Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om lovliggørelse af flåde med bygning

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse om afslag på en lovliggørende tilladelse til en flåde med bygning. Sagen omhandler en flåde, der er fortøjet ved en privat bådebro ud for matrikel [matrikel1], Thurø By, Thurø, Svendborg kommune. Denne matrikel er fuldt ud omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelseslinjen.

Baggrund for sagen

Brolauget, der ejer bådebroen, havde tidligere fået afslag på en byggetilladelse på den tilstødende matrikel. Svendborg Kommune, som ejer den tilstødende matrikel, afviste at give samtykke til flåden, da de ikke ønsker flydende klubhuse eller bygninger, der begrænser udsynet til og fra kysten, og for at undgå præcedens.

Ansøgning og høring

Brolauget ansøgte Kystdirektoratet om lovliggørende tilladelse til flåden med bygning. De anførte, at flåden er registreret som et træskib, kan sejle, og primært bruges til omklædning for fritidsfiskere og helårsbadere. De mente ikke, at flåden forstyrrede udsigten.

Kystdirektoratet sendte ansøgningen i høring, hvilket resulterede i flere indsigelser:

• Naboer anførte, at flåden forringede udsigten, øgede trafikken og reducerede ejendomsværdien.
• Danmarks Naturfredningsforening Svendborg (DN Svendborg) mente, at flåden havde karakter af et skur, der lige så godt kunne ligge på land, og at den sandsynligvis ikke ville kunne opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. De påpegede manglende behov for bygningen, da der var offentlige omklædningsfaciliteter i nærheden, og udtrykte bekymring for udsynsforringelse, lysforurening og præcedens. De mente også, at flåden var en omgåelse af landreglerne.

Brolauget afviste indsigelserne og fastholdt, at der var tale om en båd, der blev brugt til omklædning, og at belysningen var af sikkerhedsmæssige årsager.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte afslag på ansøgningen om lovliggørelse af flåden med bygning og påbød dens fjernelse i henhold til Kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 og Kystbeskyttelseslovens § 19 b, nr. 1.

Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at flåden blev betragtet som et fast anlæg på søterritoriet og ikke en båd, da den havde ligget på samme sted i lang tid, havde en bygningskonstruktion og ikke var tiltænkt sejlads. De henviste til en restriktiv praksis for bygninger på søterritoriet og vurderede, at flåden havde en negativ visuel påvirkning. Kystdirektoratet anså placeringen som en omgåelse af landreglerne, da Brolauget ikke kunne opnå byggetilladelse på land. Desuden lagde de vægt på gener for naboer, Svendborg Kommunes manglende samtykke og hensynet til præcedens.