Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Fredensborg Kommune udstedte den 29. marts 2021 et påbud om fysisk lovliggørelse af en integreret tilbygning på ejendommen A1, 2990 Nivå. Ejendommens ejer klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.
Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålet om, hvorvidt klageren havde berettigede forventninger som følge af myndighedspassivitet og/eller indrettelseshensyn. Nævnet kunne ikke behandle andre klagepunkter i sagen.
Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 2 for en del af Solbjergsgårds og Niverødgårds jorder m.v., Niverød. Fredensborg Kommune havde tidligere, den 17. august 2017, givet afslag på en planlovstilladelse til forlængelse af en carport og den 6. september 2017 et påbud om lovliggørelse af den opførte forlængelse.
Disse afgørelser blev påklaget til Planklagenævnet, som den 25. februar 2020 hjemviste kommunens afslag på tilladelse og ophævede påbuddet. Dette skyldtes, at kommunen ikke havde foretaget en konkret og individuel vurdering af det ansøgte.
Efter hjemvisningen traf Fredensborg Kommune den 9. februar 2021 en fornyet afgørelse om afslag på dispensation fra byplanvedtægten til retlig lovliggørelse af den integrerede tilbygning. Samtidig varslede kommunen et påbud om lovliggørelse. Det påklagede påbud om fysisk lovliggørelse blev herefter udstedt den 29. marts 2021, med henvisning til det tidligere afslag på dispensation og de bestemmelser i byplanvedtægten, som tilbygningen var i strid med.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Fredensborg Kommunes påbud om fysisk lovliggørelse. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt, og en ny frist for lovliggørelse skal fastsættes af Fredensborg Kommune.
Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Kommunen fører tilsyn efter Planloven § 51, stk. 1, hvilket inkluderer at påse overholdelsen af opretholdte vedtægter og planer. Nævnet kan efterprøve kommunens tilsynsafgørelser, herunder påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold.
Nævnet kunne ikke efterprøve klagepunkter vedrørende kommunens afslag på dispensation/tilladelse, da klagefristen for kommunens afgørelse af 9. februar 2021 om afslag på dispensation var overskredet. Nævnet vurderede, at afgørelsen af 29. marts 2021 alene henviste til den tidligere afgørelse og ikke udgjorde en ny afgørelse om afslag på dispensation.
Klageren anførte, at kommunen havde fortabt retten til at kræve lovliggørelse som følge af myndighedspassivitet, idet klagesagen havde ligget hos klagenævnet i næsten tre år, og kommunen ikke havde foretaget sig noget i denne periode. Planklagenævnet fastslog, at en kommune kan fortabe retten til at kræve lovliggørelse, hvis ejeren har berettigede forventninger om, at forholdet ikke vil blive krævet lovliggjort, f.eks. ved myndighedspassivitet eller indrettelseshensyn. En kommunes tilsynspligt indtræder dog først ved kendskab til et muligt ulovligt forhold, og planloven fastsætter ikke frister for sagsbehandling.
Planklagenævnet fandt ikke, at det forhold, at kommunen afventede nævnets stillingtagen i den tidligere klagesag, kunne føre til, at klageren fik en berettiget forventning om, at tilbygningen ikke længere krævede lovliggørelse. Nævnet konkluderede, at kommunen ikke havde udvist myndighedspassivitet med den konsekvens, at retten til at kræve forholdet lovliggjort var fortabt, selvom nævnets sagsbehandlingstid var ca. 2 år og 5 måneder.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Sagen omhandler et påbud fra Næstved Kommune om at fjerne et skur på 10 m², som en grundejer havde opført på en støjvold. Grundejeren havde den 20. december 2019 modtaget en byggetilladelse til skuret, hvor kommunen vurderede, at byggeriet ikke var i strid med relevant lovgivning.
Ejendommen er omfattet af en lokalplan, der fastsætter specifikke regler for anvendelsen af en støjvold i delområde A.
Påbud om at fjerne asbestholdigt materiale fra ejendom ophævet grundet manglende lovhjemmel.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Den 19. juni 2020 udstedte kommunen et påbud om fysisk lovliggørelse, da den vurderede, at skuret var i strid med lokalplanens bestemmelser. Kommunen mente ikke, at et skur kunne betragtes som "haveformål", og at bebyggelse på støjvolden var forbudt.
Klageren anførte, at:
Sagen omhandler et afslag på lovliggørende dispensation til to udsigtsstuer på en ejendom i Tøndermarsken, som Miljø- og...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes påbud om lovliggørelse af anvendelsen og bebyggelsen...
Læs mere