Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et afslag fra Fredensborg Kommune på en ansøgning om landzonetilladelse til etablering af et midlertidigt oplag af cirka 2.000 tons tang på en landbrugsejendom. Tangen skulle anvendes som jordforbedringsmiddel på ejendommens egne og forpagtede arealer.
En landmand ansøgte om tilladelse til at oplagre tang, der indsamles i maj og august, og som efterfølgende spredes på markerne i august og september. Arealet til oplaget var på cirka 1.500 m² på en eksisterende, grusbelagt plads, der tidligere blev brugt til oplag af andre landbrugsrelaterede materialer som halm, kalk og såsæd. Ansøgeren anførte, at eventuelle lugtgener kunne minimeres ved at dække tangen med vådt halm.
Fredensborg Kommune meddelte afslag på ansøgningen med henvisning til forventede væsentlige lugtgener for en nabovirksomhed. Kommunen baserede sin vurdering på en tidligere klage over lugt fra et mindre tangoplag på samme ejendom i 2020.
Ejendommens ejer klagede over afgørelsen og argumenterede for, at oplag af tang er en traditionel landbrugsaktivitet og en del af driften på en landbrugsejendom. Klageren påpegede, at arealet allerede blev anvendt til lignende formål, og at der ikke var tale om en ændret anvendelse, der krævede landzonetilladelse.
Planklagenævnet ophævede Fredensborg Kommunes afgørelse, da nævnet vurderede, at det ansøgte forhold ikke krævede en landzonetilladelse.
Nævnet fastslog, at oplag af tang til jordforbedring på klagerens egne landbrugsarealer skal betragtes som en del af den almindelige landbrugsdrift. Der er således ikke tale om en ændret anvendelse af arealet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.
Planklagenævnet lagde vægt på følgende punkter:
Da oplaget blev anset for at være en del af den eksisterende landbrugsmæssige anvendelse, var det undtaget fra kravet om landzonetilladelse. Kommunens afgørelse blev derfor anset for at lide af en væsentlig retlig mangel og var dermed ugyldig. Nævnet tog ikke stilling til, om forholdet krævede tilladelse efter anden lovgivning, herunder miljølovgivningen.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Sagen omhandler Fredensborg Kommunes afgørelse af 22. maj 2019, der fastslog, at en ændret anvendelse af en overflødiggjort landbrugsbygning til entreprenørvirksomhed på en ejendom i landzone kræver landzonetilladelse. Klageren, en virksomhed, indbragte sagen for Planklagenævnet med påstand om, at anvendelsen var umiddelbart tilladt efter Planlovens § 37, stk. 1.
Klageren anmeldte oprindeligt den 2. april 2019 ibrugtagning af to overflødiggjorte landbrugsbygninger (bygning 5 og 9) som værksted for en virksomhed. Efter kommunens anmodning om yderligere oplysninger indsendte klageren en tilpasset anmeldelse den 15. maj 2019, der kun vedrørte bygning 9. Denne bygning blev anmeldt som maskinhal for mindre entreprenørmaskiner samt lagerformål, med angivelse af, at der kun skulle foretages almindelig vedligeholdelse, ikke værkstedsfunktion. Klageren henviste til en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (NMK-31-00094/MAD 2011.1290), der angiveligt støttede, at anvendelse til kontor, lager og maskinhal isoleret set var omfattet af .
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Fredensborg Kommune afgjorde den 22. maj 2019, at anmeldelsen ikke kunne anerkendes efter Planlovens § 38, da betingelserne i Planlovens § 37, stk. 1 ikke var opfyldt. Kommunen argumenterede for, at entreprenørvirksomhed ikke er eksplicit nævnt i undtagelsesbestemmelsen og derfor kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35. Kommunen bemærkede, at virksomheden enten skulle ophøre eller søges lovliggjort.
Klageren fastholdt, at Planlovens § 37, stk. 1 fandt anvendelse, da anvendelsen som maskinhal og lager ikke var en del af entreprenørvirksomheden, men udelukkende opbevaring af maskiner, der anvendes andre steder. Klageren understregede, at der ikke ville foregå entreprenørvirksomhed på ejendommen, og at vedligeholdelse adskilte sig fra reparation. Klageren henviste igen til tidligere nævnsafgørelser, der definerede entreprenørvirksomhed og angiveligt støttede klagerens fortolkning af, at den fysiske virksomhed, ikke den formelle adresse, var afgørende. Klageren påpegede også, at kommunen havde overskredet fristen for videresendelse af klagen til Planklagenævnet, hvilket ifølge klageren burde medføre, at anmeldelsen blev betragtet som umiddelbart gældende efter Planlovens § 38.

Hillerød Kommune meddelte den 19. december 2019 afslag på en ansøgning om ændret anvendelse af et eksisterende maskinhus...
Læs mere
Sagen omhandler en ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til tre ensilagepladser, som blev opført i 2002 og 2005...
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til skovrejsning på landbrugsarealer