- og Miljøudvalget den 14. august 2019, der fandt placeringen uhensigtsmæssig, fandt klageren en ny placering vest for hovedvejen. Klageren sendte et baggrundsnotat til kommunen den 2. september 2019, som blev videresendt til byrådets medlemmer.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Kommunalbestyrelsen har sendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt botilbud på Skallerne 1 i høring frem til april 2026.
Byrådet traf den 4. september 2019 afgørelse om at fastholde kommuneplanens rammer for planlægning for friplejehjem, hvilket betød, at der ikke ville blive udarbejdet et nyt kommuneplantillæg for opførelse af friplejehjem i lokalbyer. Baggrundsnotatet til byrådsmødet konkluderede, at der ikke var overensstemmelse mellem det ansøgte og kommuneplanen, og at kommunalbestyrelsen havde ret, men ikke pligt, til at ændre planen.
Klageren anførte, at kommuneplanen ikke specifikt nævner plejehjem eller friplejehjem og kun indeholder bestemmelser for offentlige investeringer, ikke private initiativer. Klageren betragtede sig som en erhvervsvirksomhed, der opfyldte kommuneplanens betingelser for byudvikling til bolig- og erhvervsformål. Klageren henviste desuden til kommunens plan- og udviklingsstrategi, "Horisont og Handlekraft", og Planloven § 33 a om inddragelse af borgere i "Lokal Agenda 21" for at fremme bæredygtighed og samspil mellem sociale, sundhedsmæssige og økonomiske forhold.
Klageren gjorde gældende, at beslutningsgrundlaget var utilstrækkeligt, da kommunen lagde en forkert placering til grund, og klagerens notat ikke var inddraget korrekt. Endvidere anførte klageren, at afslaget var baseret på usaglige hensyn, herunder borgmesterens økonomiske bekymringer vedrørende friplejehjem, som klageren mente var baseret på misforståelser af friplejehjemsloven.
Kommunen fastholdt, at den havde ret til at afvise at udarbejde en lokalplan med henvisning til uoverensstemmelse med kommuneplanen og rammestyringsprincippet. Kommunen anførte, at planstrategien indeholder overordnede mål og strategier, men ikke konkrete regler. Kommunen bemærkede, at klagerens notat var fremsendt til byrådsmedlemmerne forud for mødet, og at afgørelsen var truffet efter en demokratisk proces baseret på saglige hensyn.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse om at nedlægge et § 14-forbud efter [...
Læs mere
Sagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, ...
Læs mereHøring af ændringer i spildevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning som følge af lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand