Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler et tværkommunalt vindmølleprojekt mellem Jammerbugt og Vesthimmerlands kommuner, som planlagde opførelsen af 18 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter på Thorup Sletten. Projektet indebar nedtagning af 17 eksisterende, mindre vindmøller. Til dette formål vedtog Jammerbugt Kommune lokalplan nr. 03-001, og Vesthimmerlands Kommune vedtog kommuneplantillæg nr. 09-316-49 og lokalplan nr. 1065. Der blev udarbejdet en fælles miljørapport og en Natura 2000-konsekvensvurdering for det samlede projekt.
Projektområdet grænser direkte op til Natura 2000-område N16, Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, som omfatter flere fuglebeskyttelsesområder (F8, F12, F13 m.fl.). De nærmeste planlagte vindmøller ville blive placeret mindre end 100 meter fra habitatområdet. Udpegningsgrundlaget for disse områder omfatter en lang række fuglearter, herunder kortnæbbet gås, rørhøg og blå kærhøg.
Den udarbejdede konsekvensvurdering identificerede potentielle påvirkninger for fugle, herunder kollisionsrisiko, barriereeffekt og fortrængning fra raste- og fourageringsområder. Vurderingen opererede med en forstyrrelseszone på 250 meter omkring de nye møller. På baggrund af feltundersøgelser blev 12 fuglearter udvalgt som "fokusarter" for en nærmere analyse. Vurderingen konkluderede, at projektet ikke ville skade Natura 2000-områdets integritet, da påvirkningerne blev anset for at være begrænsede og inden for et bæredygtigt niveau.
Planklagenævnet modtog klager fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og flere naboer. Klagerne anførte, at projektet ville have væsentlige negative konsekvenser for fuglelivet i Natura 2000-området. Det blev gjort gældende, at konsekvensvurderingen var mangelfuld og baseret på udokumenterede påstande, særligt vedrørende risikoen for fuglekollisioner og effekten af fortrængning. Klagerne mente, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad havde levet op til forpligtelserne i Habitatdirektivet.
Planklagenævnet ophæver miljørapporten og Jammerbugt Kommunes lokalplan nr. 03-001. Som følge heraf bliver Vesthimmerlands Kommunes lokalplan nr. 1065 og kommuneplantillæg nr. 09-316-049 ligeledes ugyldige, da de er baseret på den samme, nu ophævede, miljørapport.
Nævnet baserer sin afgørelse på, at konsekvensvurderingen ikke lever op til kravene i Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og den danske implementering heraf i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3. En plan kan kun godkendes, hvis det på baggrund af den bedste videnskabelige viden og uden rimelig tvivl kan udelukkes, at den skader et Natura 2000-områdes integritet.
Planklagenævnet konstaterer, at konsekvensvurderingen er mangelfuld, da den ikke indeholder en tilstrækkelig analyse af alle relevante fuglearter på udpegningsgrundlaget:
Nævnet finder desuden, at vurderingen af fortrængningseffekten er utilstrækkelig:
Da konsekvensvurderingen ikke indeholdt de nødvendige fuldstændige, præcise og endelige konklusioner, kunne den ikke fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl om projektets skadelige virkninger. Derfor var der ikke grundlag for at vedtage planerne.

Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.


Sagen omhandler klager over Aalborg Kommunes kommuneplantillæg 10.014 og lokalplan nr. 10-7.103 samt Vesthimmerlands Kommunes kommuneplantillæg 311 og lokalplan nr. 1064, alle vedtaget i december 2018, med tilhørende miljørapport. Planerne er en del af et tværkommunalt projekt om opstilling af i alt 46 vindmøller (36 nye og 10 eksisterende) ved Nørrekær Enge, et område der strækker sig over begge kommuner syd for Limfjorden. Klagerne, en række omboende, har indgivet en fælles klage til Planklagenævnet, primært vedrørende miljøvurderingen og Vesthimmerlands Kommunes planvedtagelser. Der er også klaget over VVM-tilladelserne, som behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Planklagenævnet har i denne sag fokuseret på klagepunktet vedrørende påvirkning af Natura 2000-områder, specifikt flagermus.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
På baggrund af nye oplysninger i forbindelse med arbejdet med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter igangsættes en supplerende høring med frist 2. marts 2025.
