Planklagenævnets afgørelse om vindmøller ved Blåhøj, Ikast-Brande Kommune

Planklagenævnet har ikke fundet grundlag for at give medhold i klagen over Ikast-Brande Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 314, Vindmøller ved Blåhøj, med tilhørende miljørapport. Dette betyder, at kommuneplantillægget, lokalplanen og miljørapporten fortsat gælder. Planklagenævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende overholdelse af politiske beslutninger, da disse ikke vedrører retlige forhold efter plan- eller miljøvurderingsloven.

Påvirkning af Natura 2000-område

Planklagenævnet fandt, at kommunen i plangrundlaget og miljørapporten har foretaget en tilstrækkelig vurdering af planernes påvirkning af habitatområde H63, herunder en midlertidig grundvandssænkning. Nævnet lagde vægt på afstanden fra planområdet til habitatområdet og de geotekniske undersøgelser, der viste, at sænkningstragten ikke ville nå ind i Natura 2000-området. Selvom kommunen ikke forholdt sig til naturtyperne våd hede og tidvis våd eng, som var på det gældende udpegningsgrundlag, fandt nævnet ikke, at denne mangel var tilstrækkelig til at ophæve planerne, især da disse naturtyper forventes udtaget af udpegningsgrundlaget og ikke er til stede i habitatområdet. Vurderingen er foretaget i henhold til Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 2, samt Miljøvurderingsloven § 12.

Påvirkning af bilag IV-arter

Nævnet fandt, at vurderingen af påvirkningen af flagermus var tilstrækkelig, især med de fastsatte sikkerhedsforanstaltninger om driftsstop på vindmøllerne. Dette sikrer, at den økologiske funktionalitet for flagermus opretholdes, og at der ikke sker drab i strid med Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a og Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt § 10. Driftsstoppet er fastsat i § 25-tilladelsen i perioden 15. juli til 15. oktober ved vindhastigheder under 5 m/s. For de øvrige bilag IV-arter fandt nævnet også, at kommunen havde et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at planerne ikke ville påvirke den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder. Dette er vurderet i henhold til Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra b og Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra d, samt Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3.

Påvirkning af fugle

Planklagenævnet fandt, at kommunen i miljørapporten har tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger om påvirkningen af fugle, herunder traner og sangsvaner, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering. Vurderingen er baseret på tilgængelig viden fra DOF-basen, besigtigelser og konkrete feltundersøgelser for traner og sangsvaner. Nævnet fandt, at Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1 er opfyldt. Nævnet bemærkede, at Miljøstyrelsen har kompetence til at vurdere dispensation fra forbud mod forsætlig forstyrrelse af fugle, jf. Jagt- og vildtforvaltningslovens § 46, stk. 2, og at en plan kan vedtages, selvom den endelige realisering afhænger af tilladelse fra anden lovgivning. Dette er i overensstemmelse med Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4 og Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5, samt Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt § 4, stk. 1 og Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt § 9, samt Jagt- og vildtforvaltningslovens § 7, stk. 2.

Kommunens miljøvurdering

Planklagenævnet fandt, at kommunen har overholdt Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 12, stk. 2 vedrørende indholdet af miljørapporten. Nævnet fandt, at visualiseringerne samlet set gav et tilstrækkeligt dækkende indtryk af konsekvenserne, og at kommunens valg af fotostandpunkter var tilstrækkeligt. Der er ikke lovkrav om visualiseringer fra alle punkter, eller at der ikke må være en visuel påvirkning. Nævnet fandt også, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af den landskabelige påvirkning, herunder på bevaringsværdige landskaber og større uforstyrrede landskaber, samt den visuelle påvirkning af naboer og belysning på møllerne. Kommunen er ikke forpligtet til at benytte en bestemt metode som landskabskaraktermetoden.

Skyggekast

Nævnet fandt, at kommunen i tilstrækkelig grad har redegjort for skyggepåvirkning, og at mindstekravene i Miljøvurderingsloven § 12 er opfyldt. Beregningerne er foretaget efter vejledningens anbefalinger, og det er sikret via vilkår i § 25-tilladelsen, at nabobeboelser ikke udsættes for mere end 10 timers årligt skyggekast ved hjælp af et skyggekontrolsystem.

Støj fra vindmøller

Nævnet fandt, at kommunen i tilstrækkeligt omfang har redegjort for støjforhold, herunder lavfrekvent støj, og at mindstekravene i Miljøvurderingsloven § 12 er opfyldt. Støjberegningerne er foretaget efter metoderne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, og det forventes, at grænseværdierne vil kunne overholdes.

