Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af realitetsbehandling af klage fra Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug vedrørende Værebro Å-systemet

Det samlede anlægsbudget er anslået til 5,053 milliarder kroner (2025-priser). Tidsplanen strækker sig over ca. 9 år, med forberedende arbejde fra 2026, anlægsstart i 2029 og forventet åbning for trafik i 2034.

Juridiske rammer og fravigelser

For at sikre en effektiv gennemførelse af projektet fraviger anlægsloven en række bestemmelser i anden lovgivning. Dette gælder blandt andet:

• Planloven: Der kræves ikke landzonetilladelse eller ny lokalplanlægning.
• Naturbeskyttelsesloven: Dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjer er ikke nødvendig.
• Skovloven: Fredskovspligtige arealer kan ryddes uden særskilt tilladelse.
• Museumsloven: Krav vedrørende fortidsminder og diger fraviges, idet anlægsmyndigheden varetager hensynene.

Hensynene bag den fravegne lovgivning vil blive varetaget af transportministeren (Vejdirektoratet) inden for rammerne af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering.

Konsekvenser for borgere og miljø

Projektet vil få betydelige konsekvenser for lokalområdet:

• Ekspropriation: Omkring 285 ejendomme forventes at blive berørt, heraf estimeres 55-65 at blive totaleksproprieret. Der vil blive arbejdet med jordfordeling for at afbøde gener for landbruget.
• Støj: Selvom den samlede støjbelastning i området forventes at falde en smule pga. aflastning af rute 13, vil 159 boliger opleve en markant stigning i støj. Der etableres en tilskudsordning til facadeisolering for de mest støjramte helårsboliger.
• Natur og dyreliv: Anlægget medfører rydning af ca. 48,7 ha fredskov og påvirker ca. 17 ha beskyttet natur (§ 3-områder). Som kompensation etableres der 97,4 ha erstatningsskov, 44,6 ha erstatningsnatur og 89 nye søer. For at mindske barriereeffekten for dyrelivet etableres et stort antal faunapassager, herunder 7 store broer til hjortevildt og 41 paddepassager. Der er særligt fokus på at beskytte bilag IV-arter som flagermus, oddere og padder.

Klageadgang og retsstilling

Lovforslaget ændrer klagestrukturen for visse afgørelser truffet af kommuner efter bl.a. miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven. Disse afgørelser kan ikke længere påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, men i stedet til transportministeren. Formålet er at undgå forsinkelser. Desuden indføres en frist på 6 måneder for at anlægge søgsmål ved domstolene mod afgørelser truffet i henhold til loven.