Planklagenævnets afgørelse om påbud om ophør af vognmandsvirksomhed

Køge Kommune udstedte den 27. november 2020 et påbud om ophør af vognmandsvirksomhed på en landbrugsejendom beliggende på [A1], 4100 Ringsted, matr.nr. [M1]. Ejendommen, der er ca. 2,6 ha, ligger i landzone og ejes af en privatperson. Påbuddet fulgte efter, at Planklagenævnet den 17. august 2020 havde stadfæstet kommunens afslag på landzonetilladelse til vognmandsvirksomheden. Virksomheden klagede den 28. december 2020 til Planklagenævnet over påbuddet. Klagen blev modtaget af nævnet den 4. januar 2021. Klageren anførte primært, at påbuddet ikke kunne gives, før fristen for domstolsprøvelse af Planklagenævnets tidligere afgørelse var udløbet den 17. februar 2021. Kommunen havde i sit påbud henvist til, at en sag ved domstolene ikke har opsættende virkning, og at kommunen har pligt til at lovliggøre ulovlige forhold i henhold til planloven. Det blev dog bemærket, at hverken ejendommens ejer eller vognmandsvirksomheden selv modtog varsel eller det endelige påbud; varslet og påbuddet blev alene sendt til virksomhedens advokat.

Planklagenævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter Lov om planlægning § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer spørgsmål om gyldigheden af påbud og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger, herunder regler om varsel og partshøring. Nævnet kan dog ikke tage stilling til klager over kommunens udøvelse af tilsynspligten, sagsbehandlingstid eller fastsatte tidsfrister.

Gyldighed af påbuddet

Planklagenævnet konstaterede, at vognmandsvirksomheden udgjorde et ulovligt forhold efter Lov om planlægning § 51, stk. 3, som kommunen i princippet kunne håndhæve. Imidlertid fandt nævnet, at påbuddet led af væsentlige retlige mangler, der gjorde det ugyldigt. Ifølge Forvaltningsloven § 19 skal et påbud varsles med partshøring, og pligten til at berigtige et ulovligt forhold påhviler både ejeren og brugeren af ejendommen, jf. Lov om planlægning § 63, stk. 1. Varsling og meddelelse af påbuddet skal ske særskilt til alle relevante parter.

I den konkrete sag havde ejeren af ejendommen hverken modtaget varsel eller det endelige påbud. Desuden var det endelige påbud alene sendt til klagerens advokat, hvilket Planklagenævnet bemærkede ikke er tilstrækkeligt for partshøring og varsel af påbud. Nævnet fandt dog, at kommunen ikke var forhindret i at give et påbud om lovliggørelse før søgsmålsfristen udløb, da indbringelse af en sag for domstolene ikke har opsættende virkning, jf. Grundloven § 63, stk. 1.