Drikkevand

Nævnet fandt, at miljørapporten i tilstrækkeligt omfang har redegjort for forhold i relation til påvirkning af drikkevand, og at mindstekravene i Miljøvurderingsloven § 12 er opfyldt. Risikoen for forurening af drikkevand vurderes som ubetydelig på grund af afstand til boringer og planlagt håndtering af grundvand.

Beskyttet natur

Nævnet fandt, at kommunen har overholdt Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1 i forhold til beskyttet natur. Vurderingen af, at en midlertidig grundvandssænkning ikke vil påvirke § 3-beskyttet natur, blev anset for tilstrækkelig, da sænkningen skal gennemføres i vinterperioden, og vandføringen i vandløb ikke påvirkes væsentligt.

Okker

Nævnet fandt, at kommunen har overholdt Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1 i forhold til okker. Planerne for håndtering af oppumpet grundvand, herunder nedsivning i bassiner og analyse af okkerindhold, blev anset for tilstrækkelige til at forhindre væsentlig indvirkning på miljøet.

Samspil med andre vindmølleområder

Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke var forpligtet til at inddrage samspillet med fremtidige, ikke-vedtagne vindmølleplaner. Kommunen har tilstrækkeligt redegjort for samspillet med eksisterende vindmøller inden for 28 gange vindmøllernes højde, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 6.

Afstanden til nabobeboelse

Nævnet fandt, at afstandskravet i Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 2 er overholdt. Afstanden til nærmeste bolig er mindst 670 meter, og en landinspektøropmåling vil sikre overholdelse ved opsætning.

Bestemmelser om præcis placering

Nævnet fandt, at lokalplanens bestemmelser og kortbilag indeholder tilstrækkeligt præcise oplysninger om vindmøllernes placering, antal, højde og udformning, og at Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 4 dermed er overholdt.

Opstillingsmønsteret

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at opstillingsmønsteret i en trekant samlet set fremstår enkelt og let opfatteligt, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 4.

Manglende orientering af omboende

Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at Planloven § 26, stk. 1 ikke er overholdt, da der ikke er dokumentation for et sommerhus eller anden uorienteret bebyggelse på den anførte adresse.

Forholdet mellem kommuneplan og lokalplan

Nævnet bemærkede, at en lokalplan skal være i overensstemmelse med det på vedtagelsestidspunktet gældende kommuneplangrundlag, ikke et forslag. Desuden er generelle målsætninger i kommuneplanens redegørelse ikke retligt bindende for lokalplanlægningen, jf. Planloven § 11, stk. 2, nr. 1, Planloven § 11, stk. 2, nr. 2 og Planloven § 11, stk. 2, nr. 3. Derfor er lokalplanen ikke i strid med kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1.

Danmarks Naturfredningsforening (Klager 2) påklagede specifikt:

• Støj: DN anførte, at Vindmøllebekendtgørelsen § 4 var et utilstrækkeligt beslutningsgrundlag på grund af rapporter om sundhedsskadelige effekter fra lavfrekvent støj.
• Flagermus: DN gjorde gældende, at tilladelsen var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 29a og Naturbeskyttelseslovens § 30, stk. 2, da alle danske flagermusarter er opført på habitatdirektivets bilag IV. De mente, at undersøgelserne var utilstrækkelige, især da Maribo Søerne er en vigtig flagermuslokalitet, og at tab af få individer kunne true bestanden. DN opfordrede nævnet til at fastlægge en principiel afgørelse om minimumskrav til flagermusundersøgelser og et overvågningsprogram.

Kommunens udtalelser

Lolland Kommune fastholdt, at planlægningen var i overensstemmelse med gældende regler og kommuneplanen. Kommunen vurderede, at udpegningen som vindmølleområde ikke var i væsentlig konflikt med frilufts- og landbrugsområder, og at projektet "Porten til Lolland" stadig kunne gennemføres. Kommunen anførte, at der var en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for placering i kystnærhedszonen, idet vindressourcerne var bedre langs kysterne, og store skovarealer slørede kystnærheden. Kommunen mente, at borgerinddragelsen havde fulgt gældende regler, og at miljørapporten tilstrækkeligt belyste sikkerhedsforhold, landskabspåvirkning, støj, lavfrekvent støj og skyggekast, idet grænseværdier og anbefalinger var overholdt eller kunne afhjælpes. Vedrørende flagermus henviste kommunen til, at feltundersøgelser var foretaget, og at møllerne ikke forventedes at have en væsentlig negativ effekt på flagermusbestande, da de ikke truede kolonier, dags- eller vinteropholdssteder. Kommunen mente at have iagttaget Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder § 11.