Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Gribskov Kommune traf den 27. august 2018 afgørelse om, at en opført hæk på ejendommen [adresse1], [matrikel1], var i overensstemmelse med lokalplan nr. 80.00A, Nyt boligområde Stenlandsgården. En andelsboligforening og grundejerforening klagede den 20. september 2018 til Planklagenævnet over afgørelsen, idet de navnlig gjorde gældende, at kommunen havde truffet afgørelse på forkert grundlag, modarbejdede lokalplanen og var inhabil. Planklagenævnet modtog klagen den 30. oktober 2018. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 80.00A, vedtaget i 2001, hvis formål blandt andet er at muliggøre et nyt boligområde og sikre landskabelig indpasning. Lokalplanens § 5.4 om vej-, sti- og parkeringsforhold udlægger areal til stien a-b-c, som vist på bilag 3, med en bredde på mindst 3 meter. Luftfotos fra før lokalplanens vedtagelse viste en eksisterende sti langs ejendommens østlige skel, der svarede til stiudlæg a-b.
Ejeren af ejendommen etablerede i 2016 en hæk, der dækkede det nordøstlige hjørne af ejendommen, hvilket forhindrede passage over ejendommen. Dette førte til omfattende korrespondance og møder mellem klagerne, kommunen og ejeren. Den 19. marts 2018 sendte kommunen et brev til ejeren med krav om at reetablere adgang til friarealet senest den 15. april 2018. Kommunen anførte, at en lokalplan kun regulerer fremtidige forhold og ikke pålægger grundejere handlepligt, hvorfor stien a-b-c ikke skulle anlægges, men at offentlig adgang fortsat skulle opretholdes.
Den 27. august 2018 traf Gribskov Kommune afgørelse om at frafalde det tidligere krav om at etablere adgang over ejendommen. Kommunen begrundede dette med, at det følger af Planlovens § 18, at en lokalplan ikke kan pålægge handlepligt. Kommunen anførte desuden, at den udlagte sti a-b med en bredde på mindst 3 meter aldrig havde været etableret, og at en tidligere passage ikke kunne sidestilles med en sti af den krævede bredde. Derfor kunne kommunen ikke kræve stien forlænget eller fri passage fra stien på ejendommen til det grønne areal.
Klagerne gjorde gældende, at kommunen modarbejdede lokalplanen, idet en del af den udlagte sti allerede eksisterede som indkørsel/grusvej til den oprindelige gård, og at kommunen ikke havde etableret den resterende del af stien af økonomiske årsager. De anførte, at stien var anlagt, selvom der var tvivl om den præcise bredde. Kommunen oplyste, at luftfotos ikke viste en anlagt sti på græsarealet nord for ejendommen, og at der ikke var hjemmel i planloven til at påbyde etablering af en sti. Ejeren anførte, at adgangen udelukkende havde været en adgangsvej til det oprindelige stuehus og aldrig til de senere udstykninger.
Klagerne gjorde gældende, at kommunen var inhabil, da den havde solgt ejendommen til ejeren og forhalet udlæggelsen og anlæggelsen af stierne. Kommunen afviste inhabilitet og anførte, at planloven forudsætter, at en kommune kan behandle sager om kommunale ejendomme, og at administration af planen og ejendomshandlen var foretaget i forskellige afdelinger. Kommunen erkendte et "kluntet forløb", men fastholdt, at der var tale om en retlig vurdering uden skøn.
Planklagenævnet har kompetence til at prøve retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet forstod kommunens afgørelse af 27. august 2018 som en genoptagelse af sagen og en afgørelse om, at den opførte hæk var umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Kun denne afgørelse blev prøvet.
Planklagenævnet vurderede klagernes påstand om myndighedsinhabilitet. Selvom der ikke findes udtrykkelige regler om myndighedsinhabilitet, er der udviklet praksis med udgangspunkt i Forvaltningslovens § 3. En kommune er som myndighed ikke afskåret fra at behandle sager, hvor den selv er part, men der kræves en intensiveret prøvelse. I denne sag var der tale om en fortolkning af en lokalplanbestemmelse, ikke en skønsmæssig vurdering. Da der ikke var konkrete oplysninger om interessekonflikt, og sagen var behandlet af en anden afdeling end den, der stod for salget, fandt Planklagenævnet ikke grundlag for at antage myndighedsinhabilitet.
Planklagenævnet fastslog, at lokalplanbestemmelser er bindende over for borgerne, jf. Planlovens § 18, og at nye forhold i overensstemmelse med planen er umiddelbart tilladte, mens afvigelser kræver dispensation. En lokalplans retsvirkninger vedrører alene fremtidige dispositioner og udløser ingen handlepligter for ejere, medmindre der er fastsat betingelser for udnyttelse af andre bestemmelser, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 12. Lokalplanens § 5.4 udlægger areal til stien, men er ikke formuleret som en betingelse for udnyttelse af andre bestemmelser. Nævnet opfattede bestemmelsen som en muliggørelse af en gennemgående sti, men ikke et krav om etablering af en ny sti. Hvis en ny sti anlægges, skal den være 3 meter bred. Hvis der allerede fandtes en sti inden for stiudlægget ved lokalplanens vedtagelse, kan denne ikke nedlægges eller spærres, da dette vil være i strid med arealudlægget, uanset dens bredde.
Nævnet fandt, at der på ejendommen ved lokalplanens vedtagelse i 2001 fandtes en passage langs det østlige skel, som havde karakter af en sti i § 5.4's forstand. Ved opførelsen af hækken kunne arealet ikke længere benyttes som passage, hvilket er i strid med arealudlægget til sti i lokalplanens § 5.4 og kræver lovliggørende dispensation, jf. Planlovens § 19. Da kommunens afgørelse hvilede på en forkert opfattelse af, at hækken var umiddelbart tilladt, ophævede Planklagenævnet Gribskov Kommunes afgørelse af 27. august 2018. Nævnet bemærkede afslutningsvis, at det ikke ville være i strid med lokalplanens principper at give dispensation fra planens § 5.4.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Holstebro Kommunes afgørelse vedrørende anvendelsen af fællesarealer i et sommerhusområde. Klagen omhandlede primært, hvorvidt grundejere uretmæssigt havde inddraget fællesarealer til private græsplæner, og om kommunen havde forsømt sin tilsynspligt.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Byrådet har vedtaget Kommuneplan 2025, der fastlægger retningslinjerne for boliger, erhverv og natur de næste 12 år.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kerteminde Kommunes afgørelse vedrørende stier og terrænregulering i...
Læs mereSagen omhandler en klage fra en nabo over Københavns Kommunes besvarelser af henvendelser vedrørende forskellige bebygge...
Læs mereHøring af forslag til Landsplandirektiv 2025 om sommerhusområder i kystnærhedszonen
