Bekendtgørelse om klageberettigelse for visse afgørelser efter havmiljøloven

• Bekendtgørelsen flytter listen over klageberettigede organisationer og myndigheder i havmiljøsager fra selve havmiljøloven til en ny, særskilt bekendtgørelse.
• Formålet er at skabe en mere fleksibel og tidssvarende administration, da det bliver lettere at opdatere listen over klageberettigede.
• Ændringen er en direkte følge af en lovændring i havmiljølovens § 52, som blev vedtaget af Folketinget den 20. februar 2025.
• Listen over klageberettigede er i vidt omfang en videreførelse af den tidligere liste, men med opdaterede navne og justeringer baseret på organisationers egne ønsker.
• Bekendtgørelsen specificerer klageberettigelse for seks konkrete sagstyper, herunder dumpning (klapning), ballastvand og aktiviteter på offshore platforme.
• Efter høringsrunden er Færgerederierne blevet fjernet fra klagelisten for sager om klapning, mens Danske Maritime er blevet tilføjet som klageberettiget i sager om ballastvand.
• Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.

Justeringer efter høring

Efter en høringsperiode er der foretaget mindre justeringer i bekendtgørelsen baseret på indkomne svar:

• Færgerederierne er, efter ønske fra Danish Shipping, blevet fjernet fra listen over klageberettigede i sager om klapning.
• Danske Maritime er blevet tilføjet som klageberettiget i sager om dispensation fra krav om behandling af ballastvand, da de varetager interesser for producenter af ballastvandanlæg.

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.

Lovforslaget giver miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om udledning af vand fra skibes røggasrensesystemer (scrubbere). Dette sker på baggrund af en politisk aftale fra april 2024.

• Formål: At reducere udledningen af tungmetaller og tjærestoffer, som skader havmiljøet.
• Implementering: Der indføres en ny § 29 b, som giver hjemmel til at udstede et forbud. Forbuddet forventes at blive indfaset:
  • Fra 1. juli 2025 for skibe med systemer i åben operation.
  • Fra 1. juli 2029 for skibe med systemer i lukket operation.
• Straf: Overtrædelse af reglerne vil kunne straffes med bøde eller fængsel i op til 2 år ved grove eller forsætlige overtrædelser.

Nye regler for dumpning af havbundsmateriale (Klapning)

Forslaget implementerer tiltag fra havplansaftalen fra juni 2023 ved at stramme reglerne for klapning.

• Forbud i lavvandede områder: Miljøministeren får med en ny § 28, stk. 2 bemyndigelse til at forbyde klapning på vanddybder under 6 meter. Der tages dog forbehold for særlige forhold i Limfjorden.
• Forbud i afgrænsede områder: En ny § 28, stk. 3 giver mulighed for at forbyde klapning i nærmere afgrænsede områder for at beskytte f.eks. marine naturgenopretningstiltag som stenrev og ålegræs.
• Håndhævelse: Der indføres en ny § 27, stk. 2, som giver myndighederne en klar hjemmel til at påbyde en tilladelsesindehaver at udjævne toppe af klapmateriale, hvis vilkår om f.eks. mindstedybde ikke er overholdt.

Regulering af offshore platforme og CO2-lagring

Lovens anvendelsesområde udvides for at dække nye typer af offshore-installationer.

• Udledninger fra CO2-lagringsplatforme: § 30 ændres, så den omfatter udledninger fra alle offshore platforme, herunder eksplicit CO2-lagringsplatforme. Dette medfører, at der skal indføres en tilladelsesordning for disse udledninger, ligesom det kendes fra olie- og gasplatforme.
• Beredskab og ansvar: Reglerne om eksterne beredskabsplaner (§ 34 b), tilsynsmyndighedens mulighed for at forbyde drift (§ 45 d) og ansvaret for miljøskader (§ 47 b) udvides til at gælde for alle offshore platforme, herunder havvindmøller, CO2-lagringsplatforme og PtX-platforme.

Regulering af Marin Geoengineering

Der indføres for første gang en retlig ramme for marin geoengineering for at implementere internationale forpligtelser under Londonprotokollen.

• Definition: En ny § 4 a definerer marin geoengineering som bevidste indgreb i havmiljøet for at manipulere naturlige processer (f.eks. for at modvirke klimaforandringer), som kan have skadelige virkninger. Akvakultur og marine genopretningstiltag er undtaget.
• Regulering og tilladelse: En ny § 33 b giver miljøministeren bemyndigelse til at regulere området. Det indebærer, at aktiviteter som "ocean fertilization" (gødning af havet) som udgangspunkt forbydes, men der kan gives tilladelse til videnskabelige forskningsprojekter under strenge krav.

Administrative og øvrige ændringer

Lovforslaget indeholder en række moderniseringer og justeringer:

• Klageregler: Opremsningen af klageberettigede organisationer i § 52 fjernes fra loven og vil fremover blive fastsat i en bekendtgørelse. Dette skaber en mere fleksibel ordning.
• Digital Kommunikation: En ny § 55 a giver hjemmel til at indføre obligatorisk digital kommunikation for ansøgninger, indberetninger m.v. under havmiljøloven.
• Dispergeringsmidler: § 54 ændres, så der kan gives forhåndstilladelse til brug af kemiske bekæmpelsesmidler (dispergeringsmidler) ved større olieudslip, hvilket skal sikre et hurtigere og mere effektivt beredskab.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland.