Planklagenævnets praksis for opstilling af antennemaster til IoT-teknologi i landzone

Gennemgang af de konkrete afgørelser

I Sag A (sagsnr. 23/08047) stadfæstede Planklagenævnet et afslag på en 42 meter høj gittermast. Kommunen havde vurderet, at dækningsgraden i området var tilfredsstillende via eksisterende master placeret få kilometer væk. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, da det ikke var sandsynliggjort, at samfundsmæssige hensyn krævede netop denne nye mast.

I Sag B (sagsnr. 23/08012) blev et afslag ligeledes stadfæstet. Her lagde nævnet vægt på, at ansøgeren ikke reelt havde undersøgt muligheden for samplacering i områdets øvrige master. Da masten ikke skulle opfylde specifikke dækningskrav i en licens, var der ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn om, at placeringen ikke var optimal.

I Sag C (sagsnr. 23/01797) valgte nævnet at stadfæste en landzonetilladelse. Her var der tale om et område uden eksisterende masteinfrastruktur, hvorfor den nye mast var nødvendig for at styrke IoT-netværket. Da masten blev placeret tæt på store siloer og en gylletank, vurderede nævnet, at den visuelle påvirkning af det åbne land var minimeret.

Planklagenævnet har i de tre afgørelser præciseret, at kommunerne ved ansøgninger om IoT-master skal foretage en konkret og oplyst vurdering af den samfundsmæssige interesse i forhold til den konkrete placering. Nævnet fastslog, at selvom IoT-teknologi har samfundsmæssig værdi, skal ansøgeren dokumentere behovet for netop den ansøgte position, herunder ved at godtgøre, at eksisterende master ikke kan benyttes. I sagerne A og B blev afslagene opretholdt, da dækningen kunne sikres via eksisterende infrastruktur, eller fordi alternativer ikke var undersøgt tilstrækkeligt. I sag C blev tilladelsen opretholdt, da der var et dokumenteret behov og placeringen skete i tilknytning til eksisterende bygningsanlæg.

• [Virksomhed1] A/S søgte på vegne af [Virksomhed2] om opstilling af en 30 m høj rørmast og en teknikkabine på den sydlige del af arealet.
• Kommunen lagde vægt på, at masten opstilles i et teknisk landskab ved vejen, og at påvirkningen er gjort mindre ved reduktion af mastehøjden og trådhegn i stedet for plankeværk.

Klagepunkter

• Klager anførte, at afgørelsen er i strid med retningslinjerne for placering af antennemaster, hvor hensynet til nabogener må vige for hensynet til landskabet og naturen.
• Kommunen ikke har undersøgt mulighederne for at anvende eksisterende konstruktioner tilstrækkeligt.
• Der er en mangel ved afgørelsen, at de almindelige vilkår om afskærmende beplantning ikke er fastsat i tilladelsen.