Planklagenævnets afgørelse om afslag på genoptagelse vedrørende hegn og parkering i Svendborg Kommune

Planklagenævnet behandlede klagen over Svendborg Kommunes afslag på genoptagelse af sagen. Nævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan kun vurdere, om betingelserne for afslag på genoptagelse er overholdt, ikke indholdet af den oprindelige afgørelse.

Generelt om genoptagelse

En kommune har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet forstod klagen som vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt et stykke eksisterende hæk skulle fjernes i henhold til lokalplanens Lokalplan nr. 533 § 9, stk. 8. Nævnet bemærkede, at kommunens afgørelse af 10. oktober 2017 ikke fastslog, at hækken skulle fjernes, men alene at den skulle klippes ned til under 120 cm. Kommunen havde desuden oplyst, at den eksisterende hæk var plantet i ca. 1/3 af skellets længde mod vejen, hvilket ikke var i strid med lokalplanen.

Planklagenævnet vurderede, at oplysningen om, hvorvidt hækken var etableret før lokalplanens vedtagelse, ikke havde betydning for spørgsmålet om fjernelse af hækken, da kommunen ikke havde stillet krav herom. Da kommunen ikke havde truffet afgørelse om, at hækken skulle fjernes, kunne oplysningerne om dens etablering før lokalplanens ikrafttræden ikke begrunde en genoptagelse af sagen.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Svendborg Kommunes afgørelse af 12. februar 2018 om afslag på genoptagelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klagerne medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Klagerens anbringender

Ejeren af ejendommen klagede den 19. februar 2020 til Planklagenævnet. Klageren anførte navnlig, at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen, idet der ifølge klageren var mange nyere hegn i området på minimum 180 cm. Klageren henviste konkret til flere ejendomme i området som sammenligningsgrundlag. Derudover gjorde klageren gældende, at huset ligger ca. 75 cm under fortovshøjde, hvilket medfører væsentligt flere støj- og indsigtsgener, og at plankeværket ikke virker skæmmende for området.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen oplyste, at den havde foretaget en ny besigtigelse den 29. september 2020 og vurderede, at ingen af de af klageren nævnte ejendomme havde forhold, der var sammenlignelige med klagerens. Kommunen forklarede, at flere af de nævnte ejendomme var omfattet af andre lokalplaner, der tillod højere hegn, eller at hegnene var opført før lokalplanernes vedtagelse og dermed var lovlige eksisterende forhold. For en ejendom på A 9 konstaterede kommunen, at et nyt hegn var opsat efter august 2009 og vurderede, at det kunne være et ulovligt forhold, som ville kræve lovliggørelse, medmindre ejeren kunne dokumentere, at hegnet var opsat før lokalplanens vedtagelse den 28. april 2010. Kommunen bemærkede desuden, at begrænsningen på 1,2 m kun gælder mod offentlig vej, og at hegn mod parkeringspladsen på A 2 ikke var i strid med lokalplanen.