Planklagenævnets ophævelse af landzonetilladelse til rekreativt forskningsprojekt i Arboretet grundet manglende bilag IV-vurdering

Områdets naturmæssige og planmæssige status

Ejendommen er beliggende i landzone og er præget af væsentlige naturbeskyttelsesinteresser. Området indeholder fredskov, to søer beskyttet af Naturbeskyttelsesloven § 3 og er omfattet af både søbeskyttelseslinjer og skovbyggelinjer. Desuden ligger ejendommen i en indre grøn kile i henhold til Fingerplan 2019 og grænser op til Natura 2000-område N259, Folehave skov. Kommunen vurderede oprindeligt, at projektet var i tråd med Planloven § 35, da de rekreative fordele for offentligheden og den forskningsmæssige værdi opvejede de visuelle ulemper.

Planklagenævnets vurdering af bilag IV-arter

Et centralt punkt i klagen var manglen på naturbeskyttelse. Nævnet vurderede sagen i forhold til Planhabitatbekendtgørelsen § 7, som implementerer habitatdirektivets regler om bilag IV-arter. Nævnet konstaterede, at projektområdet er levested for mindst syv flagermusarter og to paddearter (spidssnudet frø og stor vandsalamander), der alle er bilag IV-arter.

Planklagenævnet finder, at kommunen ved behandlingen af ansøgningen var forpligtet til at foretage en nærmere konkret vurdering af, om projektet er i strid med de formål, som habitatdirektivet tilsigter at varetage, herunder beskyttelsen af bilag IV-arter.

Da kommunens afgørelse ikke indeholdt en tilstrækkelig indledende vurdering eller screening af, hvordan projektet i anlægs- og driftsfasen ville påvirke disse arters yngle- og rasteområder, anså nævnet dette for en væsentlig retlig mangel.

Spørgsmål om inhabilitet og proces

Klagerne anførte desuden, at kommunens tekniske direktør var inhabil, da vedkommende deltog i projektets styregruppe. Nævnet gennemgik reglerne i Forvaltningsloven § 3, men fandt ikke, at der forelå personlig inhabilitet. Direktørens deltagelse blev betragtet som varetagelse af kommunens saglige interesser, og styregruppen havde ikke kompetence til at træffe afgørelser i myndighedssagen.

Planklagenævnet ophæver Hørsholm Kommunes landzonetilladelse af 21. december 2021 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er begrundet i, at kommunen ikke har overholdt kravene i Planhabitatbekendtgørelsen § 7, da der mangler en konkret vurdering af projektets påvirkning af bilag IV-arter (flagermus og padder). Ved den fornyede behandling skal kommunen foretage en screening af, om projektet beskadiger eller ødelægger arternes yngle- og rasteområder, og denne vurdering skal fremgå af den nye afgørelse. Desuden skal kommunen foretage en væsentlighedsvurdering i forhold til det nærliggende Natura 2000-område efter Planhabitatbekendtgørelsen § 4.

Sagens Forløb og Områdebeskrivelse

Sagen startede med en ansøgning i 2014, der førte til offentlig høring af et debatoplæg i 2015. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blev vedtaget i november 2016 og sendt i offentlig høring, hvorefter de endeligt blev vedtaget i maj 2017. Planområdet, der er ca. 25 ha, ligger i landzone ca. 1,5 km nord for Asaa og består primært af opdyrket landbrugsjord. Området indeholder beskyttede søer og vandløb efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Det ligger i kystnærhedszonen, ca. 1,1 km fra kysten, og ca. 600 m øst for Natura 2000-område N14 (Fuglebeskyttelsesområde F2 og habitatområde H14).

Plangrundlag og Miljørapport

Kommuneplantillæg nr. 28 udlagde et nyt rammeområde for fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 m og tilføjede en støjkonsekvenszone. Lokalplan nr. 32-T-22.01 muliggjorde opstilling af fem vindmøller med tilhørende anlæg og adgangsveje. Lokalplanen begrundede placeringen i kystnærhedszonen med gunstige vindforhold og vurderede den visuelle påvirkning som uproblematisk, da skov afskærmer for kysten. Miljørapporten, dateret november 2016, indeholdt en miljøvurdering af planerne og en VVM-redegørelse for projektet. Den vurderede potentielle effekter på landskab, befolkning (støj, skyggekast) og natur (fugle, bilag IV-arter).

Miljørapporten konkluderede, at vindmøllerne ikke ville have væsentlig negativ effekt på Natura 2000-områder eller de udpegede fuglearter som sangsvane, pibesvane, gravand og hjejle, baseret på fugleundersøgelser og kollisionsberegninger. For bilag IV-arter (flagermus) blev det vurderet, at der ville være en lav effekt, selvom enkelte kollisioner kunne forekomme. Rapporten beskrev også den landskabelige påvirkning, støjberegninger (der viste overskridelse ved én ejendom, men overholdelse med støjdæmpning eller nedlæggelse af beboelse), og skyggekast (hvor skyggestop skulle sikre 0 timers skyggekast indenfor 1 km). Alternativer, herunder 0-alternativet og forskellige opstillingsmønstre, blev også behandlet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i en særskilt afgørelse stadfæstet VVM-tilladelsen med vilkårsændring om driftsstop for vindmølle nr. 4.