Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over støj fra foreningsaktivitet

Aarhus Kommune meddelte den 13. maj 2016 et påbud vedrørende støj til [forening1] på [adresse1]. Påbuddet, der blev udstedt med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 42, fastslog, at der ikke kunne gennemføres aktiviteter på ejendommen i natperioden mellem kl. 22.00 og 07.00 på grund af støj fra parkeringsarealer, der ligger tæt på boliger. Kommunen anførte i klagevejledningen, at påbuddet efter miljøbeskyttelsesloven ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 22.

En gruppe omboende påklagede kommunens afgørelse til Statsforvaltningen den 29. maj 2016. Klagen blev senere oversendt til Natur- og Miljøklagenævnet og pr. 1. februar 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår støjgener.

Klagepunkter og sagsfordeling

Klagen omfattede flere punkter:

• Anvendelse af bygningen som moské i strid med lokalplanen.
• Manglende information om dispensation fra lokalplanen under nabohøring.
• Støjgener og manglende overholdelse af påbuddet samt utilstrækkeligt tilsyn fra kommunens side.

De to første klagepunkter blev behandlet af Planklagenævnet, som i afgørelse af 2. august 2017 (NMK-33-03718) ikke gav klagerne medhold i deres anmodninger, jf. Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede alene klagepunktet vedrørende støjgener og kommunens tilsyn.

Foreningens aktiviteter

[forening1], stiftet i 2010 med ca. 380 medlemmer, har siden 1. august 2014 haft til huse på [adresse1]. Foreningen har i sin ansøgning om byggetilladelse angivet, at dens formål er at afholde klubaktiviteter og socialt samvær for somaliske børn, unge og voksne. De tilbyder undervisning i modersmål og kultur, lektiehjælp og anden undervisning ca. 30 timer ugentligt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet forstod klagen som en indsigelse mod, at det meddelte påbud ikke var tilstrækkeligt til at forhindre støjgener, især fra parkering, samt at kommunen ikke førte tilstrækkeligt tilsyn med foreningen. Nævnet bemærkede indledningsvist, at støj fra færdsel på offentlig vej reguleres af politiet efter færdselsloven.

Klage over påbuddet

Nævnet vurderede, at foreningens aktiviteter kunne sidestilles med "fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter" som nævnt i Miljøbeskyttelsesloven § 42, stk. 3. Ifølge kan afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i medfør af vedrørende forebyggelse og afhjælpning af støjgener fra fritidsaktiviteter ikke påklages til anden administrativ myndighed. På baggrund heraf fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at det ikke havde kompetence til at behandle klagen over selve påbuddet.