Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler et cykelskur på 12 m², opført på en ejendom i København. Cykelskuret er placeret ca. 6,2 meter fra vejmidten, hvilket er i strid med en tinglyst servitut fra 1920.
Servitutten kræver, at bygninger skal holdes mindst 9,415 meter fra tilstødende vejes midtlinjer. Københavns Kommune meddelte den 28. oktober 2019 afslag på en ansøgning om at bibeholde cykelskuret. Kommunen begrundede afslaget med, at en fravigelse ville stride imod servituttens formål om at bevare vejens åbne og grønne præg. Afgørelsen indeholdt et krav om, at cykelskuret skulle fjernes inden den 28. januar 2020.
Ejeren af en lejlighed i ejendommens ejerforening klagede over afgørelsen. Klageren anførte flere punkter:
Planklagenævnet ophæver Københavns Kommunes afgørelse af 28. oktober 2019. Det betyder, at kommunens afgørelse, som Planklagenævnet fortolker som et påbud om fjernelse af cykelskuret, ikke længere er gyldig.
Planklagenævnet fastslår, at en kommunes håndhævelse af en privatretlig servitut efter Planloven § 43 skal ske ved påbud eller forbud. Selvom kommunen betegnede sin afgørelse som et "afslag på ansøgning om bibeholdelse", anser nævnet den for at være et påbud, da den indeholdt en frist for fysisk lovliggørelse (fjernelse). Et forhold i strid med en privatretlig servitut er ikke ulovligt efter planloven, før kommunen har nedlagt et påbud.
Planklagenævnet ophæver afgørelsen, fordi påbuddet er sendt til en forkert adressat. Et påbud om at berigtige et ulovligt forhold påhviler ejeren af ejendommen, jf. Planlovens § 63, stk. 1. I dette tilfælde er det ejerforeningen, der er ejer. Kommunens påbud blev imidlertid sendt til en enkelt beboer og ikke til ejerforeningen som juridisk enhed. Dette udgør en så væsentlig retlig mangel, at afgørelsen er ugyldig. Et påbud skal desuden varsles korrekt over for parten jf. Forvaltningslovens § 19.

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aarhus Kommunes afgørelse om at påbyde fjernelse af en overdækket terrasse, der var opført i strid med en tinglyst servitut. Kommunen havde truffet afgørelsen med henvisning til Planlovens § 43, da terrassen var opført uden for det byggefelt, der var fastlagt i servitutten.
Vestre Landsret har ophævet en afgørelse om sletning af en servitut, selvom kærefristen var overskredet med fire måneder.
To servitutter med fravigelse af det såkaldte gæsteprincip var ugyldige som følge af usaglig forvaltning.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende en anmodning om genoptagelse af en tidligere truffet afgørelse o...
Læs mere
Næstved Kommune traf den 11. juni 2020 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til to opførte skure på en ejen...
Læs mereImplementering af energieffektivitetsdirektivet: Ændringer i bekendtgørelser om fjernkøling og kollektiv varmeforsyning