Klage over Svendborg Kommunes screeningsafgørelse

En beboer i området klagede den 9. november 2018 til Planklagenævnet over screeningsafgørelsen. Klagen fokuserede på følgende punkter:

• Indvirkninger på bilag IV-arter: Klager anfører, at der er ynglende og rastende flagermus i planområdet. Kommunen fastholder, at området primært er fødesøgningsområde, og at fældning af træer ikke skader den økologiske funktionalitet, da der er alternative rastesteder.
• Risiko for oversvømmelser: Klager mener, at fældning af træer vil medføre oversvømmelse af kældre og sætningsskader. Kommunen henviser til grundejerens ansvar for grundvandsafledning og bemærker, at regnvandsløsningen ikke er endeligt fastlagt, men at et bassin er planlagt.
• Skygge- og indbliksgener: Klager frygter væsentlige skygge- og indkigsgener fra den planlagte bygningstæthed og højde. Kommunen anerkender, at fortætning kan medføre skygger, men vurderer, at generne ikke er væsentlige givet afstande og terræn.
• Trafik: Klager mener, at veje og parkeringsforhold ikke er dimensioneret til den øgede trafikmængde, hvilket vil medføre parkeringsgener og negativ påvirkning af trafiksikkerheden. Kommunen vurderer, at vejnettet kan afvikle trafikken, og at der etableres parkeringspladser i henhold til kommuneplanens normer.

Planklagenævnet behandlede klagesagen efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om kommunens screening opfylder lovens krav, og om reglerne om beskyttelse af habitatområder og bilag IV-arter er overholdt.

Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus)

Nævnet vurderede, at kommunen har foretaget en tilstrækkelig undersøgelse og vurdering af påvirkning på bilag IV-arter. Dette er baseret på kommunens besigtigelse af planområdet, hvor der ikke blev fundet yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, selvom området formentlig benyttes som fødesøgningsområde. Beskyttelsen af bilag IV-arter følger af Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) artikel 12, stk. 1, litra b og d, og er implementeret i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering.

Miljøscreening eller obligatorisk miljøvurdering

Planklagenævnet fastslog, at planerne enten er omfattet af Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1 eller Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 2, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 3. Da der under alle omstændigheder er tale om planer, der fastlægger anvendelsen af et mindre område og/eller kun indeholder mindre ændringer, er der kun pligt til at udarbejde en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1.

Kommunens miljøscreening

Nævnet vurderede, at kommunens miljøscreening er sket i overensstemmelse med de kriterier, der fremgår af Miljøvurderingsloven § 10, jf. bilag 3. Dette omfatter vurderinger af:

• Risiko for oversvømmelser: Kommunen har tilstrækkeligt vurderet regnvandsløsninger, herunder henvisning til spildevandsplanen, etablering af et regnvandsbassin og grundejernes ansvar for vandafledning. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering.
• Skygge- og indbliksgener: Kommunen har foretaget en konkret vurdering baseret på afstand og terrænforskelle til eksisterende boliger samt den maksimale byggehøjde på 12 m. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering, da der ikke er tale om betydelige gener for en personkreds af en vis størrelse.
• Trafik: Kommunen har vurderet, at de omkringliggende veje kan afvikle den forventede trafikmængde, og at parkeringspladser etableres i overensstemmelse med kommuneplanens normer. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over kommunens screeningsafgørelse. Kommunens afgørelse står dermed ved magt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Lokalplanen fastsatte bestemmelser om, at facader skulle udføres, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke overskrides, og at varegård samt vareindlevering skulle afskærmes og overdækkes for at overholde støjgrænser mod naboer. Desuden skulle det dokumenteres, at indendørs og udendørs støjniveau overholdt grænseværdierne, før ny bebyggelse tages i brug. Lokalplanen aflyste desuden den tidligere lokalplan nr. 139 inden for området.

Miljøscreening

Esbjerg Kommune traf afgørelse om, at lokalplanen ikke var omfattet af krav om udarbejdelse af en miljørapport i henhold til Miljøvurderingsloven. Screeningen vurderede forskellige miljøparametre:

• Natura 2000 og bilag IV-arter: Kommunen vurderede, at planen ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter som flagermus og strandtudser, da der ikke var yngle- eller rasteområder inden for planområdet.
• Trafik: En forøgelse af trafikken forventedes, primært fra en dagligvarebutik, men kommunen vurderede, at trafikafviklingen fortsat ville være acceptabel.
• Støj: Planområdet var støjbelastet fra vejtrafik og havnevirksomheder. Lokalplanen indeholdt dog bestemmelser om afbødende foranstaltninger for at sikre overholdelse af støjgrænser for både indendørs og udendørs arealer.
• Skygge- og refleksionsgener: Højhusbyggeri ville medføre skyggepåvirkning, men kommunen vurderede, at dette var uundgåeligt og ikke væsentligt nok til at udløse miljøvurderingspligt.
• Forurening: Dele af området var kortlagt som forurenet. Kommunen vurderede, at byggeprocessen ville fjerne noget af forureningen, og at der ville blive stillet krav om tilladelser og foranstaltninger i henhold til Jordforureningslovens § 8.
• Kulturmiljø og visuel påvirkning: Den tidligere administrationsbygning med middel bevaringsværdi skulle bevares. Byggeriet ville være synligt i kystlandskabet, men vurderedes ikke at påvirke kysten væsentligt grundet eksisterende høje havnerelaterede bygninger.

Klagernes Anbringender

Klagerne anførte en række punkter, herunder inhabilitet hos byrådsmedlemmer, utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, støj-, skygge- og refleksionsgener, forurening, indbliksgener og vindforhold. De bestred også lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen og ældre planer, anførte usaglige hensyn, mangler i sagens grundlag og utilstrækkelig inddragelse af høringssvar. Endvidere mente klagerne, at byggeriet stred mod Planlovens § 15 a, stk. 1 vedrørende støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer, og at planlægningen for butikker ikke opfyldte kravene i Planlovens § 16, stk. 6.