Ophævelse af lokalplan for vindmøller ved Thorup Sletten grundet mangelfuld Natura 2000-vurdering

Mangelfuld vurdering af fuglearter

Planklagenævnet konstaterer, at konsekvensvurderingen er mangelfuld, da den ikke indeholder en tilstrækkelig analyse af alle relevante fuglearter på udpegningsgrundlaget:

• Rørhøg: Selvom arten blev observeret 16 gange i undersøgelsesområdet, blev den ikke medtaget som fokusart, og der blev ikke givet en begrundelse for udeladelsen.
• Blå kærhøg: Arten blev medtaget som fokusart, men vurderingen manglede en konkret analyse af kollisionsrisiko og fortrængning, på trods af at arten blev observeret i området.

Utilstrækkelig analyse af fortrængning

Nævnet finder desuden, at vurderingen af fortrængningseffekten er utilstrækkelig:

• Begrundelsen for at fastsætte en forstyrrelseszone på 250 meter var ikke tilstrækkeligt underbygget.
• Vurderingen af fuglenes tilvænningsperiode til de nye møller var baseret på udokumenterede antagelser.
• Påstanden om, at fortrængte fugle kunne finde alternative fourageringsområder, var ikke dokumenteret.

Da konsekvensvurderingen ikke indeholdt de nødvendige fuldstændige, præcise og endelige konklusioner, kunne den ikke fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl om projektets skadelige virkninger. Derfor var der ikke grundlag for at vedtage planerne.

Projektområdet dækker ca. 1.200 hektar og omfatter opstilling af 36 nye vindmøller med en totalhøjde på 150 meter, placeret i fem rækker syd for 10 eksisterende møller. Området er landzone med landbrugsjord og mindre beskyttede naturtyper, herunder vandløb som Brøndum Kanal.

Internationale beskyttede områder

Umiddelbart øst for planområdet ligger Natura 2000-område N15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal), som omfatter habitatområde H15 og fuglebeskyttelsesområde F1. Ca. 2 km vest for området ligger Natura 2000-område N16 (Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg), som omfatter habitatområde H16 og flere fuglebeskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget for H16 inkluderer blandt andet damflagermus (1318).

Plangrundlag

• Aalborg Kommune: Kommuneplantillæg nr. 10.014 og lokalplan nr. 10-7-103 muliggør opstilling af 6-22 vindmøller med en totalhøjde på 125-150 meter i Aalborg Kommunes del af området. Lokalplanen fastlægger arealanvendelsen til landbrugs- og vindmølledrift og specificerer placering af op til 16 ens vindmøller.
• Vesthimmerlands Kommune: Kommuneplantillæg 311 og lokalplan nr. 1064 er udarbejdet med tilsvarende bestemmelser, der muliggør opstilling af op til 20 vindmøller i Vesthimmerlands Kommunes del af projektet.

Miljørapportens vurdering af flagermus

Kommunerne har udarbejdet en fælles miljørapport fra april 2017. Rapporten beskriver, at tab af habitat og kollisioner er de primære påvirkninger af flagermus fra vindmøller. Den anfører, at den væsentligste potentielle påvirkning er øget dødelighed som følge af kollision med vindmøller, enten direkte eller på grund af trykforskelle.

Feltundersøgelser og resultater

Feltundersøgelser blev gennemført i juli, august og september 2014 med 3-5 automatiske flagermusdetektorer placeret primært i markskel og grøfter i 3-5 meters højde langs den nordligste møllerække. Derudover blev der foretaget manuel kortlægning med håndholdt detektor inden for en kilometers omkreds af de planlagte anlæg. Rapporten registrerede syv forskellige flagermusarter, herunder brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, damflagermus og vandflagermus. I alt 230 kontakter blev registreret, hvoraf 169 kunne artsbestemmes. Flest registreringer (94) blev gjort ved Brøndum Kanal. Der blev ikke fundet tegn på kolonier inden for projektområdet, men sommerkvarterer i omkringliggende landsbyer antages.

Vurdering af påvirkning

Miljørapporten vurderer, at projektområdet generelt ikke er specielt attraktivt for flagermus på grund af store åbne landbrugsarealer, men vandløb og kystnær beliggenhed øger attraktiviteten for arter som dam- og vandflagermus. Damflagermus, en dansk ansvarsart og rødlistet som sårbar, blev registreret seks gange, primært ved Brøndum Kanal. Rapporten antager, at disse registreringer er enkeltindivider, der strejfer omkring, og at arten jævnligt vil fouragere tæt på vindmøllerne. Det anføres, at damflagermus ifølge litteraturen fouragerer lavt og derfor har en relativ lav kollisionsrisiko. Rapporten anbefaler afværgeforanstaltninger som fjernelse af vegetation, der kan fungere som ledelinjer, og brug af rødt lys på møllerne.

Klagernes og kommunernes bemærkninger

Klagerne anførte, at den samlede Natura 2000-vurdering ikke forholder sig til den kumulative påvirkning af Natura 2000-område N16. De kritiserede, at undersøgelserne var utilstrækkelige (ingen forårsundersøgelse, manglende viden om yngle- og rastesteder samt transportruter) og derfor ikke kunne danne grundlag for en forsvarlig vurdering af flagermusforekomsten og påvirkningen af deres adfærd. Kommunerne fastholdt, at miljørapporten redegjorde fyldestgørende for Natura 2000-forholdene, og at konklusionen om ingen væsentlig påvirkning var retvisende.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter overholdelse af Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1 og reglerne om beskyttelse af habitatområder og bilag IV-arter efter Habitatdirektivet, som er implementeret i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 2. Nævnet fremhæver, at der gælder et forsigtighedsprincip, hvorefter en plan kun kan tillades, hvis det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at den ikke har skadelige virkninger på et Natura 2000-områdes integritet. Dette princip er understreget af EU-Domstolen i sager som Moorburg (C-142/16), Nomarchiaki Aftodioikisi Aitoloakarnanias (C-43-10), Sweetman (C-258/11) og Hjertemuslingedommen (C-127/02).

Forvaltningsplan for flagermus

Nævnet henviser til Forvaltningsplan for flagermus (Naturstyrelsen, 2013), som angiver, at vindmøller kan tiltrække store mængder insekter, og at flagermusarter, der normalt flyver lavt (f.eks. damflagermus og vandflagermus), kan ændre adfærd og jage insekter hele vejen op ad vindmøllerne. Dette problem er størst på lokaliteter med mange trækkende eller strejfende flagermus om foråret og eftersommeren/efteråret.