Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afgørelse om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Randers Havn havde ansøgt om tilladelse til at udvide eksisterende og etablere tre nye spulefelter til opbevaring af maritimt sediment i forbindelse med en havneudvidelse. Disse spulefelter skulle placeres inden for strandbeskyttelseslinjen på Stånum Enge, Drastrup Enge og Romalt Enge i Randers Kommune.
Kystdirektoratet meddelte dispensation den 24. juni 2016. Afgørelsen var betinget af, at de berørte lodsejere enten gav tilladelse, eller at arealerne blev afstået via ekspropriation. Kystdirektoratet lagde vægt på, at havneudvidelsen og den fremtidige drift var af væsentlig samfundsmæssig interesse, og at der ikke var reelle alternativer til placeringen inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1.
En lodsejer på Romalt Enge klagede over afgørelsen. Klageren gjorde indsigelse mod ekspropriation af sin ejendom, da det ville forhindre hans virksomhedsdrift og reducere værdien af den resterende matrikel. Kystdirektoratet bemærkede, at klagen vedrørte ekspropriationsprocessen og ikke selve dispensationsafgørelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MKN) forstod klagen som udelukkende vedrørende spørgsmålet om ekspropriation og ikke selve den meddelte dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
MKN bemærkede, at der på tidspunktet for klagen endnu ikke var truffet en afgørelse om ekspropriation af arealerne. Da klagerens indsigelse specifikt rettede sig mod en potentiel ekspropriation, og ikke mod selve dispensationen, fandt nævnet ikke grundlag for at realitetsbehandle klagen.
På baggrund heraf afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelse af 24. juni 2016 om dispensation til etablering af spulefelter. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen i Kalundborg Kommune. Klager, ejeren af matr.nr. F3, F4 og F5, ønskede at købe ca. 1.400 m² af den tilgrænsende ejendom, matr.nr. F1, for at overføre arealet til matr.nr. F3.
Ansøgningen var begrundet i klagers ønske om at fremtidssikre muligheden for at flytte et eksisterende sommerhus længere væk fra kysten. Dette skyldes, at erosion over de seneste år har fjernet 10-12 meter af klagers ejendom. Klager anførte desuden, at arealoverførslen ville reducere antallet af ejendomme inden for strandbeskyttelseslinjen og forhindre forventninger om selvstændig sommerhusbebyggelse på de sammenlagte matrikler.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Ejendommene er beliggende i Myrekærshuse, Kalundborg, ud til kysten. Matr.nr. F3, F4 og F5 er i deres helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, mens matr.nr. F1 er delvist omfattet. Det ansøgte areal ligger ca. 62 meter fra kysten og inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Matr.nr. F4 er desuden delvist beliggende i Natura 2000-område nr. 166, Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord.
Kystdirektoratet meddelte afslag på dispensationen den 27. marts 2017. Begrundelsen var, at formålet med arealoverførslen – at udvide arealet for at muliggøre flytning af sommerhuset – ville medføre faktiske ændringer af landskabet. Direktoratet vurderede, at dette ikke udgjorde et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 15.
Klager påklagede afgørelsen den 24. april 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at der var tale om et særligt tilfælde, da arealoverførslen ikke ville medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet, idet arealet ligger landværts og bag eksisterende bebyggelse og bevoksning. Klager var indforstået med, at en dispensation kunne gives på vilkår af, at matr.nr. F3, F4 og F5 sammenlægges til én fast ejendom. Klager præciserede, at formålet var at fremtidssikre muligheden for at nedrive sommerhuset på matr.nr. F4 og i stedet udvide eller ombygge annekset på matr.nr. F3 til et sommerhus, placeret længere fra kysten.
Under sagens behandling fremsendte Kystdirektoratet supplerende oplysninger om den oprindelige strandbeskyttelseslinjes placering fra 1941. Det fremgik, at den oprindelige linje var labil og ændrede sig med kystskræntens beliggenhed. Ved revisionen i 2001 blev matr.nr. F3, F4 og F5 omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, mens matr.nr. F1 blev delvist omfattet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til...
Læs mereSagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Odsherred, over Kystdirektoratets afgørelse ...
Læs mereNy motorvej vest om Viborg: Lovforslag om anlæg af Hærvejsmotorvejen mellem Klode Mølle og Løvel
Stadfæstelse af afslag på arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen
