Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til lovliggørelse af pavillon, containere og oplagsplads i Lynge

Hillerød Kommune gav afslag på etablering af en beplantet jordvold omkring den befæstede plads og oplagspladsen, da den ikke hørte naturligt hjemme i det åbne landskab og var i strid med retningslinjerne om at friholde det åbne land for yderligere anlæg, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbruget. Kommunen foreslog i stedet et levende hegn som afskærmning.

Kommunens afgørelse

Hillerød Kommune gav den 6. maj 2021 landzonetilladelse med vilkår om plantning af to rækker hjemmehørende træer for at tage hensyn til landskabet. Kommunen bemærkede, at støjforholdene kunne reguleres i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Planklagenævnet ændrer Hillerød Kommunes afgørelse af 6. maj 2021 til et afslag, hvilket betyder, at kommunens tilladelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelse efter planlovens § 35, stk. 1, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om en undtagelse fra kravet om landzonetilladelse finder anvendelse.

Undtagelse fra krav om landzonetilladelse

Efter planlovens § 35, stk. 1, kræver ny bebyggelse og ændret anvendelse i landzone tilladelse. Der findes dog undtagelser, jf. planlovens § 5 u og planlovens §§ 36-38. En af disse er planlovens § 36, stk. 1, nr. 20, som tillader udvidelse af en erhvervsvirksomhed med en tilbygning på op til 500 m2, hvis den er lovligt etableret i en overflødiggjort bygning.

Planklagenævnet fastslår, at begrebet ”tilbygning” i nævnets praksis omfatter byggeri i fysisk tilknytning til en eksisterende bygning. Da den ansøgte pavillon og containerne er selvstændige bygninger uden fysisk tilknytning til den eksisterende bygning, finder nævnet, at undtagelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 20 ikke finder anvendelse i denne sag.

Landzonetilladelse til udvidelse af erhverv

Planklagenævnet finder ikke, at der kan gives landzonetilladelse til udvidelse af den ansøgte erhvervsvirksomhed i form af pavillon, befæstet plads med syv kølecontainere og palleoplag. Nævnet vurderer, at projektet er i strid med de landskabelige og planlægningsmæssige hensyn, som landzonebestemmelserne skal varetage. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyn til landskab, rekreative værdier, arealressourcer og erhvervslivets udvikling, jf. planlovens § 1, stk. 2, nr. 5.

Nævnet lægger vægt på følgende forhold:

• Ejendommen ligger i det åbne land med åbne, dyrkede marker og spredt bebyggelse.
• Der er tale om en udvidelse af en erhvervsvirksomhed, som ikke har tilknytning til jordbrugserhvervet.
• Projektet udgør en væsentlig udvidelse af bebyggelsen med 238 m2 samt 500 m2 oplagsplads i et område, der i kommuneplanen er udlagt til jordbrugsformål og udpeget som bevaringsværdigt landskab.

Nævnet finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der berettiger placeringen af virksomheden i et område, der ikke er udlagt til erhverv, især da virksomheden producerer isblokke og isterninger. Det forhold, at virksomheden tidligere er indrettet i medfør af planlovens § 37, stk. 2, ændrer ikke nævnets vurdering, da der er tale om en væsentlig udvidelse med fritliggende, selvstændige bygninger. Nævnet lægger desuden vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens for udvidelse af erhvervsvirksomheder uden jordbrugstilknytning i landzone.

Da nævnet afviser at give landzonetilladelse, finder det ikke anledning til at tage stilling til klagerens anbringender om støjforhold. Afgørelsen vedrører udelukkende det samlede projekt, og nævnet har ikke taget stilling til muligheden for et mindre projekt på ejendommen.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Fredning – Stevns Klint

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.

Ansøgning og kommunal sagsbehandling

Klageren, der driver en entreprenørvirksomhed med branchekode "Forberedende byggepladsarbejder", ansøgte om lovliggørelse af indretning af en del af virksomheden i bygning 2 og etablering af en oplagsplads. Klageren oplyste, at bygning 2 var blevet overflødig for landbrugsdriften, da landbrugsarealerne var bortforpagtet. Kommunen foretog besigtigelser og afholdt møder med klageren, hvor der blev registreret materiel og oplag tilhørende virksomheden. Kommunen anmodede om yderligere dokumentation, herunder bortforpagtningsaftale, liste over materiel og indretningsplan, men modtog ikke det efterspurgte materiale inden den fastsatte frist.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at klageren ikke havde fremsendt den efterspurgte dokumentation for bortforpagtning og bygningens anvendelse i minimum fem år, som er betingelser for anvendelse af Planloven § 37, stk. 1. Kommunen anførte desuden, at entreprenørvirksomhed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 1, og at landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner, medmindre de er umiddelbart tilladte efter planlovens §§ 36 og 37.

Klagen til Planklagenævnet

Ejendommens ejer klagede til Planklagenævnet og anførte navnlig, at kommunens afgørelse ikke opfyldte de almindelige forvaltningsretlige krav om en konkret og individuel begrundelse. Klageren mente, at der var afgivet tilstrækkelig detaljeret forklaring om ejendommens landbrugsmæssige anvendelse, bortforpagtning, brug af bygning 2 og materiel under kommunens besigtigelser og møder.