Projektområdet dækker ca. 1.200 hektar og omfatter opstilling af 36 nye vindmøller med en totalhøjde på 150 meter, placeret i fem rækker syd for 10 eksisterende møller. Området er landzone med landbrugsjord og mindre beskyttede naturtyper, herunder vandløb som Brøndum Kanal.
Umiddelbart øst for planområdet ligger Natura 2000-område N15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal), som omfatter habitatområde H15 og fuglebeskyttelsesområde F1. Ca. 2 km vest for området ligger Natura 2000-område N16 (Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg), som omfatter habitatområde H16 og flere fuglebeskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget for H16 inkluderer blandt andet damflagermus (1318).
Kommunerne har udarbejdet en fælles miljørapport fra april 2017. Rapporten beskriver, at tab af habitat og kollisioner er de primære påvirkninger af flagermus fra vindmøller. Den anfører, at den væsentligste potentielle påvirkning er øget dødelighed som følge af kollision med vindmøller, enten direkte eller på grund af trykforskelle.
Feltundersøgelser blev gennemført i juli, august og september 2014 med 3-5 automatiske flagermusdetektorer placeret primært i markskel og grøfter i 3-5 meters højde langs den nordligste møllerække. Derudover blev der foretaget manuel kortlægning med håndholdt detektor inden for en kilometers omkreds af de planlagte anlæg. Rapporten registrerede syv forskellige flagermusarter, herunder brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, damflagermus og vandflagermus. I alt 230 kontakter blev registreret, hvoraf 169 kunne artsbestemmes. Flest registreringer (94) blev gjort ved Brøndum Kanal. Der blev ikke fundet tegn på kolonier inden for projektområdet, men sommerkvarterer i omkringliggende landsbyer antages.
Miljørapporten vurderer, at projektområdet generelt ikke er specielt attraktivt for flagermus på grund af store åbne landbrugsarealer, men vandløb og kystnær beliggenhed øger attraktiviteten for arter som dam- og vandflagermus. Damflagermus, en dansk ansvarsart og rødlistet som sårbar, blev registreret seks gange, primært ved Brøndum Kanal. Rapporten antager, at disse registreringer er enkeltindivider, der strejfer omkring, og at arten jævnligt vil fouragere tæt på vindmøllerne. Det anføres, at damflagermus ifølge litteraturen fouragerer lavt og derfor har en relativ lav kollisionsrisiko. Rapporten anbefaler afværgeforanstaltninger som fjernelse af vegetation, der kan fungere som ledelinjer, og brug af rødt lys på møllerne.
Klagerne anførte, at den samlede Natura 2000-vurdering ikke forholder sig til den kumulative påvirkning af Natura 2000-område N16. De kritiserede, at undersøgelserne var utilstrækkelige (ingen forårsundersøgelse, manglende viden om yngle- og rastesteder samt transportruter) og derfor ikke kunne danne grundlag for en forsvarlig vurdering af flagermusforekomsten og påvirkningen af deres adfærd. Kommunerne fastholdt, at miljørapporten redegjorde fyldestgørende for Natura 2000-forholdene, og at konklusionen om ingen væsentlig påvirkning var retvisende.
Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter overholdelse af Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1 og reglerne om beskyttelse af habitatområder og bilag IV-arter efter Habitatdirektivet, som er implementeret i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 2. Nævnet fremhæver, at der gælder et forsigtighedsprincip, hvorefter en plan kun kan tillades, hvis det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at den ikke har skadelige virkninger på et Natura 2000-områdes integritet. Dette princip er understreget af EU-Domstolen i sager som Moorburg (C-142/16), Nomarchiaki Aftodioikisi Aitoloakarnanias (C-43-10), Sweetman (C-258/11) og Hjertemuslingedommen (C-127/02).
Nævnet henviser til Forvaltningsplan for flagermus (Naturstyrelsen, 2013), som angiver, at vindmøller kan tiltrække store mængder insekter, og at flagermusarter, der normalt flyver lavt (f.eks. damflagermus og vandflagermus), kan ændre adfærd og jage insekter hele vejen op ad vindmøllerne. Dette problem er størst på lokaliteter med mange trækkende eller strejfende flagermus om foråret og eftersommeren/efteråret.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Thisted Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 300.001 og kommuneplant...
Læs mere
Brønderslev Kommune vedtog den 24. maj 2017 kommuneplantillæg nr. 28 og lokalplan nr. 32-T-22.01 for vindmøller ved [Adr...
Læs mere