Planklagenævnets afvisning af klage vedrørende håndhævelse af servitut i Varde Kommune

Varde Kommune traf den 9. maj 2022 afgørelse om at håndhæve en servitutbestemmelse vedrørende en jordvold på en ejendom i Blåvand. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Klagen blev modtaget den 2. juni 2022.

Baggrund for servitutten

Servitutten, der er tinglyst den 22. januar 1979, er pålagt ejendommen med hjemmel i Lov om bestyrelsen af de offentlige veje. Den fastsætter, at der på et specifikt oversigtsareal ikke må anbringes genstande eller forefindes bevoksning af større højde end 1 meter over de tilstødende vejbaners midte. Denne bestemmelse omfatter dog ikke sne.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at dennes matrikel ikke var nævnt i servitutten, og at klageren havde handlet i god tro.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En kommunes mulighed for at administrere privatretlige servitutter fremgår af Planloven § 43, som giver kommunen hjemmel til at håndhæve servitutbestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan. Offentligretlige servitutter skal derimod håndhæves med hjemmel i den lov, hvorefter servitutten er pålagt, jf. Planloven § 44.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da sagen faldt uden for nævnets kompetenceområde.

Vurdering af servituttens karakter

Nævnet fastslog, at den omhandlede servitut ikke er en privatretlig servitut i henhold til Planloven § 43. I stedet er der tale om en offentligretlig servitut, idet den er tinglyst med hjemmel i Lov om bestyrelsen af de offentlige veje og pålagt af en offentlig myndighed. En kommunes afgørelse vedrørende en offentligretlig servitut, der er pålagt med hjemmel i en anden lov end planloven, er ikke en afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 44.

Manglende kompetence og vejledning

Planklagenævnet har ikke hjemmel til at behandle forhold under vejlovgivningen. Derfor afviste nævnet at behandle klagen. Nævnet henviste klageren til at kontakte kommunen for vejledning om eventuelle andre klagemuligheder, i overensstemmelse med Forvaltningsloven § 7, stk. 2, som pålægger forvaltningsmyndigheder at videresende henvendelser til rette myndighed, hvis de ikke vedrører eget sagsområde.