Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om miljøgodkendelse af biogasanlæg på [adresse1]

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Vordingborg Kommunes miljøgodkendelse af 12. august 2015 til et eksisterende biogasanlæg på [adresse1]. Godkendelsen omfattede en udvidelse af anlægget og erstattede en tidligere miljøgodkendelse fra 2001. Ejendommen, hvor biogasanlægget er placeret, ligger i landzone.

Klagepunkter og sagsforløb

Foreningen [forening1] indgav klagen den 9. september 2015 til Natur- og Miljøklagenævnet, og sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6. Klagen omhandlede flere aspekter, herunder:

• Mulig påvirkning af et Natura 2000-område.
• Anlæggets klassificering som et industrianlæg frem for et gårdbiogasanlæg.
• Utilstrækkelige vilkår for håndtering af overfladevand.

Derudover klagede foreningen over en afgørelse fra september 2015 om ikke-VVM-pligt for projektet samt en landzonetilladelse af 8. september 2015. Klagen vedrørende VVM-pligt behandles særskilt, mens klagen over landzonetilladelsen blev overført til Planklagenævnet, som den 13. juli 2017 traf afgørelse i sagen.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ophævede kommunens landzonetilladelse til udvidelsen af biogasanlægget. Begrundelsen var, at der var pligt til at udarbejde en lokalplan for projektet, jf. Planloven § 13, stk. 2. Denne afgørelse havde direkte indflydelse på Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af miljøgodkendelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 33 og ophæver Vordingborg Kommunes miljøgodkendelse af 12. august 2015 for biogasanlægget på [adresse1]. Sagen er hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde vægt på Miljøbeskyttelsesloven § 4, som fastslår, at forholdet til planloven skal være afklaret, før der kan meddeles miljøgodkendelse til forurenende virksomhed. Da Planklagenævnet havde fastslået, at de aktiviteter, der var omfattet af miljøgodkendelsen, var lokalplanpligtige i henhold til Planloven § 13, stk. 2, kunne miljøgodkendelsen ikke opretholdes.

Kommunens endelige stillingtagen til miljøgodkendelsen skal afvente den afklaring af områdets fremtidige udnyttelse, som skal besluttes gennem den planlovsmæssige proces for vedtagelse af lokalplaner, herunder med offentlig inddragelse. På grund af denne grundlæggende mangel fandt nævnet ikke anledning til at tage stilling til de øvrige klagepunkter, jf. .