Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Solrød Kommune meddelte den 3. februar 2021 miljøgodkendelse til opførelse og drift af et biogasanlæg på adressen A1, 4623 Lille Skensved. Anlægget er designet til at behandle kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) og producere biogas baseret på en varieret biomasseblanding, herunder husdyrgødning, hestemøg, agroindustrielle restprodukter, bioaffald og KOD. Godkendelsen omfatter også et gasopgraderingsanlæg og tilslutning til det nationale naturgasnet.
Anlægget er klassificeret under bilag 1 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed punkt 5.3.b.i og er omfattet af BAT-konklusionerne for affaldsbehandlingsanlæg, som er lagt til grund for vilkårene i miljøgodkendelsen. Kommunen vurderede, at anlægget kan drives uden at overskride vejledende grænseværdier for luft- og støjforurening.
Miljøgodkendelsen blev påklaget af en omboende (klager 1) og en lokal forening (klager 2). Klagerne anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning.
Klager 1 anførte, at biogasanlægget ville medføre lugtgener, og at kommunen var inhabil, da V2 er 100 % kommunalt ejet.
Klager 2 anførte navnlig, at:
Begge klagere begrundede anmodningen om opsættende virkning med, at arbejdet med udvidelsen allerede var iværksat, og at formålet med klageadgangen ville forspildes, hvis ikke klagen blev tillagt opsættende virkning. Klager 2 fremhævede desuden, at miljøgodkendelsen og miljøkonsekvensrapporten var mangelfulde, og at udnyttelse af godkendelsen ville vanskeliggøre et muligt krav om fysisk lovliggørelse.
Solrød Kommune fastholdt, at der ikke var grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning. Kommunen anførte, at vandforbruget kunne dækkes af den gældende vandindvindingstilladelse, og at miljøgodkendelsen levede op til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 18, idet virksomheden havde truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af BAT. Kommunen bemærkede endvidere, at det er helt undtagelsesvist, at en klage over en miljøgodkendelse tillægges opsættende virkning, og at virksomheden ikke havde påbegyndt jordarbejder uden tilladelse, men blot midlertidigt flyttet overskudsjord.
Miljø- og Fødevareklagenævnet meddelte afslag på anmodningen om at tillægge klagen over Solrød Kommunes miljøgodkendelse til biogasanlægget opsættende virkning. Afgørelsen blev truffet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 96, stk. 1, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1.
Nævnet bemærkede, at en klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation som hovedregel ikke har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Ifølge nævnets praksis skal der foreligge særlige forhold, før lovens hovedregel fraviges. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis det på forhånd vurderes som åbenbart, at en udnyttelse af miljøgodkendelsen i klageperioden vil kunne medføre meget væsentlige miljøproblemer, uoprettelig skade, eller skade, som kun kan genoprettes over lang tid eller ved en større indsats. Særlige grunde kan også foreligge i forbindelse med risikobetonede virksomheder, hvor der kan ske betydelige driftsuheld.
Nævnet baserer sin vurdering på de umiddelbart tilgængelige oplysninger i sagen, da afgørelsen om opsættende virkning skal træffes hurtigst muligt.
Efter en samlet vurdering fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke, at der forelå sådanne særlige, konkrete forhold, der kunne begrunde, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på følgende:
Nævnet bemærkede endvidere, at det forhold, at en klage ikke tillægges opsættende virkning, ikke indebærer begrænsninger i nævnets adgang til at ændre eller ophæve en miljøgodkendelse. En eventuel udnyttelse af miljøgodkendelsen inden nævnets endelige afgørelse foreligger, sker på egen regning og risiko. Nævnet vil senere tage stilling til de spørgsmål, der er rejst i klagen.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.



Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Vordingborg Kommunes miljøgodkendelse af 12. august 2015 til et eksisterende biogasanlæg på [adresse1]. Godkendelsen omfattede en udvidelse af anlægget og erstattede en tidligere miljøgodkendelse fra 2001. Ejendommen, hvor biogasanlægget er placeret, ligger i landzone.
Foreningen [forening1] indgav klagen den 9. september 2015 til Natur- og Miljøklagenævnet, og sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6. Klagen omhandlede flere aspekter, herunder:
Klimarådet lancerer et nyt digitalt værktøj, der giver overblik over 65 anbefalede klimatiltag og status på deres politiske implementering.
Kerteminde Kommune inviterer til borgermøde om myndighedsprocessen for Kerteminde Biogas den 25. februar kl. 19-20.30 i Troelskærsalen i Munkebo.
Derudover klagede foreningen over en afgørelse fra september 2015 om ikke-VVM-pligt for projektet samt en landzonetilladelse af 8. september 2015. Klagen vedrørende VVM-pligt behandles særskilt, mens klagen over landzonetilladelsen blev overført til Planklagenævnet, som den 13. juli 2017 traf afgørelse i sagen.
Planklagenævnet ophævede kommunens landzonetilladelse til udvidelsen af biogasanlægget. Begrundelsen var, at der var pligt til at udarbejde en lokalplan for projektet, jf. Planloven § 13, stk. 2. Denne afgørelse havde direkte indflydelse på Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af miljøgodkendelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes miljøgodkendelse af et nyt biogasanlæg. Klagen ble...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om at ophæve og hjemvise Vordingborg Kommunes miljøgodkendelse af 27...
Læs mereForslag til Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering