Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Erhvervsstyrelsen (nu Bolig- og Planstyrelsen) udstedte den 11. januar 2019 kommuneplantillæg nr. 7, To forsøgsmøller ved Velling Mærsk, til Ringkøbing-Skjern Kommunes kommuneplan 2017-2029 med tilhørende miljørapport. En grundejerforening i området klagede over planvedtagelsen og miljøvurderingen. Oprindeligt muliggjorde udkastet til kommuneplantillægget opstilling af fire forsøgsvindmøller, men antallet blev reduceret til to i forbindelse med offentlig høring og hensyn til indflyvningszonen til en nærliggende flyveplads. Planområdet ligger i landzone inden for kystnærhedszonen og grænser op til Natura 2000-område N69, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen.
Planklagenævnet behandlede klagen ud fra retlige spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 og Miljøvurderingsloven § 48, stk. 2. Sagen blev behandlet efter den dagældende Miljøvurderingsloven fra 2015, da planen var under tilvejebringelse før den nugældende lovs ikrafttræden.
Klageren anførte en række punkter, som Planklagenævnet behandlede:
Klageren mente, at planvedtagelsen var i strid med reglerne om Natura 2000-områder, særligt grundet påvirkning af gåse- og svanearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N69. Klagen omhandlede manglende konkrete lokale undersøgelser og utilstrækkeligt bevis for, at projektet ikke ville skade fuglelivet. Miljørapporten vurderede potentielle påvirkninger som kollisioner, fortrængnings- og forstyrrelseseffekt samt tab af fourageringsområde og barriereeffekt. Vurderingen henviste til videnskabelige studier og tidligere erfaringer fra området, hvor der tidligere har stået 100 vindmøller. Det fremgår af Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 2 at der skal foretages en vurdering af væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder. Dette er implementeringen af Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og Fuglebeskyttelsesdirektivet.
Klageren anfægtede, om miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøvurdering var opfyldt i forhold til støj, skyggekast, visuel påvirkning og materielle goder, jf. Miljøvurderingsloven § 7, stk. 2 og bilag 1, litra f.
Klageren anførte, at miljøvurderingen ikke var objektiv, da den var udført af et rådgivningsfirma for projektmagerens regning. Planklagenævnet bemærkede, at myndigheden har ansvaret for miljøvurderingen, selvom den er udarbejdet af en ekstern part, og at den har været i offentlig høring, jf. Miljøvurderingsloven § 7, stk. 1, Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, Miljøvurderingsloven § 8, stk. 3, Miljøvurderingsloven § 9, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 9, stk. 2, nr. 1.
Klageren mente, at reduktionen fra fire til to vindmøller krævede en ny miljøvurdering og høring, da der manglede oplysninger om grundlaget for vurderingen af den reducerede miljøpåvirkning.
Klageren anfægtede den planlægningsmæssige begrundelse for kommuneplantillægget og mente, at der ikke var et reelt behov for testvindmøllerne, og at formålet var ændret. Klageren henviste også til, at vindmølleopstilleren omgår forbud mod vindmøller over 150 m, jf. Planloven § 11, stk. 4.
Klageren anførte, at kommuneplantillægget var ugyldigt, da planområdet lå uden for de testpladser, der var fastlagt i en national politisk aftale om nationale testcentre. Planklagenævnet bemærkede, at en politisk aftale ikke er en retligt bindende ramme som et landsplandirektiv, jf. Planloven § 3.
Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende planens hensigtsmæssighed, tilbagekaldelse af veto efter Planloven § 29, stk. 3, eller forhold vedrørende VVM-tilladelsen for det konkrete projekt, da disse faldt uden for nævnets kompetence.
Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Erhvervsstyrelsens vurdering af, at kommuneplantillægget og den tilhørende miljørapport var gyldige. Dette betyder, at miljørapporten og kommuneplantillægget fortsat gælder.
Nævnet fandt, at Erhvervsstyrelsens vurdering af, at planen ikke væsentligt ville påvirke bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området N69, Ringkøbing Fjord, var objektivt videnskabeligt funderet. Oplysningsgrundlaget, baseret på besigtigelser og relevante videnskabelige undersøgelser, blev anset for tilstrækkeligt. En eventuel barriereeffekt, kollisionsrisiko og fortrængningseffekt blev vurderet som værende af begrænset betydning, især med kun to vindmøller og tilstedeværelsen af alternative fourageringsområder. Nævnet bemærkede, at der var konkrete holdepunkter for, at gåse- og svanearter ville vænne sig til møllerne over tid.
Planklagenævnet fandt, at miljørapporten i tilstrækkeligt omfang havde redegjort for forhold i relation til støj, skyggekast, visuel påvirkning og materielle goder, og at mindstekravene i Miljøvurderingsloven § 7, stk. 2 og bilag 1, litra f, var opfyldt. Nævnet havde ikke kompetence til at vurdere metoderne for støjberegning eller at tage stilling til eventuelle efterfølgende overtrædelser af støjgrænser. Vedrørende skyggekast blev det fremhævet, at der var anbefalet afværgeforanstaltninger i form af skyggestop. Visualiseringerne blev anset for at give et tilstrækkeligt dækkende indtryk. Vurderingen af materielle goder var tilstrækkelig, da den dækkede socioøkonomiske forhold, men ikke ejendomsværditab, som ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.
Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at miljørapporten var ukorrekt eller at indsigelser ikke var behandlet objektivt, selvom den var udarbejdet af bygherrens rådgivningsfirma. Erhvervsstyrelsen havde som ansvarlig myndighed forholdt sig til miljørapporten og høringssvarene. Reduktionen fra fire til to vindmøller blev ikke anset for at være en så væsentlig ændring, at den krævede en ny miljøvurdering eller fornyet høring, da miljøpåvirkningerne var de samme eller mindre, og der ikke var nye elementer i projektet.
Planklagenævnet vurderede, at hensynet til opstilling af testvindmøller var et sagligt og planlægningsmæssigt relevant hensyn. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at Erhvervsstyrelsen havde varetaget usaglige hensyn. Endvidere blev det fastslået, at en national politisk aftale om testpladser ikke udgør en retligt bindende ramme, der kan tilsidesætte kommuneplanlægningen. Der var således ingen strid med Planloven § 3.
Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over miljørapporten eller udstedelsen af kommuneplantillæg nr. 7.




Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Thisted Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 300.001 og kommuneplantillæg nr. 2011-8, der omhandler etablering af et testcenter for husstandsvindmøller.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Lørdag den 3. februar 2024 afholdt minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin et borgermøde i Østerild Multicenter om den politiske beslutning om at igangsætte en miljø- og habitatkonsekvensvurdering af en mulig udvidelse af Østerild Testcenter.

Sagen omhandler klager over Aalborg Kommunes kommuneplantillæg 10.014 og lokalplan nr. 10-7.103 samt Vesthimmerlands Kom...
Læs mere
Sagen omhandler Lolland Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 360-41 "Vindmøller ved Knuthenborg" og kommuneplantill...
Læs mereHøring om udkast til bekendtgørelse for energipark ved Buddum i Mariagerfjord Kommune med tilhørende miljøvurdering