Klage over kommuneplantillæg for to forsøgsvindmøller ved Velling Mærsk

Klageren anfægtede, om miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøvurdering var opfyldt i forhold til støj, skyggekast, visuel påvirkning og materielle goder, jf. Miljøvurderingsloven § 7, stk. 2 og bilag 1, litra f.

• Støj: Klageren kritiserede manglende konkrete støjmålinger og pålideligheden af beregninger for 200 m høje vindmøller samt den samlede støjbelastning fra andre kilder. Miljørapporten indregnede støj fra andre vindmøller og beskrev øvrige støjkilder, men anerkendte, at der ikke findes anerkendte metoder til samlet vurdering af flere støjkilder. Støjgrænseværdier følger af Bekendtgørelse om støj fra vindmøller.
• Skyggekast: Klageren mente, at skyggepåvirkningen var undervurderet på grund af overvurderet afskærmning fra træbevoksning. Miljørapporten indeholdt beregninger af skyggekast for naboboliger og anbefalede vilkår om skyggestop i VVM-tilladelsen.
• Visuel påvirkning: Klageren anførte, at visualiseringerne var forældede og utilstrækkelige, og at antallet af visuelt påvirkede ejendomme var undervurderet. Miljørapporten indeholdt 27 visualiseringer fra forskellige udsynspunkter og 11 fra naboboliger, herunder natvisualiseringer.
• Materielle goder: Klageren påpegede en undervurdering af antallet af berørte ejendomme og forventede fald i ejendomsværdi og forringelse af udlejningsmuligheder. Miljørapporten beskrev socioøkonomiske forhold, herunder fastholdelse af arbejdspladser og den grønne ordning, men vurderede ikke direkte tab af ejendomsværdi, da dette ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, jf. EU-domstolens praksis.

Udarbejdelse af miljøvurderingen og proceduren

Klageren anførte, at miljøvurderingen ikke var objektiv, da den var udført af et rådgivningsfirma for projektmagerens regning. Planklagenævnet bemærkede, at myndigheden har ansvaret for miljøvurderingen, selvom den er udarbejdet af en ekstern part, og at den har været i offentlig høring, jf. Miljøvurderingsloven § 7, stk. 1, Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, Miljøvurderingsloven § 8, stk. 3, Miljøvurderingsloven § 9, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 9, stk. 2, nr. 1.

Efterfølgende tilpasninger i kommuneplantillægget

Klageren mente, at reduktionen fra fire til to vindmøller krævede en ny miljøvurdering og høring, da der manglede oplysninger om grundlaget for vurderingen af den reducerede miljøpåvirkning.

Planlægningsmæssig begrundelse

Klageren anfægtede den planlægningsmæssige begrundelse for kommuneplantillægget og mente, at der ikke var et reelt behov for testvindmøllerne, og at formålet var ændret. Klageren henviste også til, at vindmølleopstilleren omgår forbud mod vindmøller over 150 m, jf. Planloven § 11, stk. 4.

Forholdet til område nr. 107

Klageren anførte, at kommuneplantillægget var ugyldigt, da planområdet lå uden for de testpladser, der var fastlagt i en national politisk aftale om nationale testcentre. Planklagenævnet bemærkede, at en politisk aftale ikke er en retligt bindende ramme som et landsplandirektiv, jf. Planloven § 3.

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende planens hensigtsmæssighed, tilbagekaldelse af veto efter Planloven § 29, stk. 3, eller forhold vedrørende VVM-tilladelsen for det konkrete projekt, da disse faldt uden for nævnets kompetence.

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Erhvervsstyrelsens vurdering af, at kommuneplantillægget og den tilhørende miljørapport var gyldige. Dette betyder, at miljørapporten og kommuneplantillægget fortsat gælder.

Vurdering af Natura 2000-påvirkning

Nævnet fandt, at Erhvervsstyrelsens vurdering af, at planen ikke væsentligt ville påvirke bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området N69, Ringkøbing Fjord, var objektivt videnskabeligt funderet. Oplysningsgrundlaget, baseret på besigtigelser og relevante videnskabelige undersøgelser, blev anset for tilstrækkeligt. En eventuel barriereeffekt, kollisionsrisiko og fortrængningseffekt blev vurderet som værende af begrænset betydning, især med kun to vindmøller og tilstedeværelsen af alternative fourageringsområder. Nævnet bemærkede, at der var konkrete holdepunkter for, at gåse- og svanearter ville vænne sig til møllerne over tid.

Miljøvurderingens indhold

Planklagenævnet fandt, at miljørapporten i tilstrækkeligt omfang havde redegjort for forhold i relation til støj, skyggekast, visuel påvirkning og materielle goder, og at mindstekravene i Miljøvurderingsloven § 7, stk. 2 og bilag 1, litra f, var opfyldt. Nævnet havde ikke kompetence til at vurdere metoderne for støjberegning eller at tage stilling til eventuelle efterfølgende overtrædelser af støjgrænser. Vedrørende skyggekast blev det fremhævet, at der var anbefalet afværgeforanstaltninger i form af skyggestop. Visualiseringerne blev anset for at give et tilstrækkeligt dækkende indtryk. Vurderingen af materielle goder var tilstrækkelig, da den dækkede socioøkonomiske forhold, men ikke ejendomsværditab, som ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.

Udarbejdelse og tilpasning af miljøvurderingen

Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at miljørapporten var ukorrekt eller at indsigelser ikke var behandlet objektivt, selvom den var udarbejdet af bygherrens rådgivningsfirma. Erhvervsstyrelsen havde som ansvarlig myndighed forholdt sig til miljørapporten og høringssvarene. Reduktionen fra fire til to vindmøller blev ikke anset for at være en så væsentlig ændring, at den krævede en ny miljøvurdering eller fornyet høring, da miljøpåvirkningerne var de samme eller mindre, og der ikke var nye elementer i projektet.

Planlægningsmæssig begrundelse og politiske aftaler

Planklagenævnet vurderede, at hensynet til opstilling af testvindmøller var et sagligt og planlægningsmæssigt relevant hensyn. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at Erhvervsstyrelsen havde varetaget usaglige hensyn. Endvidere blev det fastslået, at en national politisk aftale om testpladser ikke udgør en retligt bindende ramme, der kan tilsidesætte kommuneplanlægningen. Der var således ingen strid med Planloven § 3.

Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over miljørapporten eller udstedelsen af kommuneplantillæg nr. 